Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0683

    Sag C-683/15: Sag anlagt den 18. december 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

    EUT C 78 af 29.2.2016, p. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    29.2.2016   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 78/7


    Sag anlagt den 18. december 2015 — Europa-Kommissionen mod Republikken Polen

    (Sag C-683/15)

    (2016/C 078/08)

    Processprog: polsk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved K.-Ph. Wojcik, M. Heller og J. Hottiaux, som befuldmægtigede)

    Sagsøgt: Republikken Polen

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 130, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (1), idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og under alle omstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

    Republikken Polen pålægges i medfør af artikel 260, stk. 3, TEUF at betale en tvangsbøde på 51 456 EUR pr. dag fra datoen for afsigelse af dommen i nærværende sag på grund af tilsidesættelse af pligten til at meddele gennemførelsesbestemmelserne til direktiv 2014/59/EU.

    Republikken Polen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Fristen for gennemførelse af direktiv 2014/59/EU udløb den 31. december 2014.


    (1)  EUT L 173, s. 190.


    Top