Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62017CN0335

    Sag C-335/17: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien) den 6. juni 2017 — Neli Valcheva mod Georgios Babanarakis

    EUT C 269 af 14.8.2017, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.8.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 269/10


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Varhoven kasatsionen sad (Bulgarien) den 6. juni 2017 — Neli Valcheva mod Georgios Babanarakis

    (Sag C-335/17)

    (2017/C 269/15)

    Processprog: bulgarsk

    Den forelæggende ret

    Varhoven kasatsionen sad

    Parter i hovedsagen

    Kassationsappellant: Neli Valcheva

    Kassationsindstævnt: Georgios Babanarakis

    Præjudicielt spørgsmål

    Skal begrebet »samværsret« i artikel 1, stk. 2, litra a), og artikel 2, nr. 10), i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (1) af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar fortolkes således, at det ikke kun omfatter samværet mellem forældrene og barnet, men også samværet med andre slægtninge end forældrene, nemlig bedsteforældrene?


    (1)  EUT 2003, L 338, s. 1.


    Top