—

Costin Popescu, som selvmøder

—

den rumænske regering ved R.-H. Radu og O.-C. Ichim og E. Gane, som befuldmægtigede

—

den slovakiske regering ved B. Ricziová, som befuldmægtiget

—

Europa-Kommissionen ved L. Nicolae og J. Hottiaux, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT 2006, L 403, s. 18), og navnlig artikel 13, stk. 2, sammenholdt med femte betragtning til direktivet.

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Costin Popescu og på den anden side Guvernul României (Rumæniens regering), repræsenteret ved Secretariatul General al Guvernului (regeringens generalsekretariat), Ministerul Afacerilor Interne (indenrigsministeriet), Direcția Regim Permise de Conducere și Înmatriculare a Vehiculelor (direktoratet for kørekorts- og motorkøretøjsregistret), Direcția Rutieră (vejdirektoratet) og Serviciul Public Comunitar Regim Permise de Conducere și Înmatriculare a Vehiculelor (den lokale offentlige tjeneste – kørekorts- og motorkøretøjsregistret) vedrørende den pligt, der er pålagt personer, som var berettigede til at føre knallert uden at være indehavere af et kørekort før vedtagelsen af den rumænske lovgivning, der gennemførte direktiv 2006/126 i national ret, til at erhverve et sådant kørekort for fortsat at kunne føre disse køretøjer.

3

Følgende fremgår af anden betragtning til direktiv 2006/126:

»Kørekortreglerne er nødvendige elementer i den fælles transportpolitik, bidrager til at forbedre færdselssikkerheden på vejene og fremmer den frie bevægelighed for personer, som bosætter sig i en anden medlemsstat end den, der har udstedt deres kørekort […]«

4

Det fremgår af femte betragtning til dette direktiv, at det ikke bør berøre en eksisterende førerret, der er tildelt eller erhvervet inden direktivets anvendelsesdato.

5

Den ottende betragtning til direktivet har følgende ordlyd:

»Af hensyn til færdselssikkerheden bør der fastsættes mindstekrav for udstedelse af kørekort. Normerne for køreprøver og for udstedelse af kørekort skal harmoniseres. Med henblik herpå bør det fastsættes, hvilke kundskaber og færdigheder samt hvilken adfærd der må kræves for at føre motorkøretøjer, køreprøven bør baseres på disse parametre, og mindstekravene med hensyn til fysisk og psykisk egnethed til at føre sådanne køretøjer bør defineres på ny.«

6

Det fremgår af 13. betragtning til samme direktiv, at formålet med at indføre en kørekortkategori for knallerter navnlig er at øge færdselssikkerheden for de yngste trafikanter, som ifølge statistikkerne er dem, der oftest rammes af trafikulykker.

7

16. betragtning til direktiv 2006/126 har følgende ordlyd:

»Den kørekortmodel, der er fastlagt i [Rådets] direktiv 91/439/EØF [af 29. juli 1991 om kørekort (EFT 1991, L 237, s. 1)], bør afløses af en enhedsmodel i form af et plastikkort. Denne kørekortmodel må samtidig tilpasses, fordi der indføres en ny kørekortkategori for knallerter og en ny kørekortkategori for motorcykler.«

8

Artikel 4 i dette direktiv med overskriften »Kategorier, definitioner og alderskrav« foreskriver:

»1.   Det i artikel 1 omhandlede kørekort giver ret til at føre de kategorier af motorkøretøjer, der er defineret nedenfor. Det kan udstedes fra den aldersgrænse, der er fastsat for hver kategori. Ved et motorkøretøj forstås ethvert køretøj, som er forsynet med motor som drivkraft, og som kan køre på vej ved egen kraft, men som ikke kører på skinner.

2.   Knallerter:

kategori AM:

[…]«

9

Artikel 7 i direktiv 2006/126 med overskriften »Udstedelse, gyldighedsperiode og fornyelse« bestemmer:

»1.   Udstedelse af kørekort er betinget af,

[…]«

10

Artikel 13 i direktiv 2006/126, der har overskriften »Ækvivalensregler for kørekort, der ikke følger EF-modellen«, har følgende ordlyd:

»1.   Med samtykke fra Kommissionen fastlægger medlemsstaterne reglerne for ækvivalens mellem førerret, der er erhvervet inden dette direktivs gennemførelse, og de i artikel 4 definerede kategorier.

