1

Alcogroup SA (herefter »Alcogroup«) og Alcodis SA (herefter »Alcodis«) har med deres appel nedlagt påstand om annullation af kendelse afsagt af Rettens præsident den 16. juni 2015, Alcogroup og Alcodis mod Kommissionen (T-274/15 R, EU:T:2015:389, herefter »den appellerede kendelse«), hvormed Retten forkastede deres begæring om foreløbige forholdsregler med henblik på dels at udsætte gennemførelsen af Kommissionens afgørelse C(2015) 1769 final af 12. marts 2015 (herefter»den første omtvistede afgørelse«) rettet til Alcogroup og alle virksomheder, der er direkte eller indirekte kontrolleret af førstnævnte, herunder Alcodis, vedrørende en procedure i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i […] artikel [101 TEUF] og [102 TEUF] (EFT L 1, s. 1) og af Kommissionens afgørelse af 8. maj 2015 (herefter »den anden omtvistede afgørelse«) rettet til Alcogroup i forbindelse med undersøgelserne AT.40244 – Bioethanol (tidligere »AQUA VIT«) – og AT.40054 – Oil and Biofuel Markets, dels at pålægge Europa-Kommissionen at udsætte alle undersøgelsesforanstaltninger i forbindelse med sag AT.40054 og AT.40244.

2

Det skal indledningsvis præciseres, at Rettens præsident havde afsagt den appellerede kendelse, inden Kommissionen havde indgivet indlæg om begæringen om foreløbige forholdsregler, og på en dato, hvor fristen for indgivelse af disse indlæg endnu ikke var udløbet. Som Kommissionen med rette har bemærket over for Domstolen, er den appellerede kendelse udelukkende baseret på de faktiske omstændigheder, der fremgår af begæringen om foreløbige forholdsregler. Kommissionen har anfægtet nogle af disse faktiske omstændigheder, men kun subsidiært, og såfremt den appellerede kendelse annulleres. Med henblik på behandling af appellen går den foreliggende kendelse således ud fra den præmis, at de faktiske omstændigheder, der fremgår af den appellerede kendelse, er godtgjort, uden hverken at bekræfte eller afkræfte nøjagtigheden heraf.

3

Alcogroup og Alcodis arbejder med produktion, omdannelse og markedsføring af ethanol. Efter en klage indgivet i marts 2013 indledte Kommissionen i maj 2013 kontrolundersøgelser i lokaler tilhørende en virksomhed, som havde udviklet en metode til evaluering af priserne på ethanol, der blev stillet til rådighed for offentligheden, og i lokaler tilhørende flere andre virksomheder inden for råoliesektoren, sektoren for raffinerede olieprodukter og sektoren for biobrændstoffer. Denne undersøgelse, der er registreret med referencenummeret AT.40054 (Oil and Biofuel Markets), tog sigte på såvel denne metodes funktion som eventuelle hemmelige aftaler mellem virksomheder med henblik på at manipulere nævnte metode.

4

I forbindelse med denne undersøgelse sendte Kommissionen den 23. maj 2014 en anmodning om oplysninger til Alcodis i henhold til artikel 18, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1/2003. Alcodis svarede på denne anmodning den 14. juni 2014.

5

Den 29. september 2014 gav Kommissionen Alcogroup og Alcodis påbud om at underkaste sig en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i forordning nr. 1/2003. Kontrolundersøgelsen fandt sted i de to selskabers lokaler henholdsvis den 7. og den 10. oktober 2014. I forbindelse med og i forlængelse af denne kontrolundersøgelse anmodede Alcogroup og Alcodis om bistand fra deres advokater med henblik på varetagelse af deres forsvar. I denne forbindelse blev der udarbejdet talrige dokumenter, som blev udvekslet mellem selskaberne og deres advokater. Det er blevet præciseret, at disse udvekslinger og de vedhæftede dokumenter var omfattet af advokaternes tavshedspligt, idet alle dokumenterne var forsynet med følgende påskrift på engelsk: »legally privileged« eller var indsat i en mappe med den engelske titel »legally privileged«.

