1.

Balsam er et aromatisk og olieagtigt stof, der flyder som saft fra forskellige planter. Den er i årtusinder blevet anvendt som grundlag for lægemidler, salver og duftstoffer. Anvendelsen af balsam til disse formål er veletableret i den europæiske tradition og kultur. Der findes flere henvisninger til anvendelsen af balsam til helbredende formål både i Biblen og i Shakespeares skuespil og naturligvis i Wagners sidste opera, Parsifal, hvor vi hører, at den hårdt sårede kong Amfortas’ lidelse og stærke smerte kun kan mildnes ved, at hans ellers uhelbredelige sår behandles med en lille flaske balsam fra Arabien.

2.

Det er på denne måde, at ordet »balsam« historisk set er kommet til udtryk i vores nutidige forståelse. I dag associeres ordet »balsam« naturligvis ofte med det meget velkendte produkt »Aceto Balsamico di Modena«. Det er en meget mørk, koncentreret og aromatiseret eddike, der fremstilles af krydrede (og delvist gærede) druer, som lagres i flere år på forskellige træfade ( 2 ). I parentes bemærket indeholder selve produktet ikke balsam, men det italienske ord »balsamico« betyder »balsamlignende«. Adjektivet »balsamico« anvendes til beskrivelse af eddiken (»aceto«) for således at fremhæve de helbredende eller helende og generelt balsamlignende egenskaber, som produktet oprindelig blev anset for at være i besiddelse af.

3.

Alt dette rejser spørgsmålet om, hvorvidt ordet »balsamico« er berettiget til beskyttelse som en geografisk betegnelse i sig selv. Dette er det væsentlige spørgsmål, der rejses i forbindelse med nærværende anmodning om præjudiciel afgørelse, der blev indgivet af Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) til Domstolens justitskontor den 2. juli 2018, og som vedrører fortolkningen af artikel 1 i og bilag I til forordning nr. 583/2009. Det var netop i kraft af denne forordning, at betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena (BGB)« blev optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser.

4.

Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om den beskyttelse, der blev opnået ved registreringen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena (BGB)« som helhed, også omfatter anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk ( 3 ) i denne sammensatte betegnelse, dvs. udtrykkene »Aceto«, »Balsamico« og »Aceto Balsamico«. Inden disse spørgsmål behandles, er det nødvendigt først at gøre rede for de relevante retsforskrifter.

5.

Forordning nr. 583/2009 blev vedtaget på grundlag af Rådets forordning (EF) nr. 510/2006 af 20. marts 2006 om beskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer ( 4 ). Forordning nr. 510/2006 blev ophævet fra den 3. januar 2013 ved artikel 58, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1151/2012 ( 5 ). I overensstemmelse med artikel 58, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012 skal henvisninger til bl.a. den ophævede forordning nr. 510/2006 læses som henvisninger til forordning nr. 1151/2012 ( 6 ).

6.

Det fastsættes i artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012, at der ved »artsbetegnelse« forstås »en produktbetegnelse, der, selv om den henviser til det sted, den region eller det land, hvor produktet oprindelig blev produceret eller markedsført, er blevet den almindelige betegnelse for produktet i Unionen«.

7.

Artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012 bestemmer følgende:

»I denne forordning forstås ved »geografisk betegnelse« en betegnelse, der identificerer et produkt:

8.

Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012 bestemmer:

»Artsbetegnelser må ikke registreres som beskyttede oprindelsesbetegnelser eller beskyttede geografiske betegnelser.«

9.

Artikel 13 i forordning nr. 1151/2012 med titlen »Beskyttelse« fastsætter:

»1.   Registrerede betegnelser beskyttes mod:

Hvis en beskyttet oprindelsesbetegnelse eller en beskyttet geografisk betegnelse indeholder en produktbetegnelse, som betragtes som en artsbetegnelse, vil anvendelsen af denne artsbetegnelse ikke blive anset for at være i strid med første afsnits litra a) eller b).

2.   Beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser må ikke blive artsbetegnelser.

[…]«

10.

Artikel 41 i forordning nr. 1151/2012 med titlen »Artsbetegnelser« fastsætter:

»1.   Med forbehold af artikel 13 berører denne forordning ikke anvendelsen af udtryk, der er artsbetegnelser i Unionen, heller ikke, selv om artsbetegnelsen indgår i en betegnelse, der er beskyttet inden for rammerne af en kvalitetsordning.