Efter høring af Kommissionen kan medlemsstaterne i deres nationale lovgivninger foretage de tilpasninger, der er nødvendige for gennemførelsen af artikel 11, stk. 4, 5 og 6.

2.   Enhver førerret, som er tildelt inden 19. januar 2013, ophæves ikke og berøres ikke på nogen måde af bestemmelserne i dette direktiv.«

11

Artikel 16, stk. 1 og 2, i direktiv 2006/126, der har overskriften »Gennemførelse«, forpligter medlemsstaterne til dels at vedtage og offentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme de bestemmelser i direktivet, der henvises til i denne bestemmelse, herunder direktivets artikel 4, stk. 1 og 2, artikel 7, stk. 1, litra b), og artikel 13, senest den 19. januar 2011, dels at anvende de gennemførte bestemmelser fra den 19. januar 2013.

12

Legea nr. 203/2012 pentru modificarea şi completarea Ordonanţei de urgenţă a Guvernului nr. 195/2002 privind circulaţia pe drumurile publice (lov nr. 203/2012 om ændring og supplering af regeringens hastedekret nr. 195/2002 om færdsel på offentlig vej, Monitorul Oficial al României, nr. 760, af 12.11.2012), som gennemførte visse bestemmelser i direktiv 2006/126 i rumænsk ret, fandt anvendelse fra den 19. januar 2013. Denne lov ændrede Ordonanța de urgență a Guvernului nr.°195/2002 privind circulația pe drumurile publice (regeringens hastedekret nr. 195/2002 om færdsel på offentlig vej, Monitorul Oficial al României, del I, nr. 670, af 3.8.2006, herefter »dekret nr. 195/2002«) og bekendtgørelsen om gennemførelse af dette dekret, som godkendt ved Hotărârea Guvernului nr. 1391/2006 (regeringsbeslutning nr. 1391/2006, Monitorul Oficial al României, del I, nr. 876, af 26.10.2006).

13

Med henblik på at sikre gennemførelsen af direktivet blev bestemmelserne i artikel 160 og 161 i bekendtgørelsen til gennemførelse af dekret nr. 195/2002 vedrørende knallerter ophævet.

14

Inden ikrafttrædelsen af lov nr. 203/2012 fastsatte artikel 160, stk. 2, i bekendtgørelsen til gennemførelse af dekret nr. 195/2002, at »[p]ersoner uden kørekort kun må føre knallert på offentlig vej, såfremt de beviser at have bestået et kursus i færdselsloven afholdt af et institut autoriseret til uddannelse af motorførere«.

15

Før lov nr. 203/2012 trådte i kraft, fremgik det af denne gennemførelsesbekendtgørelses artikel 161, stk. 2, at »[v]ed færdsel på offentlig vej skal cyklister medbringe deres identitetskort, og knallertførere skal derudover medbringe bevis for deltagelse i uddannelsesforløb om færdselslovgivningen og køretøjets registreringsattest«.

16

Artikel 6, nr. 6 og 21, i dekret nr. 195/2002 fastsætter definitioner for begreberne »motorkøretøj« og »knallert«. Det præciseres i denne artikel dels, at »knallerter […] betragtes som motorkøretøjer«, dels, at lette quadricykler »[s]idestilles med knallerter«.

17

Artikel 20, stk. 1-3, i dekret nr. 195/2002 har følgende ordlyd:

»1.   Ved færdsel på offentlig vej med biler, sporvogne, traktorer, der udelukkende benyttes til land- og skovbrug, eller selvkørende maskiner skal førerne være i besiddelse af det respektive kørekort.

