EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62018TB0755

Sag T-755/18: Rettens kendelse af 20. august 2020 — FL Brüterei M-V m.fl. mod Kommissionen (Annullations- og erstatningssøgsmål – økologisk landbrug – animalsk produktion – særlige produktionsregler vedrørende manglende adgang til økologiske rå- og hjælpestoffer – anvendelse af ikkeøkologiske dyr – forlængelse af perioden for anvendelse af de særlige produktionsregler – ikke umiddelbart berørt – ikke tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder – åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

EUT C 371 af 3.11.2020, p. 10–11 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/10


Rettens kendelse af 20. august 2020 — FL Brüterei M-V m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-755/18) (1)

(Annullations- og erstatningssøgsmål - økologisk landbrug - animalsk produktion - særlige produktionsregler vedrørende manglende adgang til økologiske rå- og hjælpestoffer - anvendelse af ikkeøkologiske dyr - forlængelse af perioden for anvendelse af de særlige produktionsregler - ikke umiddelbart berørt - ikke tilstrækkelig kvalificeret tilsidesættelse af en retsregel, som tillægger borgerne rettigheder - åbenbart, at søgsmålet delvis ikke kan antages til realitetsbehandling, delvis er retligt ugrundet)

(2020/C 371/09)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøgere: FL Brüterei M-V GmbH (Finkenthal, Tyskland), Erdegut GmbH (Finkenthal) og Ökofarm Groß Markow GmbH (Lelkendorf, Tyskland) (ved advokat H. Schmidt)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Dawes, B. Eggers og B. Hofstötter, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Dels et søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af artikel 1, stk. 4, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1584 af 22. oktober 2018 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT 2018, L 264, s. 1), dels et søgsmål i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for det første for det tab, der angiveligt blev lidt af sagsøgerne som følge af vedtagelsen af den pågældende artikel, og for det andet det tab, der angiveligt blev lidt af FL Brüterei M-V som følge af Kommissionens undladelse af at føre tilsyn med Nederlandenes overholdelse af artikel 42 i Kommissionens forordning (EF) nr. 889/2008 af 5. september 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, for så vidt angår økologisk produktion, mærkning og kontrol (EUT 2008, L 250, s. 1).

Konklusion

1)

Europa-Kommissionen frifindes.

2)

FL Brüterei M-V GmbH, Erdegut GmbH og Ökofarm Groß Markow GmbH betaler sagsomkostningerne.


(1)  EUT C 93 af 11.3.2019.


Top