2.   For at fastslå, hvorvidt en betegnelse er blevet en artsbetegnelse, tages der hensyn til alle relevante faktorer, og især følgende:

3.   For at beskytte interesseparternes rettigheder fuldt ud tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 56 beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der fastsætter yderligere bestemmelser for vurdering af, hvorvidt udtryk som omhandlet i nærværende artikels stk. 1 er artsbetegnelser.«

11.

Følgende fremgår af anden til femte samt syvende, ottende og tiende betragtning til forordning nr. 583/2009:

[…]

[…]

12.

Artikel 1 i forordning nr. 583/2009 fastsætter:

»Betegnelsen i bilag I registreres.«

13.

Bilag I til forordning nr. 583/2009 vedrører »Aceto Balsamico di Modena (BGB)«.

14.

BALEMA GmbH (herefter »BALEMA«) producerer produkter, der er fremstillet på grundlag af eddike, og markedsfører dem i det geografiske område Baden (Tyskland). I mindst 25 år har selskabet markedsført produkter med betegnelsen »Balsamico« (balsamico) og »Deutscher Balsamico« (tysk balsamico). Etiketterne på produkterne er forsynet med teksten »Theo der Essigbrauer, Holzfassreifung, Deutscher Balsamico traditionell, naturtrüb aus badischen Weinen« (eddikebryggeren Theo, lagret på træfad, tysk traditionel balsamico, naturligt uklar, fremstillet af vine fra Baden) eller »1. Deutsches Essig-Brauhaus, Premium, 1868, Balsamico, Rezeptur No 3« (1. tysk eddikebryggeri, premium, 1868, balsamico, opskrift nr. 3).

15.

Der er enighed om, at BALEMA’s produkter, der betegnes »Balsamico«, ikke er omfattet af registreringen »Aceto Balsamico di Modena (BGB)« i henhold til artikel 1 i og bilag I til forordning nr. 583/2009, fordi de ikke opfylder produktspecifikationerne i forordningens bilag II.

16.

Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena (herefter »Consorzio«) er en forening af producenter af de produkter, der bærer betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena«. Foreningen er af den opfattelse, at BALEMA’s anvendelse af betegnelsen »Balsamico« udgør en krænkelse af den beskyttede geografiske betegnelse »Aceto Balsamico di Modena«. Consorzio sendte derfor en skriftlig påtale til BALEMA. BALEMA anlagde herefter et negativt anerkendelsessøgsmål ved de tyske domstole mod Consorzio med påstand om, at der ikke var sket nogen varemærkekrænkelse. BALEMA fik ikke medhold i dette søgsmål.

17.

I ankesagen nedlagde BALEMA påstand om, at det blev fastslået, at selskabet ikke er forpligtet til at afstå fra at anvende betegnelsen »Balsamico« for produkter, der er fremstillet i Tyskland på grundlag af eddike. Appellen blev taget til følge, da retten fandt, at anvendelsen af betegnelsen »Balsamico« i forbindelse med eddike ikke var i strid med artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1151/2012. Retten fastslog, at den beskyttelse af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena«, som blev givet ved forordning nr. 583/2009, kun gælder betegnelsen som helhed og ikke de ikke-geografiske udtryk i den sammensatte betegnelse, heller ikke når disse sammenstilles.

18.

Sagen blev appelleret til den forelæggende ret.

19.

Den forelæggende ret fandt, at revisionsanken kunne tages til følge, hvis betegnelserne »Balsamico« og »Deutscher Balsamico«, som BALEMA har anvendt, er i strid med artikel 13, stk. 1, litra a) eller b), i forordning nr. 1151/2012. Ifølge den forelæggende ret ville en sådan konstatering kræve, at beskyttelsen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« som helhed, der er givet i henhold til artikel 1 i forordning nr. 583/2009, også omfatter anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår i den sammensatte betegnelse (»Aceto«, »Balsamico«, »Aceto Balsamico«).

20.

Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) bemærkede, at det fremgår af artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012 og af Domstolens praksis, at en beskyttet geografisk betegnelse, der består af flere udtryk i henhold til denne forordnings artikel 13, stk. 1, litra a) eller b), kan være beskyttet mod ikke blot anvendelse af betegnelsen som helhed, men også mod anvendelsen af enkelte udtryk i denne betegnelse. Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012 omhandler det specifikke tilfælde, hvor en beskyttet geografisk betegnelse indeholder navnet på et produkt, der anses for at være en artsbetegnelse. I henhold til denne bestemmelse skal anvendelsen af den pågældende artsbetegnelse ikke anses for at være i strid med forordningens artikel 13, stk. 1, litra a) eller b). Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) henviste endvidere til det forhold, at Kommissionens forordning om registrering af betegnelsen kan begrænse beskyttelsen af en beskyttet geografisk betegnelse, der består af flere udtryk, således at den ikke omfatter anvendelsen af enkelte udtryk i denne betegnelse. I denne henseende viser det forhold, at en ansøger kan anføre, at den pågældende ikke søger beskyttelse for alle udtryk i en betegnelse, at den beskyttelse, der gives ved dens registrering, kan begrænses.

21.

Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) er af den opfattelse, at tredje, femte og tiende betragtning til forordning nr. 583/2009 taler for en begrænsning af omfanget af beskyttelsen til betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« som helhed med udelukkelse af de enkelte ikke-geografiske udtryk. Den er også af den opfattelse, at hvis det – i modsætning til, hvad der blev gjort gældende under revisionsanken – antages, at beskyttelsen er begrænset til at gælde betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« som helhed, ville dette betyde, at der ikke foreligger en modsætning til registreringen af de beskyttede oprindelsesbetegnelser »Aceto balsamico tradizionale di Modena« og »Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia« i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 813/2000 af 17. april 2000 om en tilføjelse i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser efter proceduren i artikel 17 i forordning (EØF) nr. 2081/92 ( 7 ). I modsætning til forordning nr. 583/2009 nævnes der ikke noget om et begrænset beskyttelsesomfang i forordning nr. 813/2000, hvilket muligvis skyldes, at ingen medlemsstater havde fremsat indsigelser i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EØF) nr. 2081/92 ( 8 ) (nu artikel 51 og 52 i forordning nr. 1151/2012) under den forudgående registreringsprocedure, men dette udelukker ikke, at beskyttelsen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« som helhed kan begrænses.

22.

Under disse omstændigheder besluttede Bundesgerichtshof (forbundsdomstol) at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende spørgsmål til præjudiciel afgørelse:

»Omfatter beskyttelsen af den samlede betegnelse »Aceto Balsamico di Modena« anvendelsen af de enkelte ikke-geografiske udtryk, der indgår i den sammensatte betegnelse (»aceto«, »balsamico«, »aceto balsamico«)?«

23.

Der er indgivet skriftlige indlæg af Consorzio, den italienske, den græske og den spanske regering samt Europa-Kommissionen. Consorzio, BALEMA, den tyske, den græske, den spanske og den italienske regering samt Kommissionen har fremsat mundtlige indlæg i retsmødet den 23. maj 2019.

24.

Det kan indledningsvis bemærkes, at en del af vanskelighederne i denne sag – og også i andre lignende sager – hidrører fra den noget tilfældige anvendelse af fællesudtrykket »artsbetegnelse« i to forskellige betydninger. Som jeg netop har bemærket, defineres »artsbetegnelse« i artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012 som en produktbetegnelse, »der, selv om den henviser til det sted, den region eller det land, hvor produktet oprindelig blev produceret eller markedsført, er blevet den almindelige betegnelse for produktet i Unionen«. Men udtrykket er også blevet anvendt af domstole, dommere, advokater og kommentatorer til blot at henvise til almindelige eller sædvanlige ord, som netop på grund af deres generiske egenskab ikke kan registreres som BGB’er og/eller BOB’er ( 9 ). Da det er nødvendigt at holde disse begreber adskilt, foreslår jeg at benytte udtrykket »artsbetegnelse« i den særlige betydning, det blev tillagt i artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012, og ellers blot anvende betegnelsen »almindelige ord« til at beskrive ord eller ordforbindelser, som i andre sammenhænge kunne – eller måske endda ville – blive beskrevet som værende af generisk karakter.

25.

Artikel 13, stk. 1, litra a)-d), i forordning nr. 1151/2012 indeholder en gradvis opregning af handlinger, der er forbudt i forbindelse med betegnelser, som er registreret i henhold til denne forordning ( 10 ). Artikel 13, stk. 1, litra a)-d), i forordning nr. 1151/2012 omhandler forskellige situationer, hvori markedsføring af en vare er ledsaget af en udtrykkelig eller stiltiende henvisning til en geografisk betegnelse, som enten kan vildlede offentligheden eller i hvert fald i dennes bevidsthed skabe associationer vedrørende produktets oprindelse, eller gøre det muligt for den erhvervsdrivende utilbørligt at udnytte den pågældende geografiske betegnelses omdømme ( 11 ).

