This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62021CC0647
Opinion of Advocate General Collins delivered on 11 April 2024.###
Forslag til afgørelse fra generaladvokat A. M. Collins fremsat den 11. april 2024.
Forslag til afgørelse fra generaladvokat A. M. Collins fremsat den 11. april 2024.
ECLI identifier: ECLI:EU:C:2024:308
- Date of document:
- 11/04/2024
- Form:
- Generaladvokatens forslag til afgørelse
- Advocate General:
- Collins
Foreløbig udgave
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
A.M. COLLINS
fremsat den 11. april 2024 (1)
Forenede sager C-647/21 og C-648/21
D.K. (C-647/21)
M.C.,
M.F. (C-648/21)
procesdeltagere:
Prokuratura Rejonowa w Bytowie,
Prokuratura Okręgowa w Łomży
(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk, Polen))
»Præjudiciel forelæggelse – retsstat – artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU – princippet om dommeres uafsættelighed og princippet om domstolenes uafhængighed – princippet om »domstolenes interne uafhængighed« – beslutning truffet af en national rets dommerkollegium om en dommers afgivelse af sager uden samtykke – forflyttelse af en dommer fra en national rets appelafdeling til dens førsteinstansafdeling uden samtykke – manglende processuelle garantier og domstolsprøvelse i henhold til national ret – ulovlig anvendelse af nationale regler – EU-rettens forrang«
Indledning
1. De foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, der er indgivet den 20. oktober 2021 af dommer A. N.-B. ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk, Polen), vedrører hovedsageligt rækkevidden og den praktiske anvendelse af begrebet domstolenes »interne« uafhængighed, der er anerkendt i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, herunder den retslige frihed for utilbørlig påvirkning eller pres inden for retsvæsenet.
2. I oktober 2021 flyttede præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) dommer A. N.-B. fra sjette afdeling for straffesager ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk), der er en appelinstans, til denne domstols anden afdeling for straffesager, der behandler sager i første instans. 70 (2) sager, som denne dommer var blevet tildelt, herunder de sager, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, blev frataget hende og omfordelt (3) til andre dommere (4). Disse foranstaltninger blev truffet uden dommer A. N.-B.s samtykke. Eftersom disse foranstaltninger havde til formål at forhindre hende i som led i udøvelsen af hendes kompetence i appelsager at efterprøve, om kravet om en domstol, der forudgående er oprettet ved lov, var opfyldt i de sager, der var indbragt for hende, fandt dommer A. N.-B., at de var i strid med princippet om dommeres uafsættelighed og princippet om domstolenes uafhængighed. Hun ønsker derfor oplyst, om den måde, hvorpå medlemmerne af dommerkollegiet blev udnævnt, hendes manglende samtykke til at afgive sagerne og de manglende kriterier for denne afgivelse i medfør af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og princippet om EU-rettens forrang giver hende ret til at deltage i behandlingen af de sager, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse.
Retsforskrifter – polsk lovgivning
Loven om de almindelige domstole
3. I henhold til artikel 21, stk. 1, i ustawa – Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov om de almindelige domstoles organisation) af 27. juli 2001 (Dziennik Ustaw nr. 98, position 1070) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisterne i hovedsagen (herefter »lov om de almindelige domstole«), består sąd okręgowy (regional domstol) af retspræsidenten, dommerkollegiet og domstolens direktør.
4. Artikel 22a i lov om de almindelige domstole bestemmer:
»1. […] præsidenten for sąd okręgowy [(regional domstol)] bestemmer ved den regionale domstol efter høring af dommerkollegiet ved den regionale domstol, hvordan opgaverne skal fordeles, og fastlægger i denne forbindelse:
1) dommernes fordeling […] mellem afdelinger ved den omhandlede retsinstans
2) omfanget af dommernes […] ansvarsområder og deres deltagelse i fordelingen af sager
3) dommernes arbejdsplan og planen for udskiftning af dommere, […]
– under hensyntagen til dommernes […] specialisering i forhold til at behandle og afgøre forskellige typer sager, behovet for at sikre en passende fordeling af dommere […] mellem afdelingerne ved den omhandlede retsinstans og en ligelig fordeling af deres ansvarsområder samt behovet for at sikre effektive retssager.
[…]
4. Retspræsidenten kan til enhver tid bestemme, at alle eller visse opgaver skal fordeles på en ny måde, hvis dette er begrundet i de forhold, der er nævnt i stk. 1. […]
4a. Forflyttelse af en dommer til en anden afdeling kræver den pågældendes samtykke.
4b. Forflyttelse af en dommer til en anden afdeling kræver ikke den pågældendes samtykke, hvis:
1) dommeren forflyttes til en afdeling, der behandler og afgør sager inden for samme område
[…]
5. En dommer eller retsassessor, hvis opgaver er blevet ændret, således at omfanget af vedkommendes ansvarsområde er blevet ændret, navnlig som følge af en forflyttelse til en anden afdeling ved den omhandlede retsinstans, kan indgive en klage til Krajowej Rady Sądownictwa [(det nationale domstolsråd, Polen)] inden for en frist på syv dage regnet fra tildelingen af dennes nye ansvarsområde. Der kan ikke indgives klage over:
1) en forflyttelse til en afdeling, der behandler og afgør sager inden for samme område
[…]
6. Den i stk. 5 omhandlede klage indgives via den retspræsident, som har foretaget den fordeling af opgaver, der er genstand for denne klage. Retspræsidenten videresender klagen til [domstolsrådet] inden for 14 dage efter dens modtagelse sammen med sin stillingtagen i sagen. [Domstolsrådet] træffer afgørelse om medhold i eller afslag på dommerens klage under hensyntagen til de i stk. 1 omhandlede forhold. [Domstolsrådets] afgørelse vedrørende den i stk. 5 omhandlede klage kræver ingen begrundelse. [Domstolsrådets] afgørelse kan ikke gøres til genstand for prøvelse. Dommeren eller retsassessoren udfører sine eksisterende pligter, indtil denne afgørelse træffes.«
5. Artikel 30, stk. 1, i lov om de almindelige domstole fastsætter:
»Dommerkollegiet ved sąd okręgowy [(regional domstol)] består af:
1) præsidenten for sąd okręgowy [(regional domstol)]
2) præsidenterne for sądy rejonowe [(retter i første instans)] inden for det stedlige kompetenceområde for sąd okręgowy [(regional domstol)].«
6. Denne lovs artikel 47a bestemmer:
»1. Sagerne fordeles vilkårligt til dommere og retsassessorer efter specifikke sagskategorier med undtagelse af sager, der fordeles til en tilkaldedommer.
2. Sagerne fordeles ligeligt efter specifikke sagskategorier, medmindre der er fastsat en mindre andel på grund af vedkommendes embede eller deltagelse i fordeling af sager inden for en anden kategori eller af andre grunde, der er fastsat ved lov.«
7. Den nævnte lovs artikel 47b har følgende ordlyd:
»1. En ændring i sammensætningen af en ret tillades kun, såfremt det er umuligt at behandle sagen i rettens nuværende sammensætning, eller såfremt der foreligger en varig hindring for sagens behandling i rettens nuværende sammensætning. Bestemmelserne i artikel 47a finder tilsvarende anvendelse.
[…]
3. Afgørelserne i de i [stk. 1] nævnte sager […] træffes af retspræsidenten eller af en dommer udpeget af denne.
4. En ændring af en dommers tjenestested eller dennes udstationering ved en anden retsinstans og udstationeringens ophør er ikke til hinder for, at dommeren træffer [processuelle] foranstaltninger i sager, der er tildelt på det nuværende tjenestested eller på det sted, hvor vedkommende i øjeblikket udøver sit hverv, indtil disse sager er afsluttet.
5. Dommerkollegiet ved den kompetente retsinstans på dommerens nye tjenestested eller udstationeringssted kan efter anmodning fra dommeren eller ex officio fritage denne dommer helt eller delvist for dennes forpligtelser med hensyn til at behandle og afgøre sager, navnlig på grund af den store afstand mellem retten og dommerens nye tjenestested eller udstationeringssted, under hensyntagen til forløbet af de sager, der behandles og afgøres. Dommerkollegiet skal høre præsidenterne for de kompetente retsinstanser, før det træffer en beslutning.
6. Bestemmelserne i stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af forflyttelse til en anden afdeling ved samme retsinstans.«
Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
8. Sąd Rejonowy w B. (ret i første instans i B., Polen) fandt den 11. december 2020 i sag C-647/21 D.K. skyldig i en forbrydelse i henhold til artikel 190, stk. 1, i ustawa z dnia 6 czerwca 1997 r. – Kodeks karny (straffeloven af 6.6.1997) og idømte tiltalte en frihedsstraf (5). I februar 2021 ankede D.K.s advokat strafudmålingen til den forelæggende ret. Dommer A. N.-B. blev udpeget til at fungere som refererende dommer og formand for et kollegium, der bestod af en enkelt dommer, under appelsagen.
