—

Artikel 2g, stk. 1 og 1a, i Rådets afgørelse 2012/642/FUSP af 15. oktober 2012 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/421, annulleres, for så vidt som de heri fastsatte restriktioner med hensyn til overførsel af potaske fra Belarus og restriktionerne med hensyn til EU-erhvervsdrivendes evne til i forbindelse hermed direkte eller indirekte at levere teknisk bistand, mæglervirksomhed, finansieringsmidler eller finansiel bistand, herunder finansielle derivater, samt forsikring og genforsikring (herefter samlet »de omhandlede restriktioner«) udgør et forbud mod overførsel af potaske fra Belarus via Litauens område, navnlig ad søvejen gennem havnen i Klaipeda.

—

Artikel 1i i samt bilag VIII til Rådets forordning (EF) nr. 765/2006 af 18. maj 2006 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine, som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2023/421, annulleres, for så vidt som de omhandlede restriktioner udgør et forbud mod overførsel af potaske fra Belarus via Litauens område, navnlig ad søvejen gennem havnen i Klaipeda.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne, herunder de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt til sit forsvar.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at de omhandlede restriktioner i de anfægtede retsakter udgør en tilsidesættelse af legalitetsprincippet og retssikkerhedsprincippet.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at de omhandlede restriktioner i de anfægtede retsakter udgør en tilsidesættelse af EU’s forpligtelser over for WTO, for så vidt som de begrænser transit af varer via EU’s område til andre WTO-medlemmer, hvilket er i strid med artikel V:2 i GATT 1994.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at de omhandlede restriktioner i de anfægtede retsakter, for så vidt som de indeholder et forbud mod overførsel af potaske fra Belarus via Litauens område, udgør en tilsidesættelse af aftalen om vilkårene for godstransport fra Republikken Belarus gennem havne og anden transportinfrastruktur i Republikken Litauen.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at de omhandlede restriktioner i de anfægtede retsakter udgør en tilsidesættelse af den transitfrihed, som er sikret ved De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS).

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at der er begået en tilsidesættelse af sagsøgerens ret til fri erhvervsudøvelse og af proportionalitetsprincippet.

6.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at princippet om beskyttelse af den berettigede forventning er blevet tilsidesat.