26.

I dom af 7. juni 2018, Scotch Whisky Association (C-44/17, EU:C:2018:415, præmis 29), fastslog Domstolen, at anvendelsen af udtrykket »brug« i artikel 16, litra a), i forordning nr. 110/2008 vedrørende »enhver direkte eller indirekte kommerciel brug i forbindelse med produkter, der ikke er omfattet af registreringen« ( 12 ), »[pr. definition] kræver […], at det omtvistede tegn gør brug af selve den beskyttede geografiske betegnelse i den form, hvori sidstnævnte er registreret, eller i det mindste i en form, der har så tætte forbindelser til denne i fonetisk og/eller visuel henseende, at det omtvistede tegn tydeligvis ikke kan adskilles herfra«. I denne doms præmis 44 fastslog Domstolen, at begrebet »antydning« ( 13 ) omfatter »det tilfælde, hvor det udtryk, der anvendes som betegnelse for et produkt, omfatter en del af en beskyttet geografisk betegnelse, således at forbrugeren, når han ser det pågældende produkts navn, føres til at tænke på den vare, som betegnelsen gælder for« ( 14 ).

27.

Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012 fastsætter imidlertid, at når en betegnelse ( 15 ), der er registreret i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB) og beskyttede geografiske betegnelser (BGB), indeholder en artsbetegnelse, er anvendelsen af denne artsbetegnelse ikke i strid med beskyttelsen af den førnævnte registrerede betegnelse i medfør af forordningens artikel 13, stk. 1, litra a) og b). Det fremgår således klart af selve ordlyden af artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012, at en sammensat betegnelse, som er optaget i registret over BOB’er og BGB’er, selv kan indeholde artsbetegnelser eller andre ubeskyttede elementer.

28.

Når en BOB eller en BGB består af flere elementer/betegnelser, hvoraf et/en eller flere er betegnelsen på et produkt, der betragtes som en artsbetegnelse, er en tredjemands brug af artsbetegnelsen/elementet i princippet ikke i strid med beskyttelsen i henhold til artikel 13, stk. 1, litra a) og b) ( 16 ), i forordning nr. 1151/2012 ( 17 ) mod henholdsvis enhver direkte eller indirekte kommerciel brug af en registreret betegnelse og enhver uretmæssig anvendelse, efterligning eller antydning ( 18 ). Denne pointe kan illustreres med et meget enkelt eksempel. Prosciutto di Parma (parmaskinke) er blevet optaget i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser ( 19 ), men man kan ikke sige, at f.eks. ordet »prosciutto«/»skinke« ikke kan anvendes af andre producenter og leverandører.

29.

Dette vigtige princip blev bekræftet ved kendelse af 6. oktober 2015, Schutzgemeinschaft Milch und Milcherzeugnisse mod Kommissionen (C-517/14 P, EU:C:2015:700), hvori Domstolen fastslog, at da Kommissionen i artikel 1 i Kommissionens forordning (EU) Nr. 1121/2010 af 2. december 2010 om registrering af en betegnelse i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Edam Holland (BGB)) ( 20 ) om registrering af betegnelsen »Edam Holland« havde bestemt, at betegnelsen »Edam« udgør en artsbetegnelse, kan dette ord – uanset registreringen af den beskyttede geografiske betegnelse »Edam Holland« – fortsat anvendes på Unionens område, forudsat at EU-rettens principper og forskrifter overholdes. Domstolen fandt således, at Retten ikke havde begået en retlig fejl, da den bl.a. fastslog, at forordning nr. 1121/2010 fastsætter, at betegnelsen »Edam« fortsat kan anvendes til markedsføring af oste ( 21 ).

30.

I betragtning af den meget brede beskyttelse, der gives i henhold til artikel 13, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 1151/2012 ( 22 ), for så vidt angår nærværende sag, er det absolut nødvendigt forud for enhver konstatering af en overtrædelse af disse bestemmelser at efterprøve, hvorvidt en sammensat betegnelse registreret i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser indeholder generiske – og dermed ubeskyttede – elementer.

31.

