31.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 249/36

—

Afgørelse truffet af Klagenævnet ved Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder den 17. marts 2017, sag A-001-2017 (konsolideret), ophæves i sin helhed, og de følgende dele og bestemmelser i ACER’s afgørelse nr. 06/2016 af 17. november 2016 om elektricitetstransmissionssystemoperatørernes forslag til fastsættelse af kapacitetsberegningsregionerne annulleres:

Subsidiært

Den anfægtede afgørelse annulleres i sin helhed, og sagen hjemvises til Klagenævnet.

—

Sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at Klagenævnet begik en fejl ved at anse ACER for kompetent til at ændre transmissionssystemoperatørernes (»TSO’ernes«) forslag.

Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er retsstridig, eftersom Klagenævnet undlod at forholde sig til, at ACER ikke var kompetent til at foretage materielle ændringer i forslaget til kapacitetsberegningsregioner (»KBR«) fra alle TSO’erne.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende, at Klagenævnet begik en fejl ved at antage, at ACER havde kompetence til at se bort fra E-Controls anmodning om ændring.

Ifølge sagsøgerne blev den ansøgning, der blev indgivet af den nationale østrigske energireguleringsmyndighed E-Control om, at udkastet til KBR fra alle TSO’erne skulle ændres, ikke behandlet i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i artikel 9, stk. 12, i forordning 2015/1222 (1). Sagsøgerne har anført, at Klagenævnet begik en retlig fejl ved at godkende denne retsstridige anvendelse af artikel 9 i forordning 2015/1222.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Klagenævnet begik en fejl ved at antage, at ACER i løbet af en procedure efter artikel 15 i forordning 2015/1222 har kompetence til at fastsætte budområder.

Ifølge sagsøgerne støtter alle tilgængelige fortolkningsmetoder såvel som retspraksis og Kommissionens autentiske fortolkning klart den konklusion, at en opsplitning af et eksisterende budområde og en forpligtelse til at indføre en kapacitetstildelingsmekanisme ikke kan støttes på artikel 15 i forordning 2015/1222. Sagsøgerne har anført, at den af ACER forfægtede og af Klagenævnet støttede fortolkning derimod er baseret på en ukorrekt og ufuldstændig fortolkning af lovgivningen og af sagens faktiske omstændigheder.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Klagenævnet begik en fejl ved sin fortolkning af »strukturel overbelastning« og ved omfanget af sin efterprøvelse.

Ifølge sagsøgerne gav ACER i KBR-afgørelsen en fortolkning af strukturel overbelastning, som der hverken er grundlag for i forordning 2015/1222 eller i forordning (EF) nr. 714/2009 (2), for at begrunde sin antagelse om, at den tysk-østrigske grænse er strukturelt overbelastet. Sagsøgerne har gjort gældende, at Klagenævnet ved de facto at acceptere denne urigtige fortolkning af gældende ret gennemførte en materielt retsstridig afgørelse. Sagsøgerne har anført, at Klagenævnet ved at acceptere ACER’s antagelse om, at der forekom en strukturel overbelastning ved den tysk-østrigske samkøringslinje, endvidere fejlagtigt pålagde sagsøgerne bevisbyrden og tilsidesatte sin pligt til at foretage en fuldstændig vurdering af de faktiske omstændigheder i sagen samt sin begrundelsespligt.

5.

Med det femte anbringende gøres det gældende, at Klagenævnet begik en fejl ved at anse opsplitningen af det tysk-østrigske budområde for forholdsmæssig.

Sagsøgerne har anført, at de klart har påvist, at den af ACER pålagte opsplitning af det tysk-østrigske budområde udgør et uforholdsmæssigt indgreb i deres rettigheder. Sagsøgerne har gjort gældende, at Klagenævnet imidlertid helt undlod at tage stilling til de argumenter, som de havde fremsat i deres appeller. Sagsøgerne har anført, at Klagenævnet desuden begik en fejl ved at anse opsplitningen af budområdet og indførelsen af en kapacitetstildelingsmekanisme for hensigtsmæssige.

6.

Med det sjette anbringende gøres det gældende, at Klagenævnet begik en fejl ved at fastslå, at indførelsen af et tysk-østrigsk budområde ikke begrænser de grundlæggende friheder.

Ifølge sagsøgerne har de påvist, at indførelsen af en kapacitetsberegningsmekanisme ved den tysk-østrigske grænse — i modsætning til den af ACER og Klagenævnet dragne konklusion — begrænser den frie bevægelighed for varer, der er sikret i artikel 34 TEUF og 35 TEUF, og den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEUF). Sagsøgerne har gjort gældende, at Klagenævnet meget kortfattet og ugrundet forkastede deres argumenter og udtalte, at kvantitative begrænsninger i bilateral energisamhandel ikke er underlagt forbehold i lyset af de grundlæggende friheder. Ifølge sagsøgerne tilsidesatte Klagenævnet herved den primære EU-ret og sin begrundelsespligt.

7.

Med det syvende anbringende gøres det gældende, at Klagenævnet begik en fejl, da det anså Agenturets KBR-afgørelse for at være i overensstemmelse med de processuelle regler.

Sagsøgerne har gjort gældende, at de i deres appeller har godtgjort, at Agenturets KBR-afgørelse er delvist fejlbehæftet af de følgende grunde: (i) Agenturet overskred sin kompetence ved at erklære, at ACER’s ikke-bindende udtalelse 09/2015 fra september 2015 har bindende virkning, og sagsøgernes processuelle rettigheder blev grundlæggende tilsidesat af ACER, eftersom denne udtalelse ikke indgik i høringsproceduren. (ii) Agenturets sagsakter til forberedelsen af KBR-afgørelsen savnede tekniske undersøgelser, analyser og dybtgående vurderinger: Agenturet gav enten sagsøgerne væsentligt ufuldstændige oplysninger, og tilsidesatte derved deres ret til fuld aktindsigt i henhold til artikel 41 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, eller Agenturet forberedte og/eller rådførte sig overhovedet ikke med teknisk ekspertise og tekniske analyser med henblik på at støtte sin KBR-afgørelse på et faktuelt solidt grundlag. (iii) Agenturet tog ikke hensyn til de obligatoriske krav til en ændring af et budområde som fastsat i artikel 33 i forordning 2015/1222. (iv) KBR-afgørelsen er baseret på faktiske omstændigheder, der ikke er blevet tilstrækkeligt afklaret, og Agenturet har undladt at fremsætte bemærkninger.

Ifølge sagsøgerne bekræftede Klagenævnet, til trods for disse væsentlige tilsidesættelser af lovbestemte processuelle regler fra ACER’s side, igen på meget generel vis lovligheden af KBR-afgørelsen og handlede derfor ulovligt.