Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0568

    Sag C-568/16: Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. marts 2018 — straffesag mod Faiz Rasool (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Nürtingen — Tyskland) (Præjudiciel forelæggelse — betalingstjenester — direktiv 2007/64/EF — artikel 3, litra e) og o) — artikel 4, nr. 3) — bilag — punkt 2 — anvendelsesområde — drift af multifunktionelle terminaler, der muliggør kontanthævning i hasardspillehaller — sammenhæng i de nationale myndigheders retshåndhævelsespraksis — konfiskation af beløb, der er opnået ved ulovlig aktivitet — Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder — artikel 17)

    EUT C 166 af 14.5.2018, p. 14–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.5.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 166/14


    Domstolens dom (Femte Afdeling) af 22. marts 2018 — straffesag mod Faiz Rasool (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Nürtingen — Tyskland)

    (Sag C-568/16) (1)

    ((Præjudiciel forelæggelse - betalingstjenester - direktiv 2007/64/EF - artikel 3, litra e) og o) - artikel 4, nr. 3) - bilag - punkt 2 - anvendelsesområde - drift af multifunktionelle terminaler, der muliggør kontanthævning i hasardspillehaller - sammenhæng i de nationale myndigheders retshåndhævelsespraksis - konfiskation af beløb, der er opnået ved ulovlig aktivitet - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 17))

    (2018/C 166/17)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Amtsgericht Nürtingen

    Part i hovedsagen

    Faiz Rasool

    procesdeltager: Rasool Entertainment GmbH

    Konklusion

    Artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF, sammenholdt med punkt 2 i bilaget hertil, skal fortolkes således, at en kontanthævningstjeneste, som en spillehalsoperatør tilbyder sine kunder via multifunktionelle terminaler, der er opstillet i nævnte haller, ikke udgør en »betalingstjeneste« i dette direktivs forstand, når operatøren ikke foretager nogen transaktion på nævnte kunders betalingskonti, og de aktiviteter, som operatøren i denne forbindelse udøver, begrænser sig til at stille disse terminaler til rådighed og fylde dem op med kontanter.


    (1)  EUT C 22 af 23.1.2017.


    Top