Som jeg allerede har anført, er definitionen af »artsbetegnelse« i artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012 efter min opfattelse meget specifik og begrænset. Det er »en produktbetegnelse, der, selv om den henviser til det sted, den region eller det land, hvor produktet oprindelig blev produceret eller markedsført, er blevet den almindelige betegnelse for produktet i Unionen« ( 23 ). Definitionen henviser således til betegnelser, som over tid har mistet deres geografiske konnotation. I dom af 2. juli 2009, Bavaria og Bavaria Italia (C-343/07, EU:C:2009:415, præmis 107), fastslog Domstolen, at »[n]år der er tale om en beskyttet geografisk betegnelse, bliver en betegnelse således alene en artsbetegnelse, hvis den direkte sammenhæng mellem varens geografiske oprindelse på den ene side og varens nærmere kvalitet, omdømme eller andre egenskaber på den anden side, der tilskrives nævnte oprindelse, er bortfaldet, idet betegnelsen således kun beskriver en art eller en type af varer«.

32.

Som jeg allerede har oplyst, opstår en del af vanskelighederne i den foreliggende sag – og i lignende sager – på grund af den særlige og begrænsede måde, hvorpå begrebet »artsbetegnelse« er defineret i forordning nr. 1151/2012. Det er ikke desto mindre klart, at ud over »artsbetegnelser« i den snævre forstand, der fremgår af definitionen i artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012, er anvendelsen af almindelige betegnelser eller sædvanlige udtryk, som ikke har nogen aktuel geografisk konnotation – og som også ofte beskrives som artsbetegnelser i en lidt anden betydning af ordet – ikke i strid med beskyttelsen af en registreret betegnelse i henhold til artikel 13, stk. 1, litra a) og b), i forordning nr. 1151/2012.

33.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Domstolen i præmis 80 i sin dom af 16. marts 1999, Danmark m.fl. mod Kommissionen (C-289/96, C-293/96 og C-299/96, EU:C:1999:141), fandt, at begrebet »betegnelser, der er blevet artsbetegnelser« – indeholdt i en bestemmelse, der svarer til artikel 41 i forordning nr. 1151/2012 om anvendelsen af artsbetegnelser – også finder anvendelse på betegnelser, der altid har været artsbetegnelser.

34.

Endvidere fastslog Domstolen i sin dom af 9. juni 1998, Chiciak og Fol (C-129/97 og C-130/97, EU:C:1998:274, præmis 37), at den ved en bestemmelse svarende til artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1151/2012 tillagte beskyttelse ikke alene omfatter den pågældende sammensatte betegnelse som sådan, men også dennes enkelte dele, for så vidt som der ikke er tale om en artsbetegnelse eller en almindelig betegnelse ( 24 ).

35.

Den tyske, den græske og den spanske regering samt Kommissionen er af den opfattelse, at »Aceto«, »Balsamico« og »Aceto Balsamico« er artsbetegnelser og/eller almindelige udtryk. F.eks. blev det fremført for Domstolen, at betegnelsen »Balsamico« er afledt af det latinske ord »balsamun« eller det græske ord »βάλσαμον« ( 25 ), anvendes på italiensk, spansk og portugisisk og bl.a. henviser til et beroligende middel, der anvendes til medicinske formål.

36.

Ved vurderingen af, om et udtryk er en artsbetegnelse i den særlige sammenhæng, der er omhandlet i definitionen i artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012, eller om det er en almindelig betegnelse (og dermed en artsbetegnelse i den bredere betydning, jeg netop har beskrevet), er det efter min mening ikke nødvendigvis afgørende, om et udtryk har en bestemt betydning på et givet sprog ( 26 ), men snarere om det har en aktuel geografisk konnotation eller ej.

37.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at til trods for, at ordet »feta« betyder »skive« på italiensk ( 27 ) og dermed i hvert fald umiddelbart synes at være et almindeligt udtryk, fandt Domstolen i sin dom af 25. oktober 2005, Tyskland og Danmark mod Kommissionen (C-465/02 og C-466/02, EU:C:2005:636, præmis 88 og 94), at betegnelsen »feta« som beskyttet oprindelsesbetegnelse for ost ikke var en artsbetegnelse ( 28 ). Domstolen fandt, at Kommissionen var berettiget til at konkludere, at »feta« var en oprindelsesbetegnelse for ost produceret i Grækenland. Denne afgørelse skal imidlertid forstås ved henvisning til de specifikke og særlige faktiske omstændigheder, som blev fremført i den pågældende sag.

38.

