91997E1200

SKRIFTLIG FORESPOERGSEL E-1200/97 af Nikitas Kaklamanis (UPE) til Kommissionen (3. april 1997)

Om: Midlertidige nummerplader for biler, der skal saelges

I EU koebes der ofte biler i et medlemsland, som derefter overfoeres til et andet medlemsland for at saelges her. For den periode, hvor bilerne overfoeres, forsynes de i oprindelseslandet med graenseplader (f.eks. »Zoll-Nummer« i Tyskland, »Plaque-Transit« i Belgien, mm.)

Udstedelsen af disse nummerplader er forbundet med betragtelige omkostninger paa ca. 700 DM sammen med udgifterne til forsikringsdaekning, som laegges oveni bilens endelige pris, som betales af forbrugeren.

Det er ligeledes vaerd at bemaerke, at bilforhandlerne i EU raader over proevenummerplader, der gaar under forskellige betegnelser i de forskellige lande (f.eks. »DOK.« for Graekenland og »Plaque Marchant« for Belgien osv.), som er udstedt i deres hjemland.

Maaske ville overfoerslen fra ét EU-medlemsland til et andet af biler med henblik paa salg kunne foregaa med disse plader, hvorved forsikringsansvaret ville paahvile forhandleren, og forsikringsselskaberne kunne yde forsikringsdaekning ved hjaelp af det velkendte groenne kort.

Vil Kommissionen kunne gaa ind for loesningen med proevenummerplader i forbindelse med overfoerslen af biler med henblik paa salg i et andet medlemsland? Hvad mener Kommissionen om eventuelt at indfoere proevenummerplader for hele EU svarende til de almindelige nummerplader, som vil blive indfoert i samtlige EU-medlemslande?

Svar afgivet paa Kommissionens vegne af Mario Monti (3. juli 1997)

Paa begaering af ejeren af et koeretoej og efter at myndighederne i en medlemsstat har foretaget kontroller af teknisk art (typegodkendelse eller individuel godkendelse) og beskatningsmaessig art, foretager disse i paakommende tilfaelde koeretoejets registrering. Denne bestaar i, at myndighederne i en medlemsstat tildeler koeretoejet et loebenummer, benaevnt registreringsnummer, med det formaal at identificere koeretoejet og dettes ejer i faerdslen ((Forslag til raadsdirektiv om registreringsdokumenter for motorkoeretoejer og paahaengsvogne dertil (KOM(97)248 endelig udg. af 30.5.1997). )). En registreringsattest, hvoraf det fremgaar, at koeretoejet er registreret, udstedes ved samme lejlighed, og en plade med loebenummer skal anbringes paa koeretoejet i overensstemmelse med de harmoniserede normer ((Raadets direktiv 70/222/EOEF af 20.marts 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om monteringsflade og anbringelse af bagnummerplader paa motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil, EFT L76 af 6.4.1970. )).

Registreringsattesten er det vigtigste middel for myndighederne i en medlemsstat til at identificere koeretoejet og dettes ejer i faerdslen.

I visse medlemsstater udsteder myndighederne til bilforhandlere paa deres omraade registreringsattester og saerlige plader, hvor kun ejeren, men ikke koeretoejet, kan identificeres. Med disse saerlige registreringsattester kan man koere paa den paagaeldende medlemsstats omraade i et hvilket som helst koeretoej til forretningsbrug. De saerlige plader er i princippet kun gyldige i den medlemsstat, hvor forhandleren er etableret. Det begrundes med, at myndighederne i hver enkelt medlemsstat kan udoeve effektiv kontrol med de forhandlere, der er etableret paa deres omraade.

Naar en person, der bor i én medlemsstat, koeber et koeretoej i en anden medlemsstat, skal der derfor foretages en midlertidig registrering af koeretoejet i salgsmedlemsstaten, for at koeretoejet kan overfoeres til bopaelsmedlemsstaten. Denne midlertidige registrering koster forskelligt alt efter, hvilken medlemsstat der er tale om, men ikke noget videre i forhold til koeretoejets vaerdi.

Ifoelge Domstolens dom af 20. februar 1979 (sag 120/78 »Cassis de Dijon«) skal hindringer for de frie varebevaegelser godtages, for saa vidt som de kan anerkendes som vaerende noedvendige, for at visse ufravigelige krav, bl.a. med hensyn til skattekontrollens effektivitet, kan opfyldes.

Kommissionen anlaegger den betragtning, at tillod man, at de saerlige plader, som indehaves af bilforhandlere, der er etableret i en medlemsstat, benyttes paa en anden medlemsstats omraade med henblik paa overfoersel af koeretoejer mellem medlemsstaterne, ville den kontrol, myndighederne i en medlemsstat udoever med koeretoejer, der koerer rundt paa deres omraade med denne saerlige registreringsattest, og med de forhandlere, der er etableret paa en anden medlemsstats omraade, blive alt for svag eller helt forsvinde. Et for svagt kontrolniveau ville kunne give anledning til overtraedelser af de nationale bestemmelser, bl.a. de beskatningsmaessige. Desaarsag agter Kommissionen ikke for oejeblikket at fremsaette forslag paa dette omraade.

Kommissionen har ikke vedtaget noget forslag til direktiv om harmonisering af de nationale lovgivninger om almindelige nummerplader og agter ikke at fremsaette forslag om de saerlige plader, forespoergslen omhandler.

For saa vidt angaar aspekterne vedroerende bilforsikring i et selskab, der er etableret i EF, skal foelgende punkter anfoeres:

Ifoelge EF-retten vedroerende bilforsikring er det koeretoejets registreringssted, der er afgoerende for, i hvilken medlemsstat risikoen stedfaestes. Denne stedfaestelse af risikoen i overensstemmelse med registreringsstedet skyldes ordningen med det groenne kort ((Indfoert ved henstilling nr.5 af 25.2.1949 fra arbejdsgruppen vedroerende landevejstransport under transportkomitéen i FN's OEkonomiske Europakommission. )), som ordningen vedroerende den lovpligtige ansvarsforsikring for motordrevne koeretoejer i EF og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse hviler paa. At et koeretoej er forsynet med saerlige plader, som f.eks. de proeveplader eller midlertidige plader, det aerede medlem henviser til, aendrer intet med hensyn til risikoens stedfaestelse i forhold til den ordning, der finder anvendelse paa de faste nummerplader.

I Raadets direktiv 72/166/EOEF ((EFT L103 af 2.5.1972. )) staar der, at den medlemsstat, hvor koeretoejet er registreret, skal soerge for, at det er i besiddelse af en lovpligtig ansvarsforsikring. Denne lovpligtige forsikring giver paa grundlag af en enkelt praemie daekning for skader, der ved faerdsel med det paagaeldende koeretoej forvoldes paa andre medlemsstaters omraade efter den gaeldende lovgivning i disse andre medlemsstater, eller den giver den daekning, der kraeves efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor koeretoejet er registreret, naar denne daekning er stoerre ((Direktiv 90/232/EOEF, EFT L129 af 19.5.1990. )).