Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CN0567

    Sag C-567/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 26. september 2017 — UAB »Bene Factum« mod Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

    EUT C 402 af 27.11.2017, p. 17–18 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.11.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 402/17


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas (Litauen) den 26. september 2017 — UAB »Bene Factum« mod Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

    (Sag C-567/17)

    (2017/C 402/21)

    Processprog: litauisk

    Den forelæggende ret

    Lietuvos vyriausiasis administracinis teismas

    Parter i hovedsagen

    Appellant: UAB »Bene Factum«

    Den anden part: Valstybinė mokesčių inspekcija prie Lietuvos Respublikos finansų ministerijos

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 27, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 92/83/EØF (1) af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer fortolkes således, at bestemmelsen finder anvendelse på alle produkter, som ifølge deres primære (direkte) tiltænkte anvendelsesformål ikke er bestemt til konsum, uden hensyntagen til den omstændighed, at visse personer indtager kosmetikartikler og produkter til personlig pleje såsom de i nærværende sag omhandlede som alkoholholdige drikkevarer med henblik på beruselse?

    2)

    Påvirkes svaret på det første spørgsmål af den omstændighed, at den person, der importerede de omhandlede produkter fra en medlemsstat, vidste, at produkterne, som indeholdt denatureret ethanol, var fremstillet efter hans ordre og blev udbudt (solgt) til endelige forbrugere i Litauen af andre personer, indtages af visse personer som alkoholholdige drikkevarer, og han derfor fremstillede og mærkede disse produkter under hensyntagen til denne omstændighed med det formål at sælge så mange af dem som muligt?


    (1)  EFT 1992, L 316, s. 21.


    Top