2.   Kørekort udstedes for følgende kategorier af køretøjer: AM […]

3.   Beskrivelsen af de i stk. 2 omhandlede kategorier af køretøjer, for hvilke kørekort udstedes, er indeholdt i bilag nr. 1.«

18

Bilaget til dekret nr. 195/2002 opregner de kategorier af køretøjer, for hvilke et kørekort udstedes i henhold til dekretets artikel 20, stk. 2. I det nævnte bilags punkt a) defineres »kategori AM« således, at denne kategori omfatter »knallerter«.

19

Artikel 23, stk. 1 og 9, i dekret nr. 195/2002 bestemmer:

»1.   Retten til at føre et motorkøretøj […] på offentlig vej tilkommer udelukkende personer, der er indehavere af et gyldigt kørekort inden for den kategori, som køretøjet er omfattet af, eller enhver person, der i stedet kan fremvise et dokument, der giver den pågældende ret til at færdes på offentlig vej.

[…]

9.   Afhængigt af den ansøgte kategori af kørekort består prøven til erhvervelse af kørekortet af en teoretisk prøve i kundskaber og en praktisk prøve i færdigheder og adfærd. Den praktiske prøve for kategori AM består udelukkende af kontrol af færdigheder på et dertil oprettet lukket anlæg. Betingelser for at erhverve kørekort er fastlagt ved forordning.«

20

Costin Popescu er i besiddelse af en registreringsattest for en let quadricykel af mærket Aixam, der er klassificeret som køretøj i kategori L6e og sidestillet med en knallert, og et certifikat, der attesterer, at han har gennemført et kursus i færdselsloven for at kunne føre knallert på offentlig vej. De nævnte dokumenter, som var blevet udstedt til ham i løbet af 2010, tillod ham i henhold til artikel 160 og 161 i forordningen til gennemførelse af dekret nr. 195/2002 i den affattelse, der var gældende før den 19. januar 2013, at føre et køretøj som det, han er ejer af.

21

Færdsel på offentlig vej med knallert eller andre dermed sidestillede køretøjer blev fra den 19. januar 2013 i Rumænien undergivet et krav om erhvervelse af kørekort i henhold til lov nr. 203/2012, som ændrede dekret nr. 195/2002 i forbindelse med gennemførelsen af visse bestemmelser i direktiv 2006/126 i national ret.

22

Costin Popescu anlagde sag mod flere nationale myndigheder ved Curtea de Apel București (appeldomstol i Bukarest, Rumænien) med påstand dels om anerkendelse af, at hans ret til at føre knallert på offentlig vej, der var erhvervet inden den 19. januar 2013, også efter dette tidspunkt var gyldig, uden at han skulle opfylde yderligere formaliteter, dels om, at den kompetente myndighed skulle tilpligtes at udstede et skriftligt dokument herom. Han anførte til støtte for søgsmålet, at de nye regler, der var udstedt i henhold til lov nr. 203/2012, er i strid med direktivets bestemmelser.

23

Da Costin Popescu ligeledes havde fremsat en indsigelse om, at visse bestemmelser i dekret nr. 195/2002, som ændret ved lov nr. 203/2012, er forfatningsstridige, forelagde Curtea de Apel București (appeldomstol i Bukarest) sagen for Curtea Constituțională (forfatningsdomstol, Rumænien).

24

Ved afgørelse af 5. december 2013 forkastede sidstnævnte retsinstans indsigelsen om forfatningsstridighed med den begrundelse, at de bestemmelser i national ret, som Costin Popescu havde henvist til, var i overensstemmelse med den rumænske forfatning, idet den samtidig anførte, at fortolkningen af EU-retlige regler faldt uden for dens kompetence, og at denne kompetence udelukkende tilkom Den Europæiske Unions Domstol.

25

På baggrund af den nævnte afgørelse afviste Curtea de Apel București (appeldomstol i Bukarest) at antage Costin Popescus søgsmål til realitetsbehandling.

26

Costin Popescu har iværksat appel ved Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol i Rumænien), idet han har anført, at bestemmelserne i lov nr. 203/2012 ikke er forenelige med femte betragtning til og artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/126, hvoraf fremgår, at enhver førerret, som er tildelt inden den 19. januar 2013, ikke ophæves og ikke berøres på nogen måde af bestemmelserne i dette direktiv.

