— i.

Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at betale morarenter af beløbet 7 175 000 EUR til Den Europæiske Centralbanks (ECB) sats for dens vigtigste refinansieringstransaktioner, som var gældende den første dag i den måned, hvor beløbet forfaldt, forhøjet med tre og et halvt procentpoint, for perioden fra den 9. marts 2010 til den 14. november 2017, fratrukket renter svarende til 260 968,15 EUR, som sagsøgeren allerede har modtaget, og således 2 222 073,29 EUR, eller, subsidiært, morarenter beregnet på grundlag af en rentesats, som Retten måtte finde passende.

— ii.

Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, tilpligtes at betale morarenter af det ovenfor i nr. i) nævnte beløb for perioden fra den 14. november 2017, til faktisk betaling sker, til ECB’s sats for dens vigtigste refinansieringstransaktioner, som var gældende den første dag i den måned, hvor beløbet forfaldt, forhøjet med tre og et halvt procentpoint, eller, subsidiært, til en rentesats, som Retten måtte finde passende.

— iii.

Hvad angår nr. ii) ovenfor tilpligtes Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, subsidiært at betale morarenter af det ovenfor i nr. i) nævnte beløb for perioden fra den 2. marts 2021, til faktisk betaling sker, til ECB’s sats for dens vigtigste refinansieringstransaktioner, som var gældende den første dag i den måned, hvor beløbet forfaldt, forhøjet med tre og et halvt procentpoint, eller, subsidiært, til en rentesats, som Retten måtte finde passende.

— iv.

Desuden eller subsidiært annulleres Kommissionens meddelelse af 30. april 2021, reference nr. Ares(2021) 2904247.

— v.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Det første anbringende om påstanden om erstatning som følge af Kommissionens urigtige opfyldelse af dom af 21. september 2017, Ferriera Valsabbia m.fl. mod Kommissionen (forenede sager C-86/15 P og C-87/15 P, EU:C:2017:717), i strid med artikel 266, stk. 1, TEUF og artikel 41, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Det gøres i denne henseende gældende, at Kommissionen ikke har betalt samtlige morarenter af den sanktion, der blev tilbagebetalt efter denne dom.

2.

Det andet anbringende om påstanden om annullation som følge af en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 266 TEUF og 296 TEUF. Tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 46 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol. Manglende begrundelse i Kommissionens skrivelse af 30. april 2021. Retlig fejl og åbenbart urigtigt skøn.

Det gøres i denne henseende gældende, at den skrivelse, hvormed Kommissionen afviste at betale morarenter til sagsøgerne, savner en passende begrundelse og er i strid med forældelsesreglerne.

3.

Det tredje anbringende om påstanden om annullation som følge af en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 266 TEUF og af delegeret forordning (EU) nr. 1268/2012 (1).

Det gøres i denne henseende gældende, at artikel 85a, stk. 2, i delegeret forordning (EF, EURATOM) nr. 2342/2002 (2), som Kommissionen påberåbte sig i sin skrivelse af 30. april 2021, ikke længere var gældende på tidspunktet for tilbagebetalingen af sanktionen og således ikke længere fandt anvendelse.