EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62023TN0105

Sag T-105/23: Sag anlagt den 28. februar 2023 — Iceland Foods mod EUIPO — Íslandsstofa (Promote Iceland) m.fl. (ICELAND)

EUT C 134 af 17.4.2023, p. 18–19 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

17.4.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 134/18


Sag anlagt den 28. februar 2023 — Iceland Foods mod EUIPO — Íslandsstofa (Promote Iceland) m.fl. (ICELAND)

(Sag T-105/23)

(2023/C 134/25)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Iceland Foods Ltd (Deeside, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne G. Vos)

Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Íslandsstofa (Promote Iceland) (Reykjavik, Island), Iceland, SA — Business Iceland (Reykjavik)

Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO

Indehaver af det omtvistede varemærke: Iceland Foods Ltd

Det omtvistede varemærke: EU-ordmærket ICELAND — EU-varemærke — nr. 2 673 374

Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 15. december 2022 af Det Udvidede Appelkammer ved EUIPO (sag R 1238/2019-G)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Sagen hjemvises til annullationsafdelingen.

EUIPO tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med den foreliggende sag og Íslandsstofa (Promote Iceland), det islandske udenrigsministerium og SA — Business Iceland tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med sagen for annullationsafdelingen og sagen for appelkammeret.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001

Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001.


Top