27

Inspectoratul General al Poliției Române (generalinspektoratet for det rumænske politi) har som svar herpå gjort gældende, at de ændringer af dekret nr. 195/2002, der blev indført ved lov nr. 203/2012, og som gør retten til at føre knallert betinget af, at der erhverves et kørekort, var begrundet i et formål om at forbedre færdselssikkerheden ved at nedbringe antallet og konsekvenserne af færdselsuheld, der involverer knallerter, ved at stille krav om, at førere skal gennemgå en passende uddannelse for at erhverve de nødvendige teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder.

28

På denne baggrund har Înalta Curte de Casație și Justiție (kassationsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Kan den rumænske stat i henhold til bestemmelserne i […] direktiv 2006/126 […] indføre en regel om, at knallertførere, der er i besiddelse af et officielt dokument, som attesterer deres førerret på offentlig vej inden den 19. januar 2013, for at kunne føre knallert også efter denne dato skal erhverve et kørekort og bestå samme prøver/eksamener som med hensyn til andre [motorkøretøjer]?«

29

Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om bestemmelserne i direktiv 2006/126 og navnlig direktivets artikel 13, stk. 2, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning vedtaget med henblik på at gennemføre dette direktiv i den nationale retsorden, som fjerner retten til at føre knallert, uden at føreren er indehaver af et kørekort, hvis erhvervelse er betinget af, at den pågældende består prøver eller eksamener, der svarer til dem, der skal bestås for at erhverve ret til at føre andre motorkøretøjer.

30

Direktivets artikel 13, stk. 2, bestemmer, at en førerret, som er tildelt inden den 19. januar 2013, ikke ophæves eller på nogen måde berøres af direktivets bestemmelser, og det anføres i femte betragtning til direktivet, at dette ikke bør berøre en eksisterende førerret, der er tildelt eller erhvervet inden direktivets anvendelsesdato.

31

Costin Popescu har i denne forbindelse gjort gældende, at vedtagelsen af lov nr. 203/2012, som gennemfører direktiv 2006/126 i rumænsk ret, ikke kan gribe ind i en eksisterende førerret, der er tildelt eller erhvervet inden denne lovs ikrafttrædelse. Ifølge Costin Popescu skal dette direktivs artikel 13, stk. 2, fortolkes således, at bestemmelsen omfatter enhver førerret, som var anerkendt af en medlemsstat, selv uden støtte ved en formel retsakt, og ikke kun de tilladelser, der var blevet konkretiseret ved udstedelsen af et kørekort eller et tilsvarende dokument.

32

Costin Popescu har til støtte for disse betragtninger navnlig henvist til ordlyden af den rumænske sprogversion af denne bestemmelse, hvori udtrykket »drept de conducere acordat« (førerret, som er tildelt) anvendes, som indeholder udtrykket »drept«, der normalt henviser til retten i sig selv og ikke til det dokument, der attesterer den tildelte ret, samt ordet »acordat« (tildelt), som ordret svarer til de franske ord »accordé« (tildelt) eller »octroyé« (meddelt), og som kan anvendes i forbindelse med såvel en ret som et dokument, der attesterer denne ret.

33

Derimod gør en ordret fortolkning af udtrykket »droit de conduire délivré« (førerret, som er tildelt), der er anvendt i den franske version, og navnlig ud fra den sædvanlige forståelse af ordet »délivré« (udstedt), som generaladvokaten har fastslået i punkt 42 i sit forslag til afgørelse, det muligt at forstå formuleringen af artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/126 således, at det i henhold til denne bestemmelse kun er de førerrettigheder, der udtrykkeligt er tildelt ved et dokument, som formelt er udstedt, normalt i form af et administrativt dokument, som er rettet til en enkeltperson, inden den 19. januar 2013, der ikke påvirkes af de krav, der fremgår af dette direktiv.

34

Der er således øjensynlig uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/126.

