EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62016CA0470

Sag C-470/16: Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. marts 2018 — North East Pylon Pressure Campaign Limited og Maura Sheehy mod An Bord Pleanála, Minister for Communications, Climate and Environment, Irlande og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) — Irland) (Præjudiciel forelæggelse — vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet — direktiv 2011/92/EU — adgang til klage og domstolsprøvelse for medlemmer af den berørte offentlighed — klage indgivet eller søgsmål anlagt for tidligt — begreberne ikke uoverkommeligt dyre og afgørelser, handlinger eller undladelser omfattet af bestemmelserne i direktivet om offentlig deltagelse — spørgsmålet om, hvorvidt Århuskonventionen finder anvendelse)

EUT C 166 af 14.5.2018, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

14.5.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 166/9


Domstolens dom (Første Afdeling) af 15. marts 2018 — North East Pylon Pressure Campaign Limited og Maura Sheehy mod An Bord Pleanála, Minister for Communications, Climate and Environment, Irlande og Attorney General (anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) — Irland)

(Sag C-470/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - vurdering af visse projekters indvirkning på miljøet - direktiv 2011/92/EU - adgang til klage og domstolsprøvelse for medlemmer af den berørte offentlighed - klage indgivet eller søgsmål anlagt for tidligt - begreberne ikke uoverkommeligt dyre og afgørelser, handlinger eller undladelser omfattet af bestemmelserne i direktivet om offentlig deltagelse - spørgsmålet om, hvorvidt Århuskonventionen finder anvendelse))

(2018/C 166/11)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

High Court (Irland)

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: North East Pylon Pressure Campaign Limited og Maura Sheehy

Sagsøgte: An Bord Pleanála, Minister for Communications, Climate and Environment, Irlande og Attorney General

procesdeltager: EirGrid plc

Konklusion

1)

Artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet skal fortolkes således, at kravet om, at visse retslige procedurer ikke må være uoverkommeligt dyre, finder anvendelse på en procedure ved en ret i en medlemsstat, såsom den i hovedsagen omhandlede procedure, hvorunder det skal afgøres, om der skal gives bevilling til anlæggelse af et søgsmål under en tilladelsesprocedure, og dette så meget desto mere når denne medlemsstat ikke har afgjort, på hvilket stadium domstolsprøvelse kan iværksættes.

2)

I en situation, hvor en sagsøger både har fremsat anbringender om tilsidesættelse af reglerne om offentlig deltagelse i beslutningsprocesser på miljøområdet og om tilsidesættelse af andre regler, finder det i artikel 11, stk. 4, i direktiv 2011/92 fastsatte krav om, at visse retslige procedurer ikke må være uoverkommeligt dyre, anvendelse på de omkostninger, som kan henføres til den del af prøvelsen, som vedrører reglerne om offentlig deltagelse.

3)

Artikel 9, stk. 3 og 4, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet, der blev undertegnet i Århus den 25. juni 1998 og godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 skal fortolkes således, at med henblik på at sikre en effektiv retsbeskyttelse på de områder, som er omfattet af EU’s miljølovgivning, finder kravet om, at visse retslige procedurer ikke må være uoverkommeligt, dyre anvendelse på den del af en tvist, som ikke er omfattet af det krav, der — således som det fremgår af besvarelsen af det andet spørgsmål — følger af direktiv 2011/92, i det omfang sagsøgeren hermed søger at sikre overholdelsen af national ret, der vedrører miljøet. Artikel 9, stk. 3 og 4, har ikke direkte virkning, men det tilkommer den nationale ret at anlægge en fortolkning af national procesret, der i videst muligt omfang er i overensstemmelse med de nævnte stykker.

4)

En medlemsstat kan ikke fravige det krav om, at visse retslige procedurer ikke må være uoverkommeligt dyre, der er fastsat i artikel 9, stk. 4, i konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet og artikel 11, stk. 4, i direktiv 2011/92, når et søgsmål anses for grundløst eller chikanøst, eller når der ikke foreligger en forbindelse mellem den hævdede tilsidesættelse af national ret, der vedrører miljøet, og en skade på miljøet.


(1)  EUT C 428 af 21.11.2016.


Top