1)

Skal artikel 13, stk. 2, sammenholdt med artikel 11, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1) fortolkes således, at bestemmelsen kan påberåbes af en person, der som modydelse til tjenester, der er leveret til den direkte skadelidte i et trafikuheld, har overtaget denne skadelidtes erstatningskrav, når den pågældende person ikke driver erhvervsmæssig virksomhed med at gøre erstatningskrav gældende over for forsikringsselskaber, og når den pågældende på det sted, hvor vedkommende har bopæl, har anlagt sag mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab, som har hjemsted i en anden medlemsstat?

2)

Skal artikel 7, nr. 2), og artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fortolkes således, at disse bestemmelser kan påberåbes af en person, der har overtaget et krav fra skadelidte i et trafikuheld på grundlag af en aftale, inden for rammerne af en sag anlagt ved en ret i den medlemsstat, hvor ulykken skete, mod skadevolderens ansvarsforsikringsselskab, der har hjemsted i en anden medlemsstat end den, hvor skadetilføjelsen er foregået?