35

Det skal denne forbindelse bemærkes, at det følger af Domstolens faste praksis, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. De EU-retlige bestemmelser skal nemlig fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle Den Europæiske Unions sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sproglige versioner af en EU-retlig tekst skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med de retsforskrifter, som den udgør en del af (dom af 28.7.2016, Edilizia Mastrodonato, C-147/15, EU:C:2016:606, præmis 29, og af 22.9.2016, Breitsamer und Ulrich, C-113/15, EU:C:2016:718, præmis 58).

36

Hvad for det første angår den almindelige opbygning af direktiv 2006/126 bemærkes det, at direktivet indfører en model for et fælles EF-kørekort, der skal erstatte de forskellige kørekort, som findes i medlemsstaterne, og indfører en ny kørekortkategori for knallerter. Direktivet fastsætter og definerer således i artikel 4 de forskellige kategorier af kørekort, i forhold til hvilke medlemsstaterne, der hver især allerede har defineret deres egne kategorier af kørekort, skal indføre ækvivalensregler (jf. i denne retning dom af 26.4.2012, Hofmann, C-419/10, EU:C:2012:240, præmis 40).

37

Domstolen har imidlertid i denne forbindelse allerede fastslået, at direktivets artikel 13 med overskriften »Ækvivalensregler for kørekort, der ikke følger EF-modellen«, hvori det omhandlede udtryk »droit de conduire délivré« (førerret, som er tildelt) forekommer, således alene har til formål at regulere spørgsmålet om ækvivalens mellem de rettigheder, som er tildelt forud for gennemførelsen af dette direktiv, og de forskellige kategorier af kørekort, der er defineret i direktivet (jf. i denne retning dom af 26.4.2012, Hofmann, C-419/10, EU:C:2012:240, præmis 41), dvs. mellem de forskellige kategorier af kørekort, som medlemsstaterne har indført, og de kategorier, der følger af direktiv 2006/126.

38

Det følger af denne retspraksis, at den omhandlede bestemmelse kun vedrører ækvivalens mellem de gamle kørekort og den nye fælles EF-model.

39

Denne konstatering bekræftes af gennemgangen af forarbejderne til direktiv 2006/126, af hvilke det fremgår, at dette direktivs artikel 13, stk. 2, blev tilføjet på initiativ af Europa-Parlamentet, der begrundede denne tilføjelse med, at »ombytningen af de gamle kørekort« under ingen omstændigheder måtte føre til tab eller indskrænkning af erhvervede rettigheder med hensyn til førerret til forskellige kategorier af køretøjer (jf. i denne retning dom af 26.4.2012, Hofmann, C-419/10, EU:C:2012:240, præmis 42).

40

Hvad for det andet angår formålet med direktiv 2006/126, bemærkes det, at direktivet navnlig har til formål at forbedre færdselssikkerheden, som det fremgår af anden, ottende og trettende betragtning dertil.

41

Reglerne om kørekort bidrager således ifølge anden betragtning til direktivet til at forbedre færdselssikkerheden på vejene. Det fremgår af ottende betragtning til direktivet, at der »[a]f hensyn til færdselssikkerheden bør […] fastsættes mindstekrav for udstedelse af kørekort«. Det fremgår af trettende betragtning til samme direktiv, at »[f]ormålet med at indføre en kørekortkategori for knallerter […] navnlig [er] at øge færdselssikkerheden for de yngste trafikanter, som ifølge statistikkerne er dem, der oftest rammes af trafikulykker«.

42

Selv om knallerter ikke var omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 91/439, har direktiv 2006/126, som erstattede direktiv 91/439, ud fra dette synspunkt udvidet dette anvendelsesområde og indført et krav om kørekort for denne type køretøjer.

43

Fra den 19. januar 2013 har medlemsstaterne i henhold til direktivets artikel 16, stk. 1 og 2, som foreskriver, at medlemsstaterne skal anvende den lovgivning, de har vedtaget for at gennemføre de ovennævnte bestemmelser i direktivet, været forpligtede til at indføre en ny kørekortkategori for knallerter. Sådanne kørekort udstