Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62022CN0511

Sag C-511/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 29. juli 2022 — AQ mod trendtours Touristik GmbH

EUT C 441 af 21.11.2022, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Date of document:
29/07/2022
Date lodged:
29/07/2022
Author:
Domstolen
Form:
Retslige oplysninger
Authentic language:
tysk
Type of procedure:
Præjudiciel sag
Link
Select all documents mentioning this document
Case affecting:
  • Submits a preliminary question about 32015L2302 artikel 12 stykke 1
  • Submits a preliminary question about 32015L2302 artikel 12 stykke 2
  • Submits a preliminary question about 32015L2302 artikel 12 stykke 2 punktum 1
Link

21.11.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 441/4

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landgericht Frankfurt am Main (Tyskland) den 29. juli 2022 — AQ mod trendtours Touristik GmbH

(Sag C-511/22)

(2022/C 441/08)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Landgericht Frankfurt am Main

Parter i hovedsagen

Sagsøger og appellant: AQ

Sagsøgt og appelindstævnt: trendtours Touristik GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1.

Skal artikel 12, stk. 2, første punktum, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2302 (1) af 25. november 2015 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer samt om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU og om ophævelse af Rådets direktiv 90/314/EØF (herefter »pakkerejsedirektivet«) fortolkes således, at der heri foruden pakkerejsedirektivets artikel 12, stk. 1, fastsættes en yderligere opsigelsesret, hvis retlige følger kun finder anvendelse, hvis den rejsende påberåber sig den ved sin meddelelse af opsigelsen?

2.

Skal pakkerejsedirektivets artikel 12, stk. 2, fortolkes således, at en forpligtelse til at betale et opsigelsesgebyr ikke bortfalder, hvis den rejsende i sin meddelelse om opsigelse af aftalen om pakkerejsen ikke angiver nogen grund eller angiver en grund, der ikke har sammenhæng med en uundgåelig og ekstraordinær omstændighed?

(1)  EUT 2015, L 326, s. 1.

Top