I dette tilfælde nedlagde Forbundsrepublikken Tyskland og Kongeriget Danmark påstand om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 1829/2002 af 14. oktober 2002 om ændring af bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1107/96 for så vidt angår betegnelsen »feta« ( 29 ), idet de hævdede, at den bl.a. var en artsbetegnelse som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2081/92, dvs. forløberen for den nuværende artikel 3, nr. 6), og artikel 41, stk. 2, i forordning nr. 1151/2012. Ved vurderingen af, om udtrykket »feta« var blevet en artsbetegnelse, tog Domstolen hensyn til de eksisterende produktionssteder for det pågældende produkt såvel inden for som uden for den medlemsstat, hvori den omhandlede betegnelse er registreret, forbruget af dette produkt og den måde, betegnelsen opfattes på af forbrugerne inden for og uden for den pågældende medlemsstat, de særlige lovgivningsbestemmelser, der måtte findes vedrørende produktet, og den måde, betegnelsen anvendes på i fællesskabsretten ( 30 ).

39.

Som Domstolen bemærkede i præmis 86-90 i sin dom:

40.

Derfor var det afgørende i denne sag det forhold, at ordet »feta« – som fastslået af Domstolen – for langt størstedelen af de europæiske forbrugere var uudsletteligt knyttet til den særlige ost, som produceres i Grækenland. Med undtagelse af italiensktalende personer havde betegnelsen ingen anden betydning for de pågældende forbrugere. Kommissionen var derfor berettiget til at konkludere, at ordet »feta« ikke var en artsbetegnelse med henblik på artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2081/92, da det havde en aktuel geografisk konnotation.

41.

Hvis sagen skulle bero på en rent personlig vurdering, tror jeg, jeg ville nå til den modsatte konklusion for så vidt angår den foreliggende sag. »Aceto« er naturligvis et almindeligt italiensk ord, og selv om ordet »balsamico« i mange forbrugeres bevidsthed bestemt er tæt knyttet til det produkt, som fremstilles af Consorzio, er det grundlæggende rodord »balsam« efter min opfattelse blot et alt for almindeligt og veletableret ord til, at det i sig selv kan beskyttes som en BGB. Efter min opfattelse kan det heller ikke siges, at dette ord har en aktuel geografisk konnotation, således at ordet på dette grundlag udgør en »artsbetegnelse« med henblik på artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012.

42.

Testen er dog i sidste ende den måde, hvorpå dette ord vil blive opfattet af en »almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger« ( 32 ). Dette vil det i sidste instans være op til den nationale ret at efterprøve og vurdere, eventuelt med hjælp fra relevante opinionsundersøgelser og lignende ( 33 ).

43.

I mangel af sådanne konklusioner fra den nationale ret mener jeg under disse omstændigheder, at Domstolen ganske enkelt ikke er i stand til selv at afgøre, om ordene »aceto« og »balsamico« er almindelige ord i den betydning, som jeg har beskrevet, eller om ordene også er »artsbetegnelser« i den særlige betydning, der er omhandlet i artikel 3, nr. 6), i forordning nr. 1151/2012. Til trods for dette forbehold mener jeg ikke desto mindre, at Domstolen kan træffe en endelig afgørelse i denne sag, hvis sagen behandles ud fra en lidt anden synsvinkel ved analyse af bestemmelserne i forordning nr. 583/2009. Jeg har i denne henseende konstateret, at betragtningerne til forordningen er særdeles oplysende. Jeg vil nu foreslå, at vi går over til dette spørgsmål.

44.

Den sammensatte betegnelse »Aceto Balsamico di Modena (BGB)« blev registreret i overensstemmelse med artikel 1 i og bilag I til forordning nr. 583/2009. Der er ikke fastsat nogen begrænsninger eller forbehold med hensyn til omfanget af beskyttelsen af den pågældende sammensatte betegnelse, jf. forordningens artikel 1 og bilag I.

45.

Det fremgår imidlertid klart af anden, tredje, femte og syvende betragtning til forordning nr. 583/2009, at Tyskland, Grækenland ( 34 ) og Frankrig gjorde indsigelse mod registreringen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena«. Det ser ud til, at især Tyskland og Grækenland var af den opfattelse, at bl.a. betegnelsen »Aceto balsamico« havde karakter af en artsbetegnelse. (Det skal udledes af sammenhængen, at ordforbindelsen »artsbetegnelse« blev brugt synonymt i betydningen almindeligt eller sædvanligt ord).

46.

Endvidere fremgår det bl.a. af tiende betragtning til forordning nr. 583/2009, at »[b]eskyttelsen gives […] til den sammensatte betegnelse »Aceto Balsamico di Modena«. De enkelte ikke-geografiske udtryk i den sammensatte betegnelse og oversættelser heraf kan, selv når de sammenstilles, anvendes i EF under overholdelse af principperne og reglerne for EF’s retspraksis« ( 35 ).

47.

På trods af indholdet af de pågældende betragtninger og den åbenbare strid om registreringen af den beskyttede geografiske betegnelse »Aceto Balsamico di Modena« skal det erindres, at Kommissionen ikke specifikt fastsatte i artikel 1 i eller bilag I til forordning nr. 583/2009, om nogen af betegnelserne »Aceto«, »Balsamico« eller »Aceto Balsamico« var artsbetegnelser (enten i forordningens særlige betydning eller i betegnelsens alternative og bredere forstand som følge af, at der blot var tale om almindelige ord) eller ikke-geografiske udtryk, og således, uanset registreringen af den omtvistede beskyttede geografiske betegnelse, fortsat kunne anvendes på Den Europæiske Unions område i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1151/2012.

48.

Denne tilgang står i modsætning til den situation, der gjorde sig gældende i forbindelse med f.eks. forordning nr. 1121/2010, hvor det ikke blot i ottende betragtning til den pågældende forordning, men også i dens dispositive del klart var anført, at betegnelsen »Edam« var en artsbetegnelse ( 36 ).

49.

Det skal dog bemærkes, at Domstolen i sin dom af 9. juni 1998, Chiciak og Fol (C-129/97 og C-130/97, EU:C:1998:274, præmis 39), fastslog, at det for anvendelsen af et sammensat udtryk i en oprindelsesbetegnelse ( 37 ) gælder, at en manglende angivelse vedrørende denne i en fodnote i bilaget til forordningen om registrering af den pågældende betegnelse om, at anmodningen om registrering ikke omfatter en af delene af betegnelsen ( 38 ), ikke nødvendigvis medfører, at hver af disse dele nyder beskyttelse ( 39 ). I sin dom af 26. februar 2008, Kommissionen mod Tyskland (C-132/05, EU:C:2008:117, præmis 31), afviste Domstolen derimod argumentet om, at en beskyttet oprindelsesbetegnelse kun nyder beskyttelse i den præcise form, hvori den registreres ( 40 ).

50.

Kort sagt kan der ikke drages nogen konklusion ud fra den omstændighed, at artikel 1 i og bilag I til forordning nr. 583/2009 ikke specifikt angiver, om nogen af betegnelserne »Aceto«, »Balsamico« eller »Aceto Balsamico« er artsbetegnelser [i den i forordningens artikel 3, nr. 6), særlige forstand, eller fordi der er tale om almindelige ord] eller ikke-geografiske udtryk.

51.

Da det af ordlyden i artikel 1 i og bilag I til forordning nr. 583/2009, fortolket på baggrund af ovennævnte retspraksis, er uklart, om nogen af betegnelserne »Aceto«, »Balsamico« eller »Aceto Balsamico« er artsbetegnelser [og igen, i den særlige betydning, der er fastsat i forordningens artikel 3, nr. 6), eller fordi der er tale om almindelige ord] eller ikke-geografiske udtryk, mener jeg, at disse bestemmelser skal fortolkes i lyset af betragtningerne til den nævnte forordning. Det følger af fast retspraksis, at en EU-retsakts dispositive del ikke kan udskilles fra dens betragtninger, hvorfor den om nødvendigt må fortolkes under hensyn til de betragtninger, som har ført til dens vedtagelse ( 41 ).

52.

I denne henseende fremgår det klart og utvetydigt af anden til femte samt syvende, ottende og tiende betragtning til forordning nr. 583/2009, at EU-lovgiver (i dette tilfælde Kommissionen) på grundlag af de udtrykkelige indsigelser, som blev fremsat af Tyskland, Grækenland og Frankrig, fandt, at betegnelserne »Aceto«, »Aceto Balsamico« og »Balsamico« var artsbetegnelser eller ikke-geografiske udtryk, og at der kun skulle ydes beskyttelse til betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« som helhed snarere end til individuelle ikke-geografiske dele heraf.

53.