6

Parallelt med undersøgelse AT.40054 indledte Kommissionen undersøgelse AT.40244 vedrørende eventuelle aftaler eller tilfælde af samordnet praksis med det formål at koordinere adfærden blandt virksomheder i sektoren for markedsføring af ethanol, opdeling af markederne og kunderne samt udvekslinger af oplysninger. I forbindelse med denne undersøgelse påbød Kommissionen med den første omtvistede afgørelse Alcogroup og Alcodis at underkaste sig en kontrolundersøgelse, der blev gennemført i perioden 24.-27. marts 2015. Ved kontrolundersøgelsens start anmodede advokaterne for Alcogroup og Alcodis Kommissionens inspektører om i deres undersøgelser at se bort fra de forsvarsdokumenter, der blev udarbejdet efter den kontrolundersøgelse, der fandt sted i perioden 7.-10. oktober 2014. Det blev aftalt, at der umiddelbart ville blive set bort fra alle dokumenter med påskriften på engelsk »legally privileged«, uden at inspektørerne undersøgte på dem, og advokaterne for Alcogroup og Alcodis ville gennemgå disse dokumenter sammen med inspektørerne.

7

Ifølge Alcogroup og Alcodis viste det sig imidlertid efterfølgende, at Kommissionens inspektører havde analyseret nævnte dokumenter med henblik på at afgøre, om de var relevante for undersøgelsen, og at de havde udvalgt forskellige forsvarsdokumenter med påskriften på engelsk »legally privileged« med henblik på beslaglæggelse. Da advokaterne for Alcogroup og Alcodis protesterede, blev disse dokumenter fjernet fra listen over de dokumenter, der skulle beslaglægges, og inspektørerne accepterede at lægge dokumenter med påskriften på engelsk »legally privileged« i en separat mappe og kun undersøge dem, når en advokat for Alcogroup og Alcodis var til stede. Ifølge advokaterne havde inspektørerne dog allerede gennemgået dokumenter, der var blevet udarbejdet med henblik på de to selskabers forsvar i forlængelse af den første kontrolundersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med undersøgelse AT.40054.

8

Alcogroup og Alcodis sendte den 21. april 2015 en skrivelse til Kommissionen, hvori de begærede en øjeblikkelig udsættelse af enhver undersøgelse vedrørende dem i forbindelse med sag AT.40054 og AT.40244, herunder enhver gennemgang eller analyse af de beslaglagte dokumenter. Denne begæring blev forkastet med den anden omtvistede afgørelse den 8. maj 2015.

9

Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 29. maj. 2015 har Alcogroup og Alcodis indgivet et søgsmål med påstand om annullation af den første og den anden omtvistede afgørelse.

10

Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor samme dato fremsatte Alcogroup og Alcodis en begæring om foreløbige forholdsregler, hvori de i det væsentlige nedlagde følgende påstande:

11

Rettens præsident afviste med den appellerede kendelse denne begæring inden udløbet af fristen for Kommissionens indgivelse af indlæg.

12

Med hensyn til den første påstand fremsat af Alcogroup og Alcodis fastslog Rettens præsident i det væsentlige, at begæringen om udsættelse af gennemførelsen af den første omtvistede afgørelse måtte afvises, fordi denne afgørelse allerede var blevet gennemført, og det derfor ikke gav nogen mening at udsætte gennemførelsen. Hvad angår begæringen om udsættelse af gennemførelsen af den anden omtvistede afgørelse bemærkede Rettens præsident, at en sådan negativ afgørelse, hvormed en administrativ anmodning ikke blev taget til følge, ikke kunne udsættes. Hvad angår den anden påstand fremsat af Alcogroup og Alcodis om, at Kommissionen pålægges at udsætte enhver undersøgelse mv. vedrørende de to selskaber, bemærkede Rettens præsident i det væsentlige, at denne påstand går videre end genstanden for det søgsmål, der er anlagt i hovedsagen, da det ønskede påbud, hvis det pålægges, ville foregribe de forholdsregler, som Kommissionen ville kunne vedtage efter en eventuel dom om annullation af den første og den anden omtvistede afgørelse. Det er endvidere ikke blevet godtgjort, at en sådan foregribelse er nødvendig for at sikre annullationsdommens fulde effektivitet i den foreliggende sag, for i tilfælde af annullation af de omtvistede afgørelser ville det være tilstrækkeligt, at alle dokumenter, der er anvendt ulovligt, fjernes fra sagsakterne.

