91998E3515

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-3515/98

af Amedeo Amadeo (NI) til Kommissionen

(25. november 1998)

Om: Globaliseringen og informationssamfundet

I Meddelelse fra Kommissionen til Raadet, Europa-Parlamentet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Globaliseringen og informationssamfundet - der maa staerkere international samordning til (KOM(98) 0050) naevner Kommissionen i forbindelse med markedsadgang en vigtig hindring, nemlig de store udgifter til telekommunikation, selv om den indroemmer, at der allerede er sket dramatiske prisfald som foelge af faldende takster og en stoerre konkurrence.

Da det ikke er myndighedernes opgave at regulere priserne, som skal vaere aabne for den fri konkurrences paavirkninger, kan Europa-Kommissionen da bestraebe sig paa at sikre overholdelsen af principperne om gennemsigtighed (som bl.a. omfatter muligheden for at foretage sammenligninger mellem omkostninger og ydelser) og bestemmelserne om konkurrence og dominerende markedspositioner?

Samlet svar

afgivet paa Kommissionens vegne af Martin Bangemann paa skriftlige forespoergsler E-3514/98 og E-3515/98

(12. januar 1999)

Alle markeder har behov for spilleregler for at fungere effektivt, og det elektroniske marked er ingen undtagelse. Klare og stabile lovrammer betyder, at virksomhederne kan udnytte nye muligheder paa markedet og skaber tillid til det nye forbrugermedium. Der boer principielt ikke skelnes mellem off-line og on-line ordninger. De offentlige myndigheder maa fjerne eller opdatere gamle regler, der skaber unoedvendige hindringer for markedets udvikling, og fastsaette nye regler dér, hvor et juridisk tomrum skaber usikkerhed. Regeringerne maa i stigende grad erkende, at det maaske ikke er noedvendigt med lovbestemmelser i tilfaelde hvor frivillige adfaerdskodekser eller tekniske loesninger, som virksomheder og brugere har udviklet, er effektive.

I et globalt elektronisk marked, hvor tjenesteydelser ikke standser ved graenserne, kan nationale eller regionale regler ikke indfoeres egensidigt, hvis de skal kunne haandhaeves korrekt, og nationale regler vil ligeledes skabe usikkerhed. Internettets graenseloese karaktér betyder, at interne EU-loesninger maa tage hoejde for dets globale dimension. I oejeblikket tegner den interne samhandel sig for 90 % af EU's handel, men den elektroniske handels fremvaekst vil sandsynligvis betyde en stigning i andelen af EU's samhandel med tredjelande. Forbrugerne vil i stigende grad foele sig trygge ved at handle elektronisk med udenlandske leverandoerer. Det peger paa et behov for enighed om retningslinjer paa globalt plan, hvilket understreges i meddelelsen om globaliseringen og informationssamfundet(1).

Dermed ikke vaere sagt, at sikring af det indre marked for elektronisk handel kommer i anden raekke. Loesningen af naturlige tvaernationale problemer med at sikre tjenesteydelsernes frie bevaegelighed i hele det indre marked betyder, at EF har gode forudsaetninger for at lede de internationale droeftelser.

Behovet for at tage hoejde for den internationale dimension ved udarbejdelsen af politikker ses allerede i EU. Det kan bl.a. naevnes, at selv naar der findes internationale retningslinjer, for eksempel OECD's retningslinjer om beskyttelse af privatlivet, kan EU-lovgivning vaere noedvendig for at udfylde huller eller givet oeget beskyttelse. Paa den anden side forudser direktivforslaget om elektroniske underskrifter(2), at der etableres samarbejdsordninger med tredjelande for at sikre gensidig anerkendelse af certifikater paa strenge betingelser.

Et sundt og stabilt europaeisk lovmiljoe for elektronisk handel, som styrkes af euro'ens indfoerelse, vil give europaeiske virksomheder en vaesentlig konkurrencefordel paa det globale elektroniske marked. Kommissionen vedtog i april 1997 en meddelelse om et europaeisk initiativ inden for elektronisk handel(3), som kort redegoer for noegleforanstaltninger, der stadig behoeves for at fremme den elektroniske handels fremvaekst i Europa. Lovgivning og ledsageforanstaltninger skal gennemfoeres inden aar 2000, og hvad foerstnaevnte angaar har Kommissionen nu fremlagt de noedvendige direktiver(4). Det er haabet, at de vil gaa hurtigt gennem Europa-Parlamentet og Raadet, saa fristerne kan overholdes.

Fremgangsmaaden har generelt bestaaet i at skabe mere sikkerhed paa markedet ved at fjerne hindringer til tjenesteydelserne fri bevaegelighed i hele det indre marked, og i givet fald at fremme selvregulerende adfaerdskodeks. Det betyder, at virksomheder i EU, der oensker at bestille varer eller saelge tjenesteydelser elektronisk i EU, skal rette sig efter lovgivningen i blot én medlemsstat frem for femten forskellige retsregler.

EU skal fortsat spille en aktiv rolle i internationale fora for at naa til enighed om globale lovgivningsprincipper. Det kraever et styrket internationalt samarbejde om udarbejdelse af politikker, ikke alene mellem regeringer og internationale organisationer men i stigende grad ogsaa inden for et globalt erhvervsliv. Det er positivt med initiativer som Bonn-konferencen, WTO's arbejdsprogram om elektronisk handel, OECD's ministerkonference, og etableringen af en global dialog inden for erhvervslivet efter roundtable-konferencen med globale erhvervsledere, som Kommissionen organiserede i juni 1998.

(1) KOM(98) 50 endelig udgave.

(2) EFT C 325 af 23.10.1998.

(3) Meddelelse fra Kommissionen til Raadet, Europa-Parlamentet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Et europaeisk initiativ inden for elektronisk handel - KOM(97) 157.

(4) KOM(97) 628 endelig udg., EFT L 144 af 4.6.1997, EFT L 281 af 23.11.1995, EFT L 24 af 30.1.1998.