EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62019CN0014
Case C-14/19 P: Appeal brought on 10 January 2019 by the European Union Satellite Centre (SatCen) against the judgment of the General Court (Ninth Chamber, Extended Composition) delivered on 25 October 2018 in Case T-286/15: KF v SatCen
Sag C-14/19 P: Appel iværksat den 10. januar 2019 af EU-Satellitcentret (SatCen) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling) den 25. oktober 2018 i sag T-286/15, KF mod SatCen
Sag C-14/19 P: Appel iværksat den 10. januar 2019 af EU-Satellitcentret (SatCen) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling) den 25. oktober 2018 i sag T-286/15, KF mod SatCen
EUT C 164 af 13.5.2019, p. 8–9
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
13.5.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 164/8 |
Appel iværksat den 10. januar 2019 af EU-Satellitcentret (SatCen) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling) den 25. oktober 2018 i sag T-286/15, KF mod SatCen
(Sag C-14/19 P)
(2019/C 164/09)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: EU-Satellitcentret (SatCen) (ved avocate A. Guillerme)
De andre parter i appelsagen: KF og Rådet for Den Europæiske Union
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den appellerede dom ophæves. |
— |
Sagsøgeren i første instans tilpligtes at betale sagsomkostningerne. |
Anbringender og væsentligste argumenter
SatCen har i appelsagen nedlagt følgende anbringender:
— |
Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at den havde kompetence til at tage stilling til appellantens påstande, idet den i) ikke foretog en bedømmelse af, om de faktiske omstændigheder, som danner grundlag for Rettens kompetence, forelå, og idet den ii) fortolkede ligebehandlingsprincippet forkert. |
— |
Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Rettens kompetence til at afgøre denne tvist er baseret på artikel 263 TEUF og artikel 268 TEUF. |
— |
Retten gengav de faktiske omstændigheder urigtigt, da den undersøgte KF’s påstande vedrørende den administrative undersøgelses forløb. |
— |
Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af artikel 1 i bilag IX til SatCens personalevedtægt og begrebet retten til forsvar. |