Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62023TN0322

Sag T-322/23: Sag anlagt den 12. juni 2023 — VN mod Kommissionen

EUT C 261 af 24.7.2023, p. 46–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.7.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 261/46


Sag anlagt den 12. juni 2023 — VN mod Kommissionen

(Sag T-322/23)

(2023/C 261/63)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: VN (ved advokaterne A. Champetier og S. Rodrigues)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Følgelig:

Kommissionens afgørelse af 4. august 2022 annulleres og erstattes af afgørelsen af 8. september 2022, hvori det fastslås, at det fulde familietillæg skal udbetales til moderen til sagsøgerens søn fra den 1. september 2015.

Kommissionens afgørelse af 8. september 2022, for så vidt som den ikke vedrører den del af afgørelsen, hvorved sagsøgeren blev tildelt uddannelsestillæg for sin søn, annulleres.

I overensstemmelse med princippet om, at Domstolen ikke kan give Unionens institutioner påbud, udbetales derfor det tilsvarende beløb til sagsøgeren (børnetillæg, husstandstillæg, førskoletillæg fra den 1.9.2015 til den 31.8.2016)

med tilbagevirkende kraft for perioden fra den 1. april 2015 til juni 2023 (idet det bemærkes, at administrationen allerede har udbetalt disse ydelser til sagsøgeren i fem måneder fra april 2015 til og med september 2015)

med tillæg af renter påløbet siden november 2015 med en gennemsnitlig årlig sammensat rentesats svarende til ECB’s offentliggjorte rentesats for 2022

og med virkning fremover fra juli 2023.

Om fornødent annulleres Kommissionens afgørelse af 2. marts 2023 om afslag på sagsøgerens klage af 4. november 2022.

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 1 og 2 i bilag VII til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og om anlæggelsen af åbenbart urigtige skøn ved anvendelsen af disse artikler, da der ikke foreligger en retsafgørelse, hvori det fastslås, at forældremyndigheden over sagsøgerens søn skal overgå til moderen.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om berettiget forventning.


Top