26.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 202/25

—

Sagen antages til realitetsbehandling;

—

Artikel 1 og 2 i Europa-Kommissionens afgørelse af 8. februar 2017 (C(2017) 900 final) vedrørende en procedure i henhold til artikel 101 TEUF (»den anfægtede afgørelse«) annulleres, for så vidt som det heri fastslås, at sagsøgerne har overtrådt artikel 101 TEUF.

—

Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 2, for så vidt som den pålægger sagsøgerne en bøde på 8 158 000,00 EUR, og bøden nedsættes i overensstemmelse med sagsøgernes påstande i stævningen.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende rejses en række processuelle klagepunkter, herunder vedrørende begrundelsespligten med hensyn til fastlæggelsen af bødens størrelse og særligt behovet for en justering i henhold til punkt 37 i bøderetningslinjerne (1) og procentsatsen af den forhøjelse, der blev foretaget. Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte deres ret til forsvar, deres ret til at blive hørt samt princippet om god forvaltningsskik ved ikke at tilkendegive sin hensigt om at foretage en forhøjelse i henhold til bøderetningslinjernes punkt 37 i klagepunktsmeddelelsen eller i en supplerende klagepunktsmeddelelse. De har også gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af begrundelsespligten, retssikkerhedsprincippet, ligebehandlingsprincippet og proportionalitetsprincippet, idet Kommissionen forhøjede sagsøgernes bøde med 10 % i henhold til bøderetningslinjernes punkt 37 og foretog denne ensartede forhøjelse i forhold til alle de virksomheder, der havde deltaget i den påståede overtrædelse, uden at tage hensyn til, at sagsøgernes individuelle deltagelse adskilte sig markant fra de øvrige involverede virksomheders deltagelse.

2.

Med det andet anbringende gøres gældende, at den anfægtede afgørelse er fejlagtig, idet den ikke i retligt tilstrækkelig grad har godtgjort, at sagsøgerne har overtrådt artikel 101 TEUF. Sagsøgerne har både gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en fejlagtig bedømmelse af beviserne, og at beviserne ikke støttede konklusionen i den anfægtede afgørelse om, at sagsøgerne deltog i den overtrædelse, der blev fastslået i den anfægtede afgørelses artikel 1.

3.

Med det tredje anbringende gøres subsidiært gældende, at såfremt Retten fastslår, at sagsøgerne tog del i en aftale eller praksis i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF, foreligger der en tilsidesættelse af artikel 23, stk. 3, i forordning nr. 1/2003 (2) og bøderetningslinjerne som følge af en fejlagtig bedømmelse af grovheden og varigheden af overtrædelsen samt de formildende omstændigheder og en tilsidesættelse af princippet om ikke-diskriminering ved beregningen af bødens grundbeløb.

4.

Med det fjerde anbringende gøres mere subsidiært gældende, at såfremt Retten ikke annullerer den anfægtede afgørelse i henhold til det første anbringendes processuelle klagepunkter, skal disse processuelle fejl i det mindste medføre en annullation af forhøjelsen af den bøde, der blev pålagt i henhold til bøderetningslinjernes punkt 37.