EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62019TN0757

Sag T-757/19: Sag anlagt den 6. maj 2020 — HB mod EIB

EUT C 222 af 6.7.2020, p. 25–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.7.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 222/25


Sag anlagt den 6. maj 2020 — HB mod EIB

(Sag T-757/19)

(2020/C 222/28)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: HB (ved advokat C. Bernard-Glanz)

Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

Sagsøgerens påstande

Annullation af afgørelsen af 20. juni 2019 om afslag på sagsøgerens klage over psykisk chikane.

Sagsøgte tilpligtes at betale et beløb på 100 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab, med tillæg af lovbestemte renter fra domsafsigelsen.

Sagsøgte tilpligtes at betale et beløb på 50 000 EUR i erstatning for fortabelse af en mulighed, med tillæg af lovbestemte renter fra domsafsigelsen indtil fuld betaling sker.

EIB tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af retten til at få sagen behandlet upartisk, retfærdigt og omhyggeligt og manglende begrundelse, for så vidt som i) det panel, som undersøgte hendes beskyldninger om chikane og mobning a) ikke behandlede sagen upartisk, retfærdigt og omhyggeligt, idet det udviste eller gav udtryk for partiskhed over for de angivelige chikanører og idet det forvanskede eller bortså fra faktiske omstændigheder og beviser, og b) undlod at fremkomme med en begrundelse, og ii) EIB’s formand ved at godkende panelets rapport behæftede den anfægtede afgørelse med de samme mangler.

2.

Andet anbringende om anlæggelse af et urigtigt skøn og tilsidesættelse af EIB’s Code of Conduct and Dignity at Work Policy, for så vidt som i) de angivelige chikanørers adfærd over for sagsøgeren tog form af mundtlige og skriftlige handlinger, var upassende, fandt sted over tid og blev gentaget, og var nedværdigende, ii) panelet ved at undlade at karakterisere de omtvistede handlinger som psykisk chikane, både hver især og samlet, anlagde et urigtigt skøn vedrørende de faktiske omstændigheder og tilsidesatte Staff Code of Conduct and Dignity at Work Policy og iii) EIB’s formand ved at godkende panelets rapport med urette fandt, at sagsøgeren ikke var blevet chikaneret.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til at blive hørt og om brud på fortroligheden, for så vidt som i) sagsøgeren ikke fik lejlighed til at indgive sine bemærkninger vedrørende a) indholdet af udtalelserne fra de angivelige chikanører og vidner for panelet eller b) de øvrige dokumenter, som panelet anvendte i dets rapport med henblik på at fremsætte anbefalinger til EIB’s formand og ii) panelet vedtog dets konklusioner og delte dem med tredjemand, inden det gav sagsøgeren mulighed for at fremsætte hendes bemærkninger hertil, dvs. før det angiveligt færdiggjorde dets rapport, og iii) EIB’s formand ved at støtte panelets rapport behæftede den anfægtede afgørelse med de samme mangler.

Til støtte for erstatningspåstanden har sagsøgeren gjort gældende, at:

hun har lidt et ikke-økonomisk tab, som ikke kan erstattes ved en annullation af den anfægtede afgørelse.

sagsøgte ved ulovligt at forkaste hendes mæglingsanmodning fratog hende muligheden for at indgå forlig i sagen og for at undgå at anlægge sag ved Retten.


Top