13

Alcogroup og Alcodis har nedlagt følgende påstande:

14

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

15

Alcogroup og Alcodis har til støtte for appellen fremsat tre anbringender. Deres første anbringende om en retlig fejl begået i forbindelse med bedømmelsen af, om de begæringer, der er fremsat inden for rammerne af deres anden påstand i første instans, skal antages til realitetsbehandling, er opdelt i tre led, hvormed de henholdsvis har gjort følgende gældende:

16

Alcogroup og Alcodis har med deres andet og tredje anbringende kritiseret Rettens præsident for at have begået en retlig fejl ved bedømmelsen af, om begæringen om udsættelse af gennemførelsen af henholdsvis den første omtvistede afgørelse og den anden omtvistede afgørelse skal antages til realitetsbehandling.

17

Alcogroup og Alcodis har endvidere redegjort for årsagerne til, at begæringen om de foreløbige foranstaltninger, der er fremsat for Retten, efter deres opfattelse bør tages til følge.

18

Kommissionen har nedlagt påstand om, at Domstolen forkaster appellen i det hele. Kommissionen har tilføjet, at begæringen om foreløbige forholdsregler under alle omstændigheder bør forkastes, og at det er med rette, at Rettens præsident har truffet denne afgørelse.

19

Alcogroup og Alcodis har med deres første anbringendes første led kritiseret Rettens præsident for i den appellerede kendelses præmis 21 at have fastslået, at deres anden påstand i første instans »reelt betyder, at Kommissionen forbydes at fortsætte undersøgelserne AT.40054 og AT.40244 og i denne forbindelse at anvende de fortrolige oplysninger, den har opnået på ulovlig vis«, mens deres begæring efter deres opfattelse var mere begrænset. De har i realiteten blot anmodet om, at alle undersøgelser i forbindelse med de pågældende sager udsættes, indtil der er truffet afgørelse om sagens realitet udelukkende vedrørende dem.

20

Det fremgår i denne forbindelse af en samlet læsning af den appellerede kendelse, at Rettens præsident har taget hensyn til den begrænsede karakter af den anden påstand fremsat i første instans. Denne konstatering fremgår nærmere bestemt af en læsning af den første sætning i denne kendelses præmis 21, sammenholdt for det første med kendelsens præmis 12, hvori nævnte påstand er gengivet ordret, og for det andet med kendelsens præmis 20, hvori der redegøres for den midlertidige karakter af den udsættelse, der er begæret, og for den accessoriske karakter af begæringen om foreløbige forholdsregler i forhold til den hovedsag, som den indgår i.

21

Det skal tilføjes, at Alcogroup og Alcodis både i deres skriftlige indlæg til Retten og i den del af deres appel, der vedrører gennemførelse af de foreløbige foranstaltninger, de har fremsat begæring om, har bemærket, at alle undersøgelser af de to selskaber, der er baseret på ulovligt indsamlede oplysninger, vil forværre den skade, de udsættes for. Det følger heraf, at målet med deres begæring om foreløbige forholdsregler, bl.a. den anden påstand i første instans, rent faktisk var at undgå, at en sådan skade opstår, ved midlertidigt at forhindre Kommissionen i at gennemføre undersøgelserne AT.40054 og AT.40244 af deres eventuelle deltagelse i de overtrædelser, der er genstand for disse undersøgelser, som Rettens præsident korrekt har fastslået i den appellerede kendelses præmis 21, første punktum.

22

Det følger af det anførte, at det første anbringendes første led må forkastes.

