EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0309

Sag T-309/21: Sag anlagt den 24. maj 2021 — TC mod Parlamentet

EUT C 320 af 9.8.2021, p. 42–43 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

9.8.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 320/42


Sag anlagt den 24. maj 2021 — TC mod Parlamentet

(Sag T-309/21)

(2021/C 320/48)

Processprog: litauisk

Parter

Sagsøger: TC (ved advokat D. Aukštuolytės)

Sagsøgt: Europa-Parlamentet

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 16. marts 2021 af Europa-Parlamentets generalsekretær annulleres.

Debetnota nr. 7010000523 udstedt af Europa-Parlamentet den 31. marts 2021 annulleres.

Parlamentet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at Parlamentet uden grund var urimeligt og uretmæssigt langsommelig i forbindelse med vedtagelsen af afgørelsen, idet det undlod at efterfølge princippet om overholdelse af en rimelig frist i forbindelse med den administrative sagsbehandling, som fastsat i artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. På grund af dette blev sagsøgerens ret til forsvar tilsidesat som følge af den sene iværksættelse af krav om tilbagebetaling mod ham, eftersom varigheden af sagsbehandlingen fratog ham muligheden for effektivt at forsvare sig selv mod de fremsatte påstande og at fremlægge beviser.

2.

Andet anbringende om, at Generalsekretærens afgørelse, hvorpå debetnoten er baseret, som en retsakt, der berører sagsøgeren, blev vedtaget i strid med princippet om en upartisk og retfærdig rettergang, princippet om processuel ligestilling og sagsøgerens ret til forsvar:

Parlamentet tilsidesatte begrundelsespligten og sagsøgerens ret til at blive hørt i henhold til chartrets artikel 41, stk. 2, litra a) og c), idet det baserede den anfægtede afgørelse på den vurdering, Retten foretog i en sag, hvor sagsøgeren ikke var berørt og i hvilken forbindelse, han ikke havde mulighed for at blive hørt.

Parlamentet fremlagde ikke de beviser for sagsøgeren, som det indirekte baserede den anfægtede afgørelse på, og det fremlagde heller ikke andre oplysninger for sagsøgeren, som kunne gøre det muligt for ham at udøve sin ret til at blive forskriftsmæssigt hørt (til at indgive indlæg) i strid med chartrets artikel 41, stk. 2, litra a) og b).

3.

Tredje anbringende om, at Parlamentet anlagde et urigtigt skøn, idet det undlod at vurdere de beviser, som sagsøgerne havde fremlagt, der bekræftede, at de anliggender, som assistenten henviste til for Retten, og som Parlamentet lagde til grund, og som iværksættelsen af kravene om tilbagebetaling er baseret på, er ukorrekt (bekræftelse af, at undersøgelsen var iværksat uden begrundelse) og tilsidesatte begrundelsespligten, der er fastsat i chartrets artikel 41, stk. 2, litra c).

4.

Fjerde anbringende om, at Parlamentet tilsidesatte proportionalitetsprincippet og begrundelsespligten, der er fastsat i artikel 296 TEUF og chartrets artikel 41, stk. 2, litra c), for så vidt som det beløb, der skal tilbagebetales, blev fastsat til 78 838,21 EUR. Det beløb, der kræves tilbagebetalt, er ikke blevet begrundet til fulde, og af den grund forudsættes det i den anfægtede afgørelse, at den parlamentariske assistent ikke på noget tidspunkt arbejdede for sagsøgeren.

5.

Femte anbringende om, at de oplysninger fra Parlamentet, som er offentligt tilgængelige, bekræfter, at den parlamentariske assistent udførte sit hverv indtil senest den 15. december 2015, hvilket indikerer, at det var urimeligt at iværksætte kravene om tilbagebetaling af midlerne, med den følge, at afgørelsen skal annulleres.


Top