9. M.C. og M.F. var i sag C-648/21 blevet anklaget for »misbrug af offentligt embede« i henhold til artikel 231, stk. 1, i ustawa z dnia 6 czerwca 1997 r. – Kodeks karny (straffeloven af 6.6.1997) (6). I marts 2016 idømte retten i første instans M.F. en frihedsstraf (7). Retten i første instans frifandt M.C. Retten i anden instans ophævede i november 2016 denne dom og hjemviste sagen til retten i første instans med henblik på fornyet prøvelse. I december 2017 fandt den sidstnævnte ret M.C. og M.F. skyldige i de omhandlede strafbare forhold. Denne dom blev også appelleret til retten i anden instans, der i april 2019 frifandt M.C. og stadfæstede dommen over M.F. Prokurator Generalny (generalstatsadvokaten) appellerede denne dom til Sąd Najwyższy (øverste domstol, Polen) med støtte i et retsspørgsmål. I april 2020 ophævede Sąd Najwyższy (øverste domstol) dommen fra retten i anden instans og hjemviste sagen til denne ret med henblik på fornyet behandling af appellen. Denne sag verserer for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk), hvis appelafdeling fik til opgave at behandle sagen i en sammensætning, der bestod af præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk), den refererende dommer, der var formand for kollegiet (dommer A. N.-B.), og en tredje dommer.
10. I en sag, der ikke var forbundet med den foreliggende, indgav dommer A. N.-B. i september 2021 (8) en anmodning om præjudiciel afgørelse med støtte i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU i forbindelse med, at hun havde anmodet formanden for appelafdelingen ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) om at udskifte præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) i det kollegium, der skulle påkende denne sag. Det fremgår af den pågældende kendelse, at præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) – hvis udnævnelse ved denne domstol var baseret på en afgørelse fra domstolsrådet i dets nye sammensætning (9) – var blevet tilknyttet dette kollegium i strid med retten til adgang til en domstol, der forudgående er oprettet ved lov, i henhold til artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, chartrets artikel 47, artikel 45 i Republikken Polens forfatning og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (herefter »Menneskerettighedsdomstolen«) dom i sagen Reczkowicz mod Polen (10).
11. Vicepræsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) ophævede denne kendelse med støtte i artikel 42a, stk. 2, i lov om de almindelige domstole. Vicepræsidenten var ifølge den forelæggende ret blevet udnævnt til dommer på grundlag af en afgørelse fra domstolsrådet (11). Den polske justitsminister, der samtidig er generalstatsadvokat (Prokurator Generalny), udnævnte ham herefter til embedet som vicepræsident for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk). Den forelæggende ret er i tvivl om, hvorvidt vicepræsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) kunne ophæve dens kendelse i forbindelse med en administrativ klagesag, eftersom kollegiets sammensætning er et retsligt anliggende, hvori vicepræsidenten ikke burde have grebet ind. Under alle omstændigheder medførte Domstolens vicepræsidents kendelse af 14. juli 2021, Kommissionen mod Polen (12), der indstillede anvendelsen af visse bestemmelser i polsk ret, herunder artikel 42a, stk. 2, i lov om de almindelige domstole, at vicepræsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) mistede enhver beføjelse til at træffe en foranstaltning med støtte i denne bestemmelse.
12. I begyndelsen af oktober 2021 ophævede dommer A. N.-B. i en anden sag en dom fra en lavere retsinstans, som var blevet afsagt af en dommer, der var blevet udnævnt på grundlag af en afgørelse fra domstolsrådet (13) (14).
13. Den 11. oktober 2021 traf kollegiet beslutningen om at fratage dommer A. N.-B. ca. 70 sager, herunder de sager, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse. Fratagelsen af sager fandt sted uden dommer A. N.-B.s samtykke og »uden den i loven foreskrevne ad hoc-anmodning«. Kollegiets beslutning blev ikke forkyndt for dommer A. N.-B., og præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) informerede hende blot om, at hun var blevet frataget disse sager. Dommer A. N.-B. er hverken bekendt med begrundelsen eller retsgrundlaget for denne beslutning. Selv om dommer A. N.-B. to gange anmodede om at få indsigt i beslutningens indhold, blev dette afvist af præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk).
14. Den 13. oktober 2021 afsagde præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) en kendelse (15) om forflyttelse af dommer A. N.-B. fra appelafdelingen (16) ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) (17) til førsteinstansafdelingen ved denne domstol (herefter »kendelsen af 13. oktober 2021«) (18). Der henvises i denne kendelse »lakonisk« til behovet for at sikre, at appel- og førsteinstansafdelingerne ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) fungerer korrekt, og til en ikke nærmere beskrevet korrespondance mellem præsidenten for denne domstol og formanden for en af disse afdelinger. Kendelsen fra præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) trådte i kraft den 18. oktober 2021, hvor den blev forkyndt for dommer A. N.-B. Kendelsen indeholder ingen oplysninger om eventuelle retsmidler, som hun kan anvende for at anfægte den.
15. Kommissionen har i sit skriftlige indlæg anført, at der ligeledes blev indledt en disciplinærsag mod dommer A. N.-B., og at hun den 29. oktober 2021 var blevet suspenderet fra tjenesten i højst en måned. Den polske regering bekræftede i retsmødet den 24. januar 2024, at der forelå en disciplinærsag, men var ikke i stand til at fremlægge oplysninger om dens udfald.
16. Den forelæggende ret ønsker oplyst, om det i lyset af de nævnte omstændigheder og dommen om fornyet prøvelse Simpson mod Rådet og HG mod Kommissionen (19) udgjorde en tilsidesættelse af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og chartrets artikel 47, at dommer A. N.-B. blev frataget de sager, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse. Såfremt disse bestemmelser blev tilsidesat, ønsker den forelæggende ret oplyst, om den skal se bort fra kollegiets beslutning, således at dommer A. N.-B. fortsætter med at fungere som formand for kollegiet med en enkelt dommer i den sag, der ligger til grund for sag C-647/21, og som refererende dommer og formand for kollegiet med tre dommere i den sag, der ligger til grund for sag C-648/21. Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) har derfor besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Skal artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for nationale bestemmelser såsom artikel 47b, stk. 5 og 6, sammenholdt med artikel 30, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, i ustawa z dnia 27 lipca 2001 r. – Prawo o ustroju sądów powszechnych (lov om de almindelige domstole af 27.7.2001), hvorefter et national domstolsorgan, såsom et dommerkollegium, har beføjelse til at fritage en dommer ved denne ret fra forpligtelsen til at undersøge visse af eller alle de sager, der er tildelt den pågældende, når:
a) der i et dommerkollegium i medfør af lovgivningen indgår retspræsidenter, der er udnævnt til disse embeder af en udøvende myndighed, såsom justitsministeren, der samtidig er generalstatsadvokat
b) dommeren fritages fra forpligtelsen til at behandle de sager, der er tildelt den pågældende, uden dennes samtykke
c) national ret ikke indeholder kriterier, der skal følges af dommerkollegiet, når det fritager en dommer fra forpligtelsen til at behandle de sager, der er tildelt den pågældende, eller en forpligtelse til at begrunde fritagelsen eller til at foretage domstolsprøvelse af en sådan fritagelse
d) nogle medlemmer af dommerkollegiet blev udnævnt til dommerembeder under omstændigheder, der svarer til dem, der henvises til i Domstolens dom af 15. juli 2021, Kommissionen mod Polen ([Disciplinærordning for dommere]) (C-791/19, EU:C:2021:596)?
2) Skal de i det første spørgsmål nævnte bestemmelser samt princippet om forrang fortolkes således, at de giver beføjelse til (eller forpligter) en national domstol – der behandler en straffesag inden for anvendelsesområdet af direktiv 2016/343 [(20)], hvis dommer er blevet fritaget fra forpligtelsen til at behandle sager som beskrevet i det første spørgsmål – og eventuelle statslige myndigheder til at se bort fra en handling foretaget af dommerkollegiet og andre efterfølgende handlinger, såsom en afgørelse om fornyet tildeling af sager, herunder hovedsagen, uden om den fritagne dommer, således at den pågældende dommer vil kunne fortsætte med at sidde i [det kollegium], der behandler denne sag?
3) Skal de bestemmelser, der henvises til i det første spørgsmål, såvel som princippet om forrang fortolkes således, at der i den nationale retsorden i straffesager omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2016/34 skal være adgang til retsmidler, der garanterer procesdeltagere, såsom den tiltalte i hovedsagen, mulighed for efterprøvelse og adgang til appel af afgørelser som det i [det første spørgsmål] nævnte, der skal kunne medføre en ændring af sammensætningen af [det kollegium], der behandler sagen, og som følge heraf fritage den indtil da udpegede dommer, der skal behandle sagen, fra forpligtelsen til at behandle sagen på den måde, der er beskrevet i det første spørgsmål?«
Retsforhandlingerne for Domstolen
17. Domstolens præsident har ved afgørelse af 29. november 2021 forenet sagerne C-647/21 og C-648/21 med henblik på den skriftlige og mundtlige forhandling samt dommen.