23

Med det første anbringendes andet led har Alcogroup og Alcodis i det væsentlige gjort gældende, at Rettens præsident har begået en retlig fejl, bl.a. i den appellerede kendelses præmis 23, ved at anvende ræsonnementet i kendelse Kommissionen mod Akzo og Akcros (C-7/04 P(R), EU:C:2004:566) analogt på den foreliggende sag med henblik på en bedømmelse af behovet for de begærede foreløbige foranstaltninger for at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse. Den foreliggende sag er imidlertid forskellig fra den sag, der gav anledning til nævnte kendelse. I sidstnævnte sag var der tale om et begrænset antal dokumenter, således at det var en tilstrækkelig garanti for, at de berørte selskabers rettigheder blev overholdt, at Kommissionen ikke kunne anvende disse dokumenter, såfremt afgørelsen om en kontrolundersøgelse blev annulleret. I den foreliggende sag havde Kommissionens inspektører forsætligt ladet alle Alcogroups og Alcodis’ forsvarsdokumenter indgå i tilsynet og gjort sig bekendt med dem. Det er således umuligt for Alcogroup og Alcodis at påvise med tilstrækkelig vished på et senere tidspunkt, at der fandtes en forbindelse mellem den omstændighed, at Kommissionen havde gjort sig bekendt med ulovligt indsamlede oplysninger, og eventuelle foranstaltninger, som Kommissionen måtte træffe i kølvandet på undersøgelsen.

24

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at selv om der i den sag, der gav anledning til kendelse Kommissionen mod Akzo og Akcros (C-7/04 P(R), EU:C:2004:566), kun var tale om et begrænset antal dokumenter, var ræsonnementet i denne kendelse ikke baseret på denne omstændighed som sådan. Domstolen fastslog således i det væsentlige i nævnte kendelses præmis 41 og 42, at den omstændighed, at Kommissionen havde gjort sig bekendt med oplysninger i dokumenter, der angiveligt var omfattet af tavshedspligt, ikke alene var tilstrækkeligt til at godtgøre behovet for at vedtage foreløbige foranstaltninger, eftersom oplysningerne ikke var blevet videregivet til tredjeparter, og eftersom de ikke var blevet benyttet i en procedure vedrørende overtrædelse af EU’s konkurrenceregler. Domstolen præciserede ligeledes i samme kendelses præmis 43, at Kommissionens mulighed for at gøre sig nærmere bekendt med de pågældende dokumenter ikke kunne godtgøre, at de berørte selskaber var blevet udsat for en alvorlig og uoprettelig skade.

25

Dette gælder så meget desto mere som Alcogroups og Alcodis’ argumenter om, at Kommissionens tjenestemænd under tilsynet havde gjort sig bekendt med dokumenter omfattet af tavshedspligt, men som Kommissionen ikke opbevarede efter tilsynet, ikke i sig selv var tilstrækkelige til at godtgøre behovet for at vedtage de begærede foreløbige foranstaltninger for at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse. Der er således ingen risiko for, at Kommissionen afslører disse oplysninger, som den ikke længere er i besiddelse af, for tredjeparter, eller at disse oplysninger vil blive gjort gældende med henblik på at godtgøre, at konkurrencereglerne er blevet overtrådt.

26

De af Alcogroup og Alcodis i den foreliggende appel fremførte argumenter om, at de ikke, såfremt Kommissionen benyttede sig af de ulovligt indsamlede oplysninger, i modsætning til i den sag, der gav anledning til kendelse Kommissionen mod Akzo og Akcros (C-7/04 P(R), EU:C:2004:566), ville være i stand til at bevise, at der fandtes en forbindelse mellem denne anvendelse og eventuelle undersøgelsesforanstaltninger vedtaget på et senere tidspunkt, må endvidere forkastes. Som Rettens præsident faktisk har fastslået i den appellerede kendelses præmis 24 uden at begå en retlig fejl, har Alcogroup og Alcodis ikke godtgjort over for Retten, at det skulle være umuligt at påvise en sådan forbindelse. Rettens præsident har således på dette grundlag med rette fastslået, at den således nævnte risiko måtte betragtes som rent hypotetisk.

27

Det skal i denne forbindelse tilføjes, at det ligeledes er med rette, at Rettens præsident mere generelt i den appellerede kendelses præmis 21 har bemærket, at Alcogroup og Alcodis i realiteten opfordrede ham til at overskride sine beføjelser ved at foregribe de konsekvenser, som Kommissionen ville drage, hvis Retten skulle annullere den første og den anden omtvistede afgørelse. Uden at foregribe de afgørelser, der på et senere tidspunkt træffes af den domstol, der træffer afgørelse om realiteten i hovedsagen, og af Kommissionen på administrativt plan, kan det ikke udelukkes, at der, hvis der skulle være behov herfor, i fremtiden vedtages passende foranstaltninger, der bl.a. består i at fjerne visse dokumenter fra Kommissionens sagsakter for at rette op på en eventuel tilsidesættelse af Alcogroups og Alcodis’ ret til forsvar. Det kan heller ikke på nuværende tidspunkt i proceduren udelukkes, at Kommissionen beslutter ikke at følge op på sine undersøgelser AT.40054 og AT.40244 for så vidt angår Alcogroup og Alcodis.

