91999E1745

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1745/99

af Isidoro Sánchez García (ELDR) til Rådet

(1. oktober 1999)

Om: Indvandring randområder

Trods den gode vilje, som Rådet i de senere år har givet udtryk for, med hensyn til at føre en fornuftig indvandrings- og asylpolitik, foregår der en illegal indvandring, der finder vej til Den Europæiske Unions territorium via visse randområder i nærheden af det afrikanske kontinent, sådan som det er tilfældet med De Kanariske Øer.

Hvilken fællesskabsstrategi agter Rådet at lægge for at kontrollere denne form for indvandring, og hvilket operativt program har det i givet fald tænkt sig at iværksætte i dette usædvanlige grænseområde?

Svar

(7. december 1999)

1. Det ærede medlems forespørgsel vedrører Rådets indsats for så vidt angår medlemsstaternes kontrol af de ydre luftrums- og søgrænser samt de grundlæggende årsager til flugt og udvandring fra nogle afrikanske lande.

2. Foranstaltningerne til styrkelse af effektiviteten af medlemsstaternes kontrol af de ydre luftrums- og søgrænser er hovedsagelig udviklet inden for rammerne af Schengen og er nu efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden integreret i gældende fællesskabsret. Disse foranstaltninger iværksættes af medlemsstaterne selv, men Rådet overvåger den faktiske gennemførelse gennem sine kompetente organer. For eksempel træffes der i samarbejde med udvalgte afrikanske lande praktiske foranstaltninger til forhindring af ulovlig indvandring ad luft- eller søvejen på grundlag af den afgørelse, som Schengen-Eksekutivkomitéen traf den 18. december 1998 om en koordineret indsats af dokumentrådgivere.

3. Ud over Schengen-reglerne udvikles der også praktiske foranstaltninger af denne type på EU's vegne som helhed på grundlag af den tidligere gældende fællesskabsret, især den fælles holdning af 25. oktober 1996 vedrørende bistands- og informationsforanstaltninger før grænsen (EFT L 281 af 31.10.1996). Disse foranstaltninger samordnes inden for Rådets kompetente organer, men vedrører for øjeblikket ikke nogen afrikanske lande.

4. Hvad angår de grundlæggende årsager til flugt eller udvandring fra nogle afrikanske lande henvises der til den handlingsplan for Marokko, som Rådet godkendte den 11. oktober 1999. Denne handlingsplan er en af i alt fem handlingsplaner, der hver fastlægger en omfattende og sammenhængende holdning til situationen i et for asylansøgere og udvandrere vigtigt hjemland og/eller transitland. For hvert af de udvalgte lande indeholder handlingsplanerne en sammenhængende og afbalanceret kombination af Den Europæiske Unions forskellige muligheder inden for udenrigsanliggender, udvikling og humanitær og økonomisk bistand.

5. I handlingsplanen for Marokko betragtes dette land som hjemland og transitland for økonomiske migranter til europæiske lande. De foranstaltninger, der anbefales i denne handlingsplan, er især følgende: Anvendelse af de eksisterende kanaler til at forbedre indsamlingen af relevante data, udsendelse af korrekte oplysninger om migration, udvikling af strategier til bekæmpelse af organiseret menneskesmugling og fremme af foranstaltninger til gennemførelse af tilbagetagelsesaftaler. Fremme af direkte udenlandske investeringer, erhvervsuddannelse samt af selvstændig virksomhed og mindre virksomheder. Lettelse af frivillig tilbagevenden og reintegration samt social integration af marokkanske statsborgere, der opholder sig lovligt i EU.

6. Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 betragtede de første handlingsplaner, som Rådet har vedtaget, som et nyttigt bidrag og opfordrede Rådet og Kommissionen til at aflægge rapport om gennemførelsen af disse planer til Det Europæiske Råd i december 2000.