18. Den forelæggende ret anmodede om fremskyndet behandling af begge anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 105, stk. 1, i Domstolens procesreglement. Domstolens præsident forkastede disse anmodninger ved afgørelse af 29. november 2021. Præsidenten fastslog, at den forelæggende ret havde fremsat generelle argumenter (21) uden at begrunde konkret, hvorfor de skulle behandles hurtigt. Det kunne ikke betragtes som en sådan begrundelse, at hovedsagerne er straffesager.
19. Den 18. oktober 2022 udsatte Domstolen de forenede sager C-647/21 og C-648/21, indtil den havde afsagt dom i de forenede sager C-615/17 og C-671/17. Domstolen forkyndte den 20. juli 2023 dommen i sagen YP m.fl. (Ophævelse af immunitet og suspension af en dommer) (22) for den forelæggende ret og bad den forelæggende ret oplyse, om den ønskede at fastholde sine anmodninger om præjudiciel afgørelse. Efter anvisning fra præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) oplyste dommer A. N.-B. den 25. september 2023 (23) Domstolen om, at Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) ønskede at fastholde anmodningerne om præjudiciel afgørelse i de forenede sager C-647/21 og C-648/21.
20. Da der syntes at være visse uklarheder i dommer A. N.-B.s svar, anmodede Domstolen hende om at fremkomme med uddybende oplysninger (24) i henhold til artikel 101, stk. 1, i Domstolens procesreglement. Domstolen spurgte bl.a., om dommer A. N.-B. stadig sidder i det kollegium, som behandler de sager, der ligger til grund for anmodningerne om præjudiciel afgørelse i de forenede sager C-647/21 og C-648/21, og i bekræftende fald i hvilken egenskab. Dommer A. N.-B. efterkom denne anmodning den 17. oktober 2023 (25). Hun bekræftede, at hun var refererende dommer og formand for kollegiet under retsforhandlingerne for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) i begge sager den 20. oktober 2021, hvor anmodningerne om præjudiciel afgørelse blev fremsat. Den sag, der ligger til grund for anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-648/21, var ved kendelse af 21. oktober 2021 blevet omfordelt til en anden refererende dommer, som tidligere havde været tilknyttet kollegiet med tre dommere (26). Samme dag blev sammensætningen af kollegiet med en enkelt dommer i den sag, der ligger til grund for anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-647/21, ligeledes ændret. Dommer A. N.-B. bekræftede, at retsforhandlingerne for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) i de sager, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, blev udsat på grund af disse anmodninger og fortsat er udsat. Dommer A. N.-B. meddelte ligeledes Retten, at kollegiet ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) skal være fuldtalligt (27), når det træffer afgørelse om sagens realitet (Rozprawa). I andre retsmøder (Posiedzenie) – herunder retsmøderne i de sager, der ligger til grund for anmodningerne om præjudiciel afgørelse i de forenede sager C-647/21 og C-648/21 – sættes Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) af et kollegium med en enkelt dommer under forsæde af den refererende dommer.
21. Prokuratura Rejonowa w Bytowie (anklagemyndigheden i Bytów) og Prokuratura Okręgowa w Łomży (den regionale anklagemyndighed i Łomża), den danske, den nederlandske, den polske og den svenske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg. De nævnte parter – med undtagelse af Prokuratura Rejonowa w Bytowie (anklagemyndigheden i Bytów), Prokuratura Okręgowa w Łomży (den regionale anklagemyndighed i Łomża) og den nederlandske regering – har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Domstolen i retsmødet den 24. januar 2024.
Domstolens kompetence
Indlæg
22. Den danske og den polske regering og Kommissionen har givet udtryk for, at chartrets artikel 47 ikke finder anvendelse på de sager ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk), som ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse. Kommissionen har påpeget, at selv om der henvises til direktiv 2016/343 i de præjudicielle spørgsmål, er formålet med dem ikke at opnå en fortolkning af bestemmelserne i dette direktiv.
23. Prokuratura Rejonowa w Bytowie (anklagemyndigheden i Bytów) og Prokuratura Okręgowa w Łomży (den regionale anklagemyndighed i Łomża) har anført, at de præjudicielle spørgsmål vedrører fratagelse af sager fra en dommer. Der er tale om organiseringen af retsvæsenet i en medlemsstat, som henhører under national enekompetence og ikke er reguleret i EU-retten. Prokuratura Okręgowa w Łomży (den regionale anklagemyndighed i Łomża) har videre anført, at de spørgsmål, som dommer A. N.-B. har forelagt, vedrører hendes egen situation og derfor er af personlig og ikke af retslig karakter.
Bedømmelse
24. Det fremgår af chartrets artikel 51, stk. 1, at dets bestemmelser kun er rettet til medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten. De hovedsager, der ligger til grund for de forenede sager C-647/21 og C-648/21, er af strafferetlig karakter, og der henvises til direktiv 2016/343 i det andet spørgsmål. Den forelæggende ret har ikke forklaret, hvorfor en fortolkning af dette direktiv skulle være relevant for afgørelsen af de sager, der verserer for denne ret. Det fremgår heller ikke af forelæggelsesafgørelserne, at de rejser et spørgsmål om fortolkningen eller anvendelsen af en EU-retlig forskrift. Det kan ikke udledes af anmodningerne om præjudiciel afgørelse, at en person har påberåbt sig retten til effektive retsmidler, som er fastsat i chartrets artikel 47, eller at en person, der påberåber sig denne ret, har gjort en rettighed eller en frihed, som er sikret ved EU-retten, gældende (28).
25. Det fremgår af fast retspraksis, at selv om organiseringen af den dømmende magt i medlemsstaterne, herunder fratagelse og omfordeling af sager, henhører under medlemsstaternes kompetence, skal de overholde EU-retten og navnlig artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU under udøvelsen af denne kompetence (29). Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU sikre, at retsinstanser, der kan træffe afgørelse vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af EU-retten (30), opfylder kravene til en effektiv retsbeskyttelse (31). Denne bestemmelse er til hinder for nationale bestemmelser om organiseringen af den dømmende magt, som forringer beskyttelsen af retsstatsprincippet (32). Medlemsstaterne skal derfor udforme organiseringen af retsvæsenet på en sådan måde, at det sikres, at de krav, der følger af EU-retten, overholdes. Det drejer sig navnlig om kravet om uafhængighed for de retsinstanser, som skal træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af EU-retten, med henblik på at sikre borgerne en effektiv domstolsbeskyttelse af deres rettigheder i henhold til denne ret (33). Det følger heraf, at Domstolen har kompetence til at fortolke EU-retten i sager, der vedrører organiseringen af en medlemsstats retsvæsen.
26. Hvad angår det skriftlige indlæg fra Prokuratura Okręgowa w Łomży (den regionale anklagemyndighed i Łomża) om de præjudicielle spørgsmåls personlige karakter er det tilstrækkeligt at anføre, at YP-dommen også omhandlede kompetencen for individuelle dommere, der havde anmodet om præjudicielle afgørelser. I denne dom tog Domstolen stilling til, om sådanne dommere ifølge artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU kunne fremme behandlingen af og afgøre de straffesager, der verserede for dem. Domstolen besvarede de præjudicielle spørgsmål med, at den forelæggende ret havde mulighed for in limine litis at afgøre processuelle vanskeligheder vedrørende disse individuelle dommeres kompetence til at påkende sager, der var indbragt for dem (34).
27. Det er af alle disse grunde min opfattelse, at Domstolen har kompetence til at træffe afgørelse om de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, dog ikke for så vidt angår fortolkningen af chartrets artikel 47.
Formaliteten vedrørende de præjudicielle spørgsmål
28. Prokuratura Rejonowa w Bytowie (anklagemyndigheden i Bytów) og Prokuratura Okręgowa w Łomży (den regionale anklagemyndighed i Łomża) har gjort gældende, at de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse ikke kan antages til realitetsbehandling. Sagerne var blevet frataget dommer A. N.-B. den 18. oktober 2021 og herefter omfordelt til en eller flere andre dommere. Den 20. oktober 2021 havde dommer A. N.-B. ingen kompetence til at indgive anmodninger om præjudiciel afgørelse, eftersom hun på dette tidspunkt hverken var ansvarlig for de nationale sager, der har givet anledning til disse forelæggelser, eller havde sæde i de relevante kollegier ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk). De præjudicielle spørgsmål er som følge heraf hypotetiske, da det ikke er nødvendigt at få dem besvaret for at kunne træffe afgørelse i den straffesag, der verserer for denne domstol. Der er ikke rejst tvivl om, hvorvidt den eller de dommere, hvortil disse sager blev omfordelt, er uafhængige og upartiske. Prokuratura Rejonowa w Bytowie (anklagemyndigheden i Bytów) og Prokuratura Okręgowa w Łomży (den regionale anklagemyndighed i Łomża) har ligeledes anført, at de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse ikke opfylder kravene i artikel 94, litra a) og b), i Domstolens procesreglement.
