Appel iværksat den 28. februar 2019 af Biogaran til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-677/14, Biogaran mod Kommissionen

(Sag C-207/19 P)

(2019/C 139/38)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Biogaran (ved solicitor M. Utges Manley, advocate A. Robert og avocats O. de Juvigny, T. Reymond, J. Killick og J. Jourdan)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende har Biogaran gjort gældende, at dommen er behæftet med retlige fejl, for så vidt som den fastslår, at licensen er retsstridig med den begrundelse, at forliget forfølger et konkurrencebegrænsende formål. Ifølge sagsøgeren hviler dommen på en for bred opfattelse af begrebet konkurrencebegrænsende formål og ser bort fra manglende erfaring og åbenbar begrænsning. Dommen hviler endvidere på en fejlagtig retlig test, som hverken tager hensyn til sammenhængen af det forlig, der blev indgået mellem Servier og Niche, eller den omstændighed, at disse sidstnævnte ikke var potentielle konkurrenter.

Med det andet anbringende har Biogaran gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved at sætte sin egen begrundelse i stedet for Kommissionens begrundelse. Retten finder, at den påståede tilskyndelse fra Biogaran var »bestemmende«, for så vidt som den var afgørende for Niches beslutning om ikke at indtræde på markedet. Hverken klagepunktsmeddelelsen eller afgørelsen hævder eller godtgør imidlertid, at denne tilskyndelse, der alene er kvalificeret som »supplerende«, var »bestemmende« ved Niches accept af forligets vilkår.

Biogaran har med det tredje anbringende gjort gældende, at Retten tilsidesatte proportionalitetsprincippet og formålene med artikel 101 TEUF ved at holde selskabet ansvarlig parallelt med dets moderselskabs ansvar. Eftersom Retten fastslog, at moderselskabet havde deltaget direkte i overtrædelsen og gjort brug af sin kontrolbeføjelse for at sikre, at dets datterselskab bidrog til sin egen retsstridige adfærd, således at datterselskabet ikke havde nogen form for selvstændighed, kan den ikke parallelt holde datterselskabet ansvarligt i forhold til moderselskabets ansvar uden at gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for en korrekt anvendelse af konkurrencereglerne.

Biogaran har med det fjerde anbringende gjort gældende, at dommen skal ophæves, for så vidt som den tiltræder princippet og beregningsmetoden for bøden til trods for den komplekse og nye karakter af denne sag og manglen på nogen som helst afgørende rolle fra Biogarans side.