28

Under disse omstændigheder kan de af Alcogroup og Alcodis fremførte argumenter om, at Rettens præsident skulle have begået en retlig fejl vedrørende behovet for at vedtage de begærede foreløbige foranstaltninger for at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse, ikke tages til følge. Det følger heraf, at det første anbringendes andet led skal forkastes.

29

Med det første anbringendes tredje led har Alcogroup og Alcodis gjort gældende, at den alt for strenge fortolkning af betingelserne for, at begæringer om foreløbige forholdsregler kan antages til realitetsbehandling, som Rettens præsident har anlagt, skader princippet om en effektiv retsbeskyttelse. Ifølge Alcogroup og Alcodis kan en sådan effektiv retsbeskyttelse kun sikres under de omstændigheder, der er tale om i den foreliggende sag, hvis de undersøgelsesforanstaltninger, som Kommissionen har og kan tænkes at iværksætte i forlængelse af det uregelmæssige tilsyn, udsættes, eftersom en eventuel fremtidig dom, der tager deres søgsmål i hovedsagen til følge, ikke med tilbagevirkende kraft vil kunne udviske den skade, som sådanne undersøgelsesforanstaltninger medfører. Rettens præsident har således angiveligt begået en retlig fejl ved at afvise deres anden påstand.

30

Som det fremgår af den foreliggende kendelses præmis 24-28, har Alcogroup og Alcodis ikke godtgjort, hverken at de, hvis de i deres anden påstand i første instans omhandlede foreløbige foranstaltninger ikke træffes, ville blive udsat for en skade, der ikke ville kunne udviskes med tilbagevirkende kraft, eller at vedtagelsen af disse foranstaltninger ville være nødvendig for at sikre den fulde virkning af den fremtidige endelige afgørelse. Deres argumenter er således ikke tilstrækkelige til at godtgøre, at Rettens præsident har tilsidesat princippet om en effektiv retsbeskyttelse ved at fastslå, at vedtagelsen af sådanne foranstaltninger ikke var nødvendig i den foreliggende sag.

31

Det følger af det anførte, at det første anbringendes tredje led ikke kan tages til følge.

32

Følgelig skal det første anbringende forkastes i det hele.

33

Alcogroup og Alcodis har med deres andet anbringende kritiseret Rettens præsident for at have fastslået, at den første omtvistede afgørelse allerede var blevet gennemført fuldt ud med den kontrolundersøgelse, der fandt sted den 24.-27. marts 2015, og at den skade, de havde gjort gældende, allerede var opstået på datoen for indgivelse af begæringen om foreløbige forholdsregler. Ifølge Alcogroup og Alcodis ophørte denne afgørelses skadelige virkninger ikke, da Kommissionens inspektører forlod deres lokaler, eftersom nævnte afgørelse gav Kommissionen ret til at beholde og analysere de dokumenter, der blev beslaglagt under denne kontrolundersøgelse, og den havde derfor mulighed for i forbindelse med sin analyse at tage hensyn til de oplysninger, der blev indhentet gennem den uregelmæssige gennemgang af Alcogroups og Alcodis’ forsvarsdokumenter.

34

Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt at bemærke, at den skade, som Alcogroup og Alcodis gjorde gældende, da de anmodede Rettens præsident om at udsætte gennemførelsen af den første omtvistede afgørelse, følger af Kommissionens gennemgang af deres forsvarsdokumenter i forbindelse med den kontrolundersøgelse, der blev gennemført den 24.-27. marts 2015. Som Rettens præsident med rette har bemærket i den appellerede kendelses præmis 16 og 17, indtrådte denne skade imidlertid på det tidspunkt, hvor afgørelsen blev gennemført, dvs. i forbindelse med gennemførelsen af kontrolundersøgelsen.