I ottende betragtning til forordning nr. 583/2009 fremhæves den berømmelse, som »Aceto Balsamico di Modena« har, og i tiende betragtning anføres det, at der til trods for Tysklands, Grækenlands og Frankrigs indsigelser mod registreringen af betegnelserne »Aceto«, »Aceto Balsamico« og »Balsamico« ikke er gjort indsigelse mod betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« som helhed. Som tidligere nævnt hedder det i tiende betragtning, at »[b]eskyttelsen gives imidlertid til den sammensatte betegnelse »Aceto Balsamico di Modena«« ( 42 ), og at de enkelte ikke-geografiske udtryk i denne betegnelse principielt kan anvendes.

54.

Jeg mener derfor, at det især fremgår klart af tiende betragtning til forordning nr. 583/2009, at EU-lovgiver anså betegnelserne »Aceto«, »Aceto Balsamico« og »Balsamico« for at være artsbetegnelser (i begge betydninger af dette begreb) eller ikke-geografiske udtryk, som ikke er beskyttet, og som fortsat kan anvendes, forudsat at de principper og regler, der finder anvendelse i Den Europæiske Unions retsorden, overholdes.

55.

En fortolkning af forordning nr. 583/2009, som begrænser omfanget af den beskyttelse, den giver, til betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« som helhed i stedet for at udvide beskyttelsen til at omfatte de enkelte ikke-geografiske udtryk, understøttes klart af Domstolens dom af 9. december 1981, Kommissionen mod Italien (193/80, EU:C:1981:298), og af 15. oktober 1985, Kommissionen mod Italien (281/83, EU:C:1985:407). I disse sager bemærkede Domstolen, at betegnelsen »Aceto« er det italienske ord for eddike, og fastslog, at det er en artsbetegnelse. Da disse sager drejede sig om varernes frie bevægelighed, benyttede Domstolen naturligvis ordet »artsbetegnelse« i den forstand, at ordet »aceto« ganske enkelt var et almindeligt italiensk ord for eddike.

56.

På trods af, at der i artikel 1 i eller i bilag I til forordning nr. 583/2009 ikke står noget, der specifikt begrænser beskyttelsen af betegnelsen »Aceto«, kan denne almindelige betegnelse i lyset af ovennævnte retspraksis ikke beskyttes ved denne forordning ( 43 ).

57.

Det er desuden min opfattelse, at registreringen af betegnelsen »Aceto balsamico tradizionale di Modena (BOB)« i henhold til forordning nr. 813/2000, som er næsten identisk med betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena«, bortset fra angivelsen »tradizionale« ( 44 ) og det forhold, at »b« i »balsamico« er skrevet med stort, klart taler for, at den sammensatte betegnelse »Aceto Balsamico di Modena« er beskyttet, og at betegnelserne »Aceto«, »balsamico« og »Aceto balsamico« blot er almindelige ord. En sådan tilgang understøttes entydigt af ottende og niende betragtning til forordning nr. 583/2009.

58.

Jeg mener endvidere, at registreringen af betegnelsen »Aceto balsamico tradizionale di Reggio Emilia (BOB)« i henhold til forordning nr. 813/2000 også tyder på, at betegnelserne »Aceto«, »balsamico« og »Aceto balsamico« er almindelige ord.

59.

I betragtning af den tydelige geografiske konnotation, der er knyttet til ordet »Modena« ( 45 ), mener jeg derimod, at anvendelsen af denne betegnelse eller udtrykket »di Modena« i forbindelse med eddike eller andre smagspræparater, jf. artikel 13, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1151/2012, kan vække associationer til ikke blot »Aceto balsamico di Modena«, men også til »Aceto balsamico tradizionale di Modena«.

60.

Jeg er derfor af den opfattelse, at beskyttelsen af betegnelsen »Aceto Balsamico di Modena« som helhed i henhold til forordning nr. 583/2009 ikke omfatter anvendelsen af de enkelte almindelige ord eller ikke-geografiske udtryk, dvs. »Aceto«, »Balsamico« og »Aceto Balsamico« ( 46 ). Disse enkelte almindelige ord eller ikke-geografiske udtryk kan anvendes, forudsat at de principper og regler, der finder anvendelse i Den Europæiske Unions retsorden, overholdes.

61.

På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger mener jeg, at Domstolen bør besvare spørgsmålet fra Bundesgerichtshof (forbundsdomstol, Tyskland) som følger:

»Beskyttelsen af den samlede betegnelse »Aceto Balsamico di Modena« i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 583/2009 af 3. juli 2009 omfatter ikke anvendelsen af de enkelte almindelige ord eller ikke-geografiske udtryk, dvs. »Aceto«, »Balsamico« og »Aceto Balsamico«.«