29. Efter Kommissionens opfattelse skal det tredje spørgsmål, der vedrører de retsmidler, som parterne i sagerne for den forelæggende ret, råder over, afvises, eftersom det både er hypotetisk og ikke rejser noget indledende spørgsmål, der skal besvares in limine litis. I retsmødet har den polske regering gjort gældende, at den forelæggende rets spørgsmål kan antages til realitetsbehandling (35).
30. Det vil være hensigtsmæssigt først at tage stilling til den formalitetsindsigelse vedrørende det tredje spørgsmål, som Kommissionen har rejst.
31. Det oplyses ikke i anmodningerne om præjudiciel afgørelse, at nogen af parterne i de sager, der ligger til grund for de forenede sager C-647/21 og C-648/21, har gjort indsigelse mod eller klaget over kollegiets beslutning om at fratage dommer A. N.-B. disse sager. Det fremgår heller ikke af sagsakterne for Domstolen, at disse parter på nogen måde er blevet forhindret i eller har haft vanskeligt ved at fremsætte en sådan indsigelse eller at indgive en sådan klage. Jeg må heraf konkludere, at den forelæggende rets tredje spørgsmål er hypotetisk og derfor bør afvises.
32. Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det første og det andet spørgsmål kan antages til realitetsbehandling, skal det påpeges, at betingelserne for, at en anmodning om præjudiciel afgørelse kan antages til realitetsbehandling, skal være opfyldt gennem hele sagen (36). En præjudiciel sag verserer i henhold til procesreglementets artikel 100, stk. 1, for Domstolen, så længe den ret, der har indbragt den, ikke har trukket den tilbage. Domstolen kan i overensstemmelse med procesreglementets artikel 100, stk. 2, til enhver tid fastslå, at betingelserne for udøvelsen af dens kompetence ikke længere er opfyldt.
33. Der gælder ifølge fast retspraksis en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt i medfør af artikel 267 TEUF, er relevante. Inden for rammerne af samarbejdet mellem Domstolen og de nationale retter i henhold til denne bestemmelse tilkommer det udelukkende den nationale ret, for hvilken tvisten er indbragt, og som har ansvaret for den retsafgørelse, der skal træffes, på grundlag af omstændighederne i den konkrete sag at vurdere, både om en præjudiciel afgørelse er nødvendig for, at den kan afsige dom, og relevansen af de spørgsmål, som den forelægger Domstolen. Det følger imidlertid af såvel ordlyden som opbygningen af artikel 267 TEUF, at den præjudicielle procedure forudsætter, at der reelt verserer en retssag for den nationale domstol, og at denne domstol skal træffe en afgørelse, hvis udfald kan påvirkes af den præjudicielle afgørelse. Domstolen afgiver ikke responsa om generelle eller hypotetiske spørgsmål. Den præjudicielle afgørelse, hvorom der anmodes, skal således være nødvendig for selve afgørelsen af en retstvist, der verserer for den forelæggende ret, eller for at afgøre et indledende spørgsmål vedrørende EU-retten eller national procesret in limine litis (37).
34. Det fremgår af den omfattende korrespondance mellem Domstolen og den forelæggende ret (38), at dommer A. N.-B. ifølge polsk ret var ansvarlig for de sager ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk), der ligger til grund for de forenede sager C-647/21 og C-648/21, den 20. oktober 2021, hvor hun indgav de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, der var årsag til, at sagerne blev udsat (39). Den nævnte regionale domstol har ikke trukket anmodningerne om præjudiciel afgørelse tilbage på trods af kollegiets beslutning om at fratage dommer A. N.-B. de sager, der har givet anledning til dem, og omfordele dem til andre dommere. Det er derfor min opfattelse, at Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) forelagde de præjudicielle sager for Domstolen den 20. oktober 2021, og at de i skrivende stund stadig verserer for Domstolen i medfør af procesreglementets artikel 100, stk. 1.
35. Hvad angår indsigelsen om, at Domstolens besvarelse ikke er nødvendig for at træffe afgørelse i de straffesager, der har givet anledning til de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, fremgår det ikke, om disse straffesager har en materiel forbindelse til EU-retten, som kræver, at den forelæggende ret anvender denne ret, når den træffer afgørelse om realiteten (40). Den tilsyneladende manglende forbindelse mellem disse straffesager og EU-retten kan ikke altid løse dette problem. Domstolen har fremhævet, at det kan være nødvendigt for den at besvare spørgsmål for at give de forelæggende retter en fortolkning af EU-retten, som gør det muligt for dem at afgøre processuelle spørgsmål inden for national ret og dermed at træffe afgørelse om realiteten i verserende sager (41). Jeg er derfor enig med den polske regering, der i retsmødet påpegede, at et svar fra Domstolen er objektivt nødvendigt for at sætte den forelæggende ret i stand til at afgøre et processuelt spørgsmål in limine litis, før den træffer afgørelse om realiteten i de sager, der verserer for den (42).
36. I G-dommens præmis 69 fastslog Domstolen, at den omstændighed, at den fortolkning af EU-retten, som Domstolen anmodes om, skal være nødvendig som omhandlet i artikel 267 TEUF, kræver, at den forelæggende ret »på egen hånd kan drage konsekvenserne af denne fortolkning«. I den sag, der lå til grund for anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-269/21, ønskede den refererende dommer, der havde sæde i et kollegium med tre dommere, oplyst, om en anden dommer i dette kollegium opfyldte de krav, der var forbundet med en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov i EU-rettens forstand. Domstolen fastslog, at den ønskede fortolkning af EU-retten ikke var nødvendig for, at den forelæggende ret kunne påkende den sag, der var indbragt for den, og at anmodningen om præjudiciel afgørelse som følge heraf ikke kunne antages til realitetsbehandling, eftersom den refererende dommer i et kollegium med tre dommere ikke på egen hånd kunne tage hensyn til Domstolens svar. Domstolen fandt nemlig, at den konkrete dommer, der havde anmodet om en præjudiciel afgørelse i sag C-269/21, ikke havde kompetence til at udelukke en anden dommer, der var tilknyttet det samme kollegium, på grund af inhabilitet (43).
37. De faktiske omstændigheder, der lå til grund for G-dommen, adskiller sig klart fra de faktiske omstændigheder, der har givet anledning til de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse. Dommer A. N.-B. har ikke rejst nogen inhabilitetsindsigelse mod et andet medlem af Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk). Som det fremgår af punkt 35 i dette forslag til afgørelse, ønsker den forelæggende ret præciseret, hvordan den in limine litis kan overvinde de processuelle vanskeligheder, der er opstået som følge af kollegiets beslutning om at forhindre dommer A. N.-B. i at behandle og afgøre de sager, som hun var blevet tildelt, og som faktisk verserede for hende (44). En sådan kontrol udgør en materiel formalitet, som den forelæggende ret kan efterprøve ex officio (45).
38. Det skal desuden påpeges, at Domstolens svar er bindende for den forelæggende ret, herunder den eller de dommere, for hvem de sager, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, verserer, og for de retslige organer ved den forelæggende ret, som har kompetence til at fastlægge og ændre sammensætningen af dens kollegier (46). Afhængig af Domstolens svar på det første og det andet spørgsmål kan den forelæggende ret i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og princippet om EU-rettens forrang forpligtes til ikke at anvende kollegiets beslutning, hvilket giver dommer A. N.-B. adgang til at medvirke i de verserende straffesager (47). Subsidiært kan den eller de dommere, som disse sager i mellemtiden er blevet tildelt, have kompetence til at behandle dem.
39. Ingen af parterne i sagen for Domstolen har bestridt, at anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-648/21 kan antages til realitetsbehandling (48), med den begrundelse, at kun et kollegium med tre dommere ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) og ikke dommer A. N.-B., som handlede alene, ifølge national ret havde kompetence til at indgive denne anmodning (49). Det kan for fuldstændighedens skyld anføres, at dommer A. N.-B. i sit svar af 17. oktober 2023 på Domstolens anmodning om uddybende oplysninger bekræftede, at hun i sin egenskab af refererende dommer og formand for kollegiet med tre dommere havde kompetence i henhold til polsk ret til at anmode om en præjudiciel afgørelse i sag C-648/21 (50).
40. Jeg foreslår derfor, at Domstolen forkaster de forskellige indsigelser mod, at det første og det andet spørgsmål antages til realitetsbehandling. Det er af de grunde, der er anført i punkt 30 og 31 i dette forslag til afgørelse, min opfattelse, at det tredje spørgsmål bør afvises.
Realiteten
41. Med det første og det andet spørgsmål, der bør behandles samlet, ønsker Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) oplyst, om artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og princippet om EU-rettens forrang er til hinder for, at kollegiet fratog dommer A. N.-B. de sager, der ligger til grund for de forenede sager C-647/21 og C-648/21, og omfordelte dem til en eller flere andre dommere. Det første spørgsmål vedrører den måde, hvorpå kollegiet blev udpeget, dommer A. N.-B.s manglende samtykke til at afgive sager og de manglende kriterier for afgivelse af sager i henhold til polsk ret. Spørgsmålene vedrører ikke specifikt dommer A. N.-B.s forflyttelse fra sjette afdeling (for appelsager) til anden afdeling (for sager i første instans) ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk).
42. Det fremgår af de faktiske omstændigheder og af bemærkningerne i anmodningerne om præjudiciel afgørelse, at forflyttelsen af dommer A. N.-B (51) og den efterfølgende fratagelse af 70 sager, som hun var blevet tildelt, var foranstaltninger, der blev truffet på grund af hendes forsøg på at undersøge, om artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU var blevet overholdt i forbindelse med udpegelsen af visse dommere (52). Den polske regering bekræftede i retsmødet, at den har draget denne konklusion på grundlag af disse faktiske omstændigheder og bemærkninger. Efter den polske regerings opfattelse blev disse foranstaltninger heller ikke truffet af hensyn til en forsvarlig retspleje (53).
43. Hertil kommer, at der næsten samtidig blev indledt en disciplinærsag mod dommer A. N.-B. Det kan ikke ud fra de oplysninger, som Domstolen er i besiddelse af, konkluderes, at forflyttelsen af dommer A. N.-B. fra appelafdelingen til afdelingen i første instans ved samme domstol og fratagelsen af hendes sager skete i sammenhæng med en formel disciplinærsag. Det tilkommer derfor den forelæggende ret at efterprøve, om forflyttelsen af dommer A. N.-B. og fratagelsen af hendes sager reelt udgjorde en skjult og dermed ulovlig disciplinær foranstaltning.
44. Eftersom dommer A. N.-B. blev forflyttet og fik frataget sine sager på samme tid og tilsyneladende med et fælles formål, er det nødvendigt at undersøge disse hændelser samlet for at kunne give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar (54).
45. Kravet om retternes uafhængighed, som er uløseligt forbundet med udøvelsen af dømmende myndighed, er en del af retten til en effektiv retsbeskyttelse og har grundlæggende betydning for Unionens retsorden (55). For at opfylde dette krav skal en ret udøve sit hverv helt uafhængigt og uden at være underlagt noget hierarkisk forhold eller stå i afhængighedsforhold til nogen og uden at modtage ordrer eller instrukser fra nogen, således at den er beskyttet mod indgreb og pres udefra, der kan bringe dens medlemmers uafhængige bedømmelse i fare og påvirke deres afgørelser (56). Princippet om dommeres uafhængighed kræver, at der udarbejdes regler, som gør det muligt at fjerne enhver rimelig tvivl hos borgerne om, at dommerne er uimodtagelige for påvirkning udefra, og navnlig for direkte eller indirekte påvirkninger fra den lovgivende og den udøvende magt, som kan påvirke deres afgørelser (57). I EU-retten lægges der således stor vægt på behovet for at beskytte statens dømmende funktion mod pres fra dens udøvende eller lovgivende funktioner. For at fjerne enhver rimelig tvivl om, at dommerne er uimodtagelige for direkte eller indirekte påvirkninger, som kan påvirke deres afgørelser, bør der lægges tilsvarende vægt på at beskytte individuelle dommere mod utilbørlig påvirkning eller pres inden for retsvæsenet (58).
46. Dommeres forskellige erklæringer om, at de vil træffe afgørelser i fuld uafhængighed, og de eder, som de aflægger herom, vil ikke have nogen betydning, hvis de i forbindelse med dette hverv risikerer at blive udsat for pres fra deres kolleger og navnlig fra dem, der har til opgave at lede dommerkollegier og/eller fordele sager. Et sådant pres kan være rent uformelt, men også bestå i forflyttelse af dommere (hvilket synes at være sket her), tildeling og omfordeling af sager (hvilket også synes at have fundet sted i dette tilfælde) samt indledning og gennemførelse af disciplinærsager (hvilket kan være tilfældet her). En sådan adfærd fra andre dommere er ikke bare uetisk – det er lige så ulovligt for dommere at lægge pres på deres kolleger under udøvelsen af deres hverv, som det er for medlemmer af den udøvende magt eller den lovgivende magt. Dette gælder i samme omfang, når dommere udsættes for pres fra deres kolleger, fordi de har opfyldt deres pligt til at udtale sig offentligt om retssystemets organisering og udøvelsen af dømmende magt (59).
47. Dette synspunkt støttes af både Menneskerettighedsdomstolens og Domstolens praksis. Menneskerettighedsdomstolen fastslog i sin dom i sagen Parlov-Tkalčić mod Kroatien, at »judicial independence demands that individual judges be free not only from undue influences outside the judiciary, but also from within. This internal judicial independence requires that they be free from directives or pressures from […] fellow judges or those who have administrative responsibilities in the court such as the president of the court or the president of a division in the court […] The absence of sufficient safeguards securing the independence of judges within the judiciary and, in particular, vis-à-vis their judicial superiors, may lead the [ECtHR] to conclude that an applicant’s doubts as to the (independence and) impartiality of a court may be said to have been objectively justified […]« (60).
48. I W.Ż.-dommen (61) fremhævede Domstolen behovet for proceduremæssige garantier, der sikrer domstolenes interne uafhængighed, og retten til at anfægte foranstaltninger, der kan gribe ind i denne uafhængighed (62). Domstolen fastslog, at forflyttelse af en dommer uden dennes samtykke til en anden ret eller mellem to afdelinger ved den samme ret i lighed med en disciplinærordning potentielt kan gøre indgreb i princippet om dommeres uafsættelighed og princippet om domstolenes uafhængighed. Sådanne forflyttelser kan ligeledes udgøre et middel til at udøve kontrol med retsafgørelsers indhold. De kan ikke alene påvirke omfanget af de berørte dommeres beføjelser og behandlingen af de sager, som de er tildelt, men også få betydelige konsekvenser for deres liv og karriere og således have tilsvarende virkninger som disciplinære sanktioner (63). Domstolen fandt således, at de regler og principper, der gælder for en disciplinærordning for dommere, ligeledes skal gælde for sådanne forflyttelser (64).
49. Det følger heraf, at reglerne om forflyttelse af dommere uden deres samtykke skal fastlægges på forhånd på en klar og gennemsigtig måde for at undgå enhver form for vilkårlighed og/eller risiko for manipulation (65). Der kan kun træffes afgørelse om sådanne overførsler af legitime grunde vedrørende navnlig fordeling af de tilgængelige ressourcer med henblik på at fremme en forsvarlig retspleje. Sådanne afgørelser skal indeholde en passende begrundelse og skal kunne anfægtes i overensstemmelse med en procedure, der fuldt ud garanterer rettighederne i chartrets artikel 47 og 48, bl.a. retten til forsvar. Da forflyttelse af dommere og fratagelse af en dommers sager uden dennes samtykke kan have lignende afskrækkende virkninger, finder de regler og principper, der gælder for sådanne forflyttelser og for disciplinærordninger, ligeledes anvendelse (66) på en dommers afgivelse af sager uden samtykke (67).
50. Det fremgår af anmodningerne om præjudiciel afgørelse og af parternes skriftlige og mundtlige indlæg, at den polske lovgivning om forflyttelse af dommere uden samtykke og fratagelse af sager ikke er forenelig med ovennævnte regler og principper (68). Den måde, hvorpå kollegiet ved og præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) anvendte bestemmelserne i polsk ret på dommer A. N.-B., udgjorde ligeledes et indgreb i disse regler og principper. De påviste mangler synes således både at være af systemisk og individuel karakter.
51. I retsmødet bekræftede den polske regering som svar på Domstolens spørgsmål, at artikel 22a i lov om de almindelige domstole omhandler ændringer af en dommers ansvarsområde, herunder forflyttelsen af en dommer til en anden afdeling ved en retsinstans. Dommeren skal i henhold til denne lovs artikel 22a, stk. 1 og 4, give samtykke til sådanne ændringer, før de kan træde i kraft. Der kan ligeledes klages over sådanne afgørelser til domstolsrådet (69).
52. Ifølge artikel 22a, stk. 4, litra b), nr. 1, i lov om de almindelige domstole gælder kravet om samtykke ikke, hvis »dommeren forflyttes til en afdeling, der behandler og afgør sager inden for samme område«. En dommer kan i henhold til denne lovs artikel 22a, stk. 5, nr. 1, ikke indgive klage over »en forflyttelse til en afdeling, der behandler og afgør sager inden for samme område« (70). Disse bestemmelser gør det under visse omstændigheder muligt at forflytte dommere uden samtykke. De fastsætter ingen procedure for klage eller retslig prøvelse, som fuldt ud garanterer rettighederne i chartrets artikel 47 og 48, bl.a. retten til forsvar (71). Eftersom bestemmelser såsom artikel 22a, stk. 4, litra b), nr. 1, i lov om de almindelige domstole potentielt kan udsætte dommere for urimeligt pres fra den dømmende magt, tilsidesætter de efter min opfattelse artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU samt princippet om dommeres uafsættelighed og princippet om domstolenes uafhængighed.
53. Med hensyn til dommer A. N.-B.s forflyttelse fra appelafdelingen til afdelingen i første instans ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) er henvisningen i kendelsen af 13. oktober 2021 til behovet for at sikre, at appel- og førsteinstansafdelingerne fungerer korrekt, og til en ikke nærmere beskrevet korrespondance mellem præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) og formanden for en af dennes afdelinger, kortfattet og upræcis. I betragtning af den negative indvirkning, som afgørelsen om forflyttelse kan få på dommer A. N.-B.s udøvelse af retslige beføjelser og hendes karriere, kan en så kortfattet forklaring på ingen måde betragtes som en gyldig begrundelse (72). Der skulle angives objektive og kontrollerbare grunde til, at denne forflyttelse var nødvendig af hensyn til en ordnet retspleje, navnlig henset til den samtidige forflyttelse af en anden dommer fra afdelingen i første instans til appelafdelingen ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk).
54. For så vidt angår kollegiets beslutning og dommer A. N.-B.s ufrivillige afgivelse af sager bekræftede den polske regering i retsmødet, at en dommer i henhold til artikel 47b i lov om de almindelige domstole principielt fortsat vil være ansvarlig for de sager, der verserer for vedkommende, på trods af dommerens forflyttelse til et andet sted eller udstationering. Denne regel synes at være i overensstemmelse med princippet om dommeres uafsættelighed. I henhold til artikel 47b, stk. 5 og 6, i lov om de almindelige domstole kan en dommer ikke desto mindre fratages sager, såfremt vedkommende forflyttes til et andet sted eller udstationeres, enten efter anmodning fra denne dommer eller af kollegiet ved den pågældende retsinstans (73).
55. Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU samt princippet om dommeres uafsættelighed og princippet om domstolenes uafhængighed er efter min opfattelse til hinder for bestemmelser såsom artikel 47b, stk. 5 og 6, i lov om de almindelige domstole. Disse bestemmelser gør det tilsyneladende muligt ex officio at foretage en vilkårlig og uhindret fratagelse af sager (74) fra en dommer uden dennes samtykke (75), og uden at der foreligger en procedure for klage og retslig prøvelse, som fuldt ud garanterer rettighederne i chartrets artikel 47 og 48 (76). I tillæg til de uforudsigelige og uigennemsigtige regler, der går ud over domstolenes uafhængighed og dommeres uafsættelighed, bekræftede den polske regering i retsmødet, at det i henhold til polsk ret ikke er nødvendigt at begrunde, at dommere fratages sager i medfør af artikel 47b, stk. 5 og 6, i lov om de almindelige domstole.
56. Det fremgår med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse, at kollegiets beslutning om at fjerne sager fra dommer A. N.-B. blev truffet, før hun blev forflyttet fra appelafdelingen til afdelingen i første instans ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk). Hvis dette viser sig at være tilfældet, kan kollegiets beslutning være truffet i strid med artikel 47b, stk. 5 og 6, i lov om de almindelige domstole, som gør det muligt at fjerne sager fra en dommer efter en forflyttelse, men ikke før. Begrundelsen for vedtagelsen af kollegiets beslutning er ligeledes – i hvert fald formelt – ukendt (77). Dommer A. N.-B. blev i øvrigt ikke flyttet til et andet sted eller udstationeret fra Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk), hvilket også synes at være i strid med polsk ret. Hvis dette godtgøres tilstrækkeligt over for den forelæggende ret, udgør disse tilsidesættelser af polsk ret en overtrædelse af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, forudsat at disse tilsidesættelser efter denne rets opfattelse kunne udsætte dommer A. N.-B. (78) for utilbørlig påvirkning eller pres inden for retsvæsenet (79). Henset til de mangler ved bestemmelserne i polsk ret (80), der er beskrevet i punkt 50-56 i dette forslag til afgørelse, og den vilkårlige anvendelse af disse bestemmelser i forbindelse med de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, er det efter min opfattelse – som Kommissionen har anført i sit skriftlige indlæg – ikke nødvendigt, at Domstolen undersøger, hvordan kollegiet blev udpeget, i den foreliggende sag.
57. I lyset af den direkte virkning af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU (81) og med henblik på at sikre EU-rettens forrang foreslår jeg, at Domstolen fastslår, at de kompetente retslige organer skal undlade at anvende kendelsen af 13. oktober 2021 afsagt af præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) vedrørende dommer A. N.-B.s forflyttelse fra appelafdelingen ved denne domstol til afdelingen i første instans, og at hun skal flyttes tilbage til appelafdelingen (82). Kollegiet ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) og alle retslige organer, der har kompetence til at udpege dommere og ændre sammensætningen af kollegierne ved denne domstol, skal undlade at anvende kollegiets beslutning i de sager, der ligger til grund for de forenede sager C-647/21 og C-648/21 (83), og træffe de nødvendige foranstaltninger til at omfordele disse sager til dommer A. N.-B. (84).
Forslag til afgørelse
58. Jeg foreslår på baggrund af det ovenfor anførte, at Domstolen besvarer de spørgsmål, som Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk, Polen) har forelagt, således:
»Artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU samt princippet om dommeres uafsættelighed, princippet om domstolenes uafhængighed og princippet om EU-rettens forrang skal fortolkes således, at
– de for det første er til hinder for bestemmelser i national ret, der gør det muligt at forflytte dommere uden samtykke, uden at der foreligger en procedure for klage og retslig prøvelse, som fuldt ud garanterer rettighederne i artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, bl.a. retten til forsvar
– de for det andet under sådanne omstændigheder kræver, at de relevante retslige organer ved en national domstol undlader at anvende en kendelse afsagt af præsidenten for denne domstol vedrørende en dommers forflyttelse fra en appelafdeling ved denne domstol til en afdeling i første instans og flytter denne dommer tilbage til appelafdelingen
– de for det tredje er til hinder for bestemmelser i national ret, der gør det muligt ex officio at foretage en vilkårlig og uhindret fratagelse af sager fra en dommer uden dennes samtykke, og uden at der foreligger en procedure for klage og retslig prøvelse, som fuldt ud garanterer rettighederne i chartrets artikel 47 og 48, bl.a. retten til forsvar
– de for det fjerde i tilfælde af en sådan fratagelse af sager kræver, at de dommerkollegier ved den nationale domstol, hvortil sagerne er blevet omfordelt, ser bort fra denne omfordeling, og at de retslige organer, der har kompetence til at udpege dommere og ændre sammensætningen af dommerkollegierne ved denne nationale domstol, fordeler disse sager til det dommerkollegium, der oprindeligt skulle behandle dem.«
1 – Originalsprog: engelsk.
2 – Dette er et ca. antal.
3 – Dommerkollegiet ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) (herefter »kollegiet«) fratog dommer A. N.-B. ca. 70 sager ved beslutning af 11.10.2021 (herefter »kollegiets beslutning«). Kollegiet består af præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) og præsidenterne for de retter i første instans, der er beliggende i denne domstols stedlige kompetenceområde.
4 – Det fremgår ikke klart af anmodningerne om præjudiciel afgørelse, hvilke dommere der modtog de 70 sager, og hvilke kriterier der blev anvendt i denne forbindelse. Prokuratura Rejonowa w Bytowie (anklagemyndigheden i Bytów, Polen) og Prokuratura Okręgowa w Łomży (den regionale anklagemyndighed i Łomża, Polen) har i deres skriftlige indlæg anført, at de sager, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, blev omfordelt til andre dommere på vilkårligt grundlag.
5 – Denne dom er ikke endelig.
6 – De strafbare forhold blev angiveligt begået i juli 2010.
7 – Dommen blev gjort betinget.
8 – Den sag gav indledningsvis anledning til en anmodning om præjudiciel afgørelse og kendelse af 11.2.2021, Raiffeisen Bank International (C-329/20, EU:C:2021:111).
9 – Artikel 9, litra a), i ustawa o Krajowej Radzie Sądownictwa (lov om det nationale domstolsråd) af 12.5.2011 (Dz. U. af 2011, position 714).
10 – Dom af 22.7.2021, CE:ECHR:2021:0722JUD004344719.
11 – I dets nye sammensætning.
12 – C-204/21 R, EU:C:2021:593.
13 – I dets nye sammensætning.
14 – Dommer A. N.-B. støttede sig bl.a. på artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og chartrets artikel 47.
15 – Retsgrundlaget for denne kendelse synes at være artikel 22a, stk. 4, i lov om de almindelige domstole.
16 – Sjette afdeling for straffesager.
17 – De sager, der ligger til grund for de foreliggende anmodninger om præjudiciel afgørelse, verserer for sjette afdeling for straffesager ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk).
18 – Anden afdeling for straffesager. En anden dommer, som tidligere havde siddet i både førsteinstans- og appelafdelingerne ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk), blev forflyttet til appelafdelingen.
19 – Dom af 26.3.2020 (C-542/18 RX-II og C-543/18 RX-II, EU:C:2020:232, præmis 57) (herefter »Simpson-dommen«). Ifølge denne dom skal domstole efterprøve, om de i kraft af deres sammensætning overholder retten til en uafhængig og upartisk domstol, der forudgående er oprettet ved lov. Jf. også dom af 6.10.2021, W.Ż. (Afdelingen for ekstraordinær prøvelse og offentlige sager ved den øverste domstol – udnævnelse) (C-487/19, EU:C:2021:798, præmis 114 og 115) (herefter »W.Ż.-dommen«).
20 – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/343 af 9.3.2016 om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager (EUT 2016, L 65, s. 1).
21 – F.eks. om det pågældende problems grundlæggende karakter og betydningen af princippet om dommeres uafsættelighed.
22 – Dom af 13.7.2023 (C-615/20 og C-671/20, EU:C:2023:562) (herefter »YP-dommen«).
23 – Med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse fremgår det, at præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) den 20.9.2023 pålagde dommer A. N.-B. at efterkomme Domstolens anmodning inden for 14 dage.
24 – Anmodningen af 9.10.2023 blev sendt til dommer A. N.-B.s e-Curia-konto.
25 – De nationale sagsakter i de forenede sager C-647/21 og C-648/21 blev fremsendt til dommer A. N.-B. den 25.9.2023, hvorefter præsidenten for Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) pålagde hende at efterkomme Domstolens anmodning om uddybende oplysninger.
26 – Dommer A. N.-B. tilføjede, at denne kendelse aldrig var blevet underskrevet, og at de øvrige medlemmer af kollegiet med tre dommere ikke er blevet udpeget. Kendelsen af 11.3.2021 om udpegelse af kollegiet i dets oprindelige sammensætning er i øvrigt ikke blevet ophævet.
27 – Én eller tre dommere.
28 – Jf. analogt kendelse af 2.7.2020, S.A.D. Maler und Anstreicher (C-256/19, EU:C:2020:523, præmis 32-34), og dom af 20.4.2021, Repubblika (C-896/19, EU:C:2021:311, præmis 35-44). Jf. også kendelse af 3.10.2023, Centar za restrukturiranje i prodaju (C-327/22, EU:C:2023:757, præmis 27-29).
29 – Dom af 26.3.2020, Miasto Łowicz og Prokurator Generalny (C-558/18 og C-563/18, EU:C:2020:234, præmis 36 og den deri nævnte retspraksis), og af 9.1.2024, G. m.fl. (Udnævnelse af dommere ved de almindelige domstole i Polen) (C-181/21 og C-269/21, EU:C:2024:1, præmis 57, herefter »G-dommen«). Jf. også kendelse af 2.7.2020, S.A.D. Maler und Anstreicher (C-256/19, EU:C:2020:523, præmis 35-40).
30 – Der henvises i artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU til de »områder, der er omfattet af EU-retten«, uanset om medlemsstaterne gennemfører EU-retten som omhandlet i chartrets artikel 51, stk. 1.
31 – Dom af 2.3.2021, A.B. m.fl. (Udnævnelse af dommere ved den øverste domstol – søgsmål) (C-824/18, EU:C:2021:153, præmis 112 og den deri nævnte retspraksis).
32 – Dom af 20.4.2021, Repubblika (C-896/19, EU:C:2021:311, præmis 63-65).
33 – Jf. analogt dom af 18.5.2021, Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România« m.fl. (C-83/19, C-127/19, C-195/19, C-291/19, C-355/19 og C-397/19, EU:C:2021:393, præmis 230). De garantier for uafhængighed og upartiskhed, som kræves efter EU-retten, forudsætter, at der findes regler – om bl.a. organets sammensætning, medlemmernes udnævnelse og funktionsperiode, tilfælde, hvor organets medlemmer kan vige deres sæde, tilfælde, hvor de har pligt til at vige deres sæde, samt tilfælde, hvor de kan afsættes – som gør det muligt at fjerne enhver rimelig tvivl i offentligheden om, at organet er uimodtageligt for påvirkninger udefra og neutralt i forhold til de interesser, som står over for hinanden. Jf. dom af 20.4.2021, Repubblika (C-896/19, EU:C:2021:311, præmis 53 og den deri nævnte retspraksis).
34 – Jf. YP-dommen, præmis 46 og 47 og den deri nævnte retspraksis.
35 – Den har påberåbt sig YP-dommen, præmis 47, og dom af 16.11.2021, Prokuratura Rejonowa w Mińsku Mazowieckim m.fl. (C-748/19 – C-754/19, EU:C:2021:931, præmis 48).
36 – Jf. i denne retning generaladvokat Emilious forslag til afgørelse Cilevičs m.fl. (C-391/20, EU:C:2022:166, punkt 24).
37 – Jf. dom af 27.6.2013, Di Donna (C-492/11, EU:C:2013:428, præmis 24-26 og den deri nævnte retspraksis), af 27.2.2014, Pohotovosť (C-470/12, EU:C:2014:101, præmis 27-29 og den deri nævnte retspraksis), af 26.3.2020, Miasto Łowicz og Prokurator Generalny (C-558/18 og C-563/18, EU:C:2020:234, præmis 44 og 45 samt den deri nævnte retspraksis), og af 24.11.2020, Openbaar Ministerie (Dokumentfalsk) (C-510/19, EU:C:2020:953, præmis 27 og den deri nævnte retspraksis). Den præjudicielle procedure er et middel til samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter i form af en indbyrdes dialog. Indledningen af denne dialog beror udelukkende på, om den forelæggende ret anser denne for relevant og nødvendig. De nationale domstole skal i videst muligt omfang kunne forelægge sager for Domstolen, såfremt de finder, at en for dem verserende sag rejser spørgsmål vedrørende fortolkningen eller gyldigheden af EU-retlige bestemmelser, som de er nødt til at træffe afgørelse om. Jf. i denne retning kendelse af 12.2.2019, RH (C-8/19 PPU, EU:C:2019:110, præmis 37 og 38).
38 – Jf. punkt 19 og 20 i dette forslag til afgørelse.
39 – Dommer A. N.-B. bekræftede i sit svar af 17.10.2023 på Domstolens anmodning om uddybende oplysninger, at straffesagen ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk) fortsat var udsat i overensstemmelse med national ret.
40 – Jf. punkt 28 i dette forslag til afgørelse.
41 – Dom af 26.3.2020, Miasto Łowicz og Prokurator Generalny (C-558/18 og C-563/18, EU:C:2020:234, præmis 50).
42 – Jf. analogt dom af 16.11.2021, Prokuratura Rejonowa w Mińsku Mazowieckim m.fl. (C-748/19 – C-754/19, EU:C:2021:931, præmis 46-50).
43 – Jf. G-dommens præmis 66-73. Jf. analogt dom af 21.3.2023, Mercedes-Benz Group (Ansvar for fabrikanter af køretøjer udstyret med manipulationsanordninger) (C-100/21, EU:C:2023:229, præmis 54).
44 – Jf. analogt YP-dommen, præmis 46 og 47 samt den deri nævnte retspraksis, og dom af 26.3.2020, Miasto Łowicz og Prokurator Generalny (C-558/18 og C-563/18, EU:C:2020:234, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).
45 – Jf. i denne retning Simpson-dommen, præmis 57.
46 – Jf. punkt 3-7 i dette forslag til afgørelse.
47 – Jf. analogt YP-dommen, præmis 70-72 og 77-79.
48 – I den sag, der ligger til grund for anmodningen om præjudiciel afgørelse i sag C-647/21, fungerer dommer A. N.-B. som enedommer.
49 – Jf. derimod G.-dommens præmis 60, hvori Domstolen bemærkede, at den polske regering havde bestridt, at en anmodning om præjudiciel afgørelse, der var indgivet af en enkelt dommer i et kollegium med tre dommere, kunne antages til realitetsbehandling.
50 – Jf. punkt 20 i dette forslag til afgørelse.
51 – Ifølge dommer A. N.-B var hendes forflyttelse fra appelafdelingen til afdelingen i første instans atypisk. Samtidig med hendes forflyttelse blev en dommer fra afdelingen i første instans flyttet til appelafdelingen.
52 – Af domstolsrådet i dets nye sammensætning. Den svenske regering har anført, at fratagelsen af en dommers sager er en særdeles indgribende foranstaltning, der i visse tilfælde svarer til en afsættelse. Der er en risiko for, at sådanne foranstaltninger anvendes til disciplinære formål og på en hensynsløs måde for at forhindre en dommer i at udøve dennes retslige funktioner. Denne risiko er særlig åbenlys i tilfælde som det foreliggende, hvor sagerne blev frataget i sammenhæng med foranstaltninger af disciplinær karakter såsom en forflyttelse til en anden afdeling.
53 – Jf. W.Ż.-dommen, præmis 118.
54 – Den polske regering og Kommissionen argumenterede begge herfor i retsmødet.
55 – Dom af 20.4.2021, Repubblika (C-896/19, EU:C:2021:311, præmis 48-51 og den deri nævnte retspraksis).
56 – Retterne skal ligeledes sørge for, at der er den samme afstand til tvistens parter og deres respektive interesser. Dette aspekt af retternes uafhængighed fordrer, at de er objektive og ikke har nogen interesse i udfaldet af de sager, som de behandler, ud over den strikte anvendelse af retsregler. Dom af 19.11.2019, A.K. m.fl. (Den øverste domstols disciplinærafdelings uafhængighed) (C-585/18, C-624/18 og C-625/18, EU:C:2019:982, præmis 120-122 og den deri nævnte retspraksis).
57 – Dom af 18.5.2021, Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România« m.fl. (C-83/19, C-127/19, C-195/19, C-291/19, C-355/19 og C-397/19, EU:C:2021:393, præmis 212). Dette afspejler begrebet magtens tredeling. Dom af 20.4.2021, Repubblika (C-896/19, EU:C:2021:311, præmis 54 og den deri nævnte retspraksis). Jf. også Menneskerettighedsdomstolens dom af 8.11.2021, Dolińska-Ficek og Ozimek mod Polen (CE:ECHR:2021:1108JUD004986819, § 274). Dommernes frihed fra ethvert indgreb og pres udefra fordrer visse garantier for at beskytte dem, der udøver dømmende myndighed, som f.eks. uafsættelighed. Dom af 5.11.2019, Kommissionen mod Polen (De almindelige domstoles uafhængighed) (C-192/18, EU:C:2019:924, præmis 112 og den deri nævnte retspraksis).
58 – Jf. i denne retning generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse Financijska agencija og UDRUGA KHL MEDVEŠČAK ZAGREB (C-554/21, C-622/21 og C-727/21, EU:C:2023:816, punkt 63 og 64).
59 – Menneskerettighedsdomstolens dom af 23.6.2016, Baka mod Ungarn (CE:ECHR:2016:0623JUD002026112, § 168).
60 – Menneskerettighedsdomstolens dom af 22.12.2009 (CE:ECHR:2009:1222JUD002481006, § 86). Menneskerettighedsdomstolen undersøger bl.a., om retsformænds og retspræsidenters beføjelser er »capable of curbing their internal independence« eller »capable of generating latent pressures resulting in judges’ subservience to their judicial superiors or, at least, making individual judges reluctant to contradict their president’s wishes, that is to say, of having »chilling« effects on the internal independence of judges […]«. Ibidem, § 91.
61 – Jf. præmis 113-118.
62 – Anmodningen om præjudiciel afgørelse i denne sag blev indgivet i forbindelse med en sag, som dommer W.Ż. havde anlagt til prøvelse af en afgørelse truffet af domstolsrådet i dets nye sammensætning. Der var i denne afgørelse blevet fastslået, at det var ufornødent at træffe afgørelse vedrørende dommer W.Ż.s klage over den afgørelse, der var truffet af præsidenten for Sąd Okręgowy w K. (den regionale domstol i K., Polen), om forflyttelse af dommer W.Ż. fra én afdeling til en anden ved denne domstol uden hans samtykke.
63 – Jf. W.Ż.-dommen, præmis 113.
64 – Jf. W.Ż.-dommen, præmis 115. Ifølge Domstolen fordrer kravet om domstolenes uafhængighed, at de nationale disciplinærordninger for dommere frembyder de nødvendige garantier for at undgå enhver risiko for, at en sådan ordning anvendes til at kontrollere retsafgørelsers indhold. Disse garantier omfatter regler, som definerer, hvilken adfærd der udgør en disciplinærforseelse, og hvilke sanktioner der finder anvendelse, som foreskriver et uafhængigt organs indgriben i henhold til en procedure, der fuldt ud garanterer rettighederne i chartrets artikel 47 og 48, bl.a. retten til forsvar, og som fastsætter en mulighed for at indbringe disciplinærorganers afgørelser for domstolene: dom af 18.5.2021, Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România« m.fl. (C-83/19, C-127/19, C-195/19, C-291/19, C-355/19 og C-397/19, EU:C:2021:393, præmis 198 og den deri nævnte retspraksis). Jf. også dom af 11.5.2023, Inspecţia Judiciară (C-817/21, EU:C:2023:391, præmis 55-73), vedrørende behovet for passende garantier med henblik på at forhindre, at direktøren for et organ, der har kompetence til at gennemføre undersøgelser og iværksætte disciplinærsager mod dommere, misbruger sine beføjelser.
65 – Jf. analogt dom af 16.11.2021, Prokuratura Rejonowa w Mińsku Mazowieckim m.fl. (C-748/19 – C-754/19, EU:C:2021:931, præmis 79), vedrørende en dommers forflyttelse, der blev bragt til ophør ved en afgørelse truffet af den polske justitsminister og ikke af et medlem af dommerstanden.
66 – Jf. punkt 13 i den nederlandske regerings indlæg.
67 – Jf. også artikel 3.4 med overskriften »How cases should be allocated« i Universal Charter of the Judge, der blev vedtaget af den internationale dommerforenings centrale råd i Taiwan den 17.11.1999 og ajourført i Santiago de Chile den 14.11.2017. Heraf fremgår: »[…] A case should not be withdrawn from a particular judge without valid reasons. The evaluation of such reasons must be done on the basis of objective criteria, pre-established by law and following a transparent procedure by an authority within the judiciary.« https://www.unodc.org/res/ji/import/international_standards/the_universal_charter_of_the_judge/universal_charter_2017_english.pdf. Jf. analogt også Menneskerettighedsdomstolens dom af 5.10.2010, DMD GROUP, A.S., mod Slovakiet (CE:ECHR:2010:1005JUD001933403, §§ 62-72), vedrørende omfordeling af sager. Menneskerettighedsdomstolen har fastslået, at såfremt retspræsidenten omfordeler en sag til sig selv og fungerer som dommer i denne sag, er der af hensyn til domstolenes uafhængighed og retssikkerheden, som har afgørende betydning for retsstaten, behov for klare garantier for at sikre objektivitet og gennemsigtighed og navnlig for at undgå enhver form for vilkårlighed i forbindelse med tildelingen af konkrete sager.
68 – Med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse. Inden for rammerne af proceduren i henhold til artikel 267 TEUF udtaler Domstolen sig ikke om fortolkningen og anvendelsen af den nationale lovgivning, og den vurderer heller ikke de faktiske omstændigheder. Domstolen kan som led i det retslige samarbejde, der er indført ved artikel 267 TEUF, og på grundlag af sagsakterne forsyne en national ret med EU-retlige fortolkningselementer, der kan hjælpe den med at vurdere EU-retlige bestemmelsers virkninger.
69 – Eftersom dommer A. N.-B. i medfør af artikel 22a, stk. 5, nr. 1, i lov om de almindelige domstole var afskåret fra at indgive klage, synes det ikke at tjene noget praktisk formål at undersøge klagemekanismes effektivitet.
70 – Dette spørgsmål behandles ligeledes i de skriftlige indlæg fra Prokuratura Okręgowa w Łomży (anklagemyndigheden i Łomża) og Prokuratura Rejonowa w Bytowie (den regionale anklagemyndighed i Bytów).
71 – Jf. W.Ż.-dommen, præmis 113-118.
72 – Som Kommissionen anførte i retsmødet og med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse, kunne en sådan forflyttelse svare til en degradering.
73 – Artikel 47b, stk. 5, i lov om de almindelige domstole.
74 – Som den svenske regering har gjort gældende, skal omfordelingen af sager baseres på klare og gennemsigtige regler, således at der ikke gives indtryk af, at sager omfordeles vilkårligt.
75 – Det er bemærkelsesværdigt, at præsidenterne for de kompetente retsinstanser skal høres i henhold til artikel 47b, stk. 5, i lov om de almindelige domstole, men at det samme ikke gælder for den berørte dommer. Selv om der tages hensyn til visse objektive kriterier såsom sagernes forløb, kan dette efter min opfattelse ikke afhjælpe de andre mangler, som jeg har påpeget.
76 – Jf. W.Ż.-dommen, præmis 113-118.
77 – Den polske regering anførte i retsmødet, at det følger af polsk ret, at denne beslutning ikke indeholder nogen begrundelse, eftersom den ikke blev forkyndt for dommer A. N.-B.
78 – Andre dommere kunne også påvirkes indirekte, eftersom de foranstaltninger, der blev truffet over for dommer A. N.-B., kan afholde andre dommere fra at undersøge, om artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU og chartrets artikel 47 overholdes.
79 – Jf. analogt W.Ż.-dommen, præmis 130 og den deri nævnte retspraksis.
80 – Artikel 22a, stk. 4, litra b), nr. 1, artikel 22a, stk. 5, nr. 1, samt artikel 47b, stk. 5 og 6, i lov om de almindelige domstole.
81 – Dom af 2.3.2021, A.B. m.fl. (Udnævnelse af dommere ved den øverste domstol – søgsmål) (C-824/18, EU:C:2021:153, præmis 145 og 146).
82 – Den danske, den polske og den svenske regering samt Kommissionen forsvarede dette synspunkt i retsmødet.
83 – Da disse sager har været udsat ved Sąd Okręgowy w Słupsku (den regionale domstol i Słupsk), siden anmodningerne om præjudiciel afgørelse blev indgivet, skal retssikkerhedsprincippet ikke tages i betragtning. Jf. YP-dommen, præmis 78.
84 – Jf. analogt YP-dommen, præmis 76 og 77. Jf. også dom af 24.6.2019, Popławski (C-573/17, EU:C:2019:530, præmis 52 ff.).