35

En eventuel senere anvendelse af de dokumenter, der blev beslaglagt i forbindelse med kontrolundersøgelsen den 24.-27. marts 2015, sammenholdt med de ulovligt indhentede oplysninger i forbindelse med konstatering af en overtrædelse af konkurrencereglerne, vil kunne medføre yderligere skade for Alcogroup og Alcodis. Selv om Rettens præsident havde beordret en udsættelse af den første omtvistede afgørelse, som allerede var blevet gennemført med gennemførelsen af denne kontrolundersøgelse, ville en sådan udsættelse ikke forhindre, at denne nye skade opstod, eftersom den hverken havde til formål eller som virkning, at Kommissionen forbydes at foretage en analyse af de allerede beslaglagte dokumenter.

36

Det følger heraf, at det andet anbringende skal forkastes.

37

Alcogroup og Alcodis har med deres tredje anbringende gjort gældende, at den appellerede kendelse er behæftet med en retlig fejl, idet Rettens præsident fandt, at gennemførelsen af den anden omtvistede afgørelse ikke kunne udsættes, eftersom der er tale om en negativ afgørelse. Ifølge Alcogroup og Alcodis var en sådan udsættelse nødvendig for at muliggøre vedtagelse af de øvrige foreløbige foranstaltninger, der var fremsat begæring om, særlig udsættelsen af enhver undersøgelsesforanstaltning i forbindelse med sagerne AT.40054 og AT.40244 omhandlet i deres anden påstand i første instans.

38

Det skal påpeges, at en begæring om udsættelse af gennemførelsen ifølge Domstolens faste retspraksis principielt ikke kan rettes mod en negativ forvaltningsafgørelse, da en udsættelse ikke kan ændre den begærende parts stilling (kendelser afsagt af formanden for Domstolens Anden Afdeling, S. mod Kommissionen, 206/89 R, EU:C:1989:333, præmis 14, og af Domstolens præsident, Moccia Irme mod Kommissionen, C-89/97 P(R), EU:C:1997:226, præmis 45). Begæringen om udsættelse af gennemførelsen af denne afgørelse skal derfor afvises, sådan som Rettens præsident fastslog i den appellerede kendelses præmis 18 og 19. En anden afgørelse forudsætter, at indrømmelse af en sådan udsættelse er nødvendig for vedtagelsen af en eller flere af de øvrige foreløbige forholdsregler, der er fremsat begæring om, såfremt dommeren i sager om foreløbige forholdsregler havde fundet, at de kunne antages til realitetsbehandling og var begrundede.

39

Eftersom Kommissionen med den anden omtvistede afgørelse havde forkastet en forvaltningsmæssig begæring fra Alcogroup og Alcodis, der i det væsentlige vedrørte vedtagelse af de samme foreløbige foranstaltninger som dem, disse selskaber efterfølgende fremsatte begæring om med deres anden påstand i første instans, kunne et sådant behov have eksisteret i forbindelse med denne påstand, hvis den havde kunnet antages til realitetsbehandling og havde været begrundet. Det er imidlertid tilstrækkeligt at fastslå, at alle de af Alcogroup og Alcodis fremførte argumenter om afvisningen af denne anden påstand i den appellerede kendelse ligeledes blev forkastet i den foreliggende kendelses præmis 19-32.

40

Det er således med rette, at Rettens præsident i den appellerede kendelse har afvist begæringen om udsættelse af gennemførelsen af den anden omtvistede afgørelse. Det følger heraf, at appellens tredje anbringende ikke kan tages til følge.

41

Appellen skal derfor forkastes i det hele, uden at det er nødvendigt at behandle de af Alcogroup og Alcodis fremførte argumenter om årsagerne til, at den begæring om foreløbige foranstaltninger, som de havde fremsat for Retten, efter deres opfattelse skulle tages til følge.

42

I henhold til procesreglementets artikel 184, stk. 2, træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, såfremt appellen ikke tages til følge. I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af procesreglementets artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Alcogroup og Alcodis tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og Alcogroup og Alcodis har tabt sagen, tilpligtes det dem at betale sagsomkostningerne i forbindelse med den foreliggende appelsag.

På grundlag af disse præmisser bestemmer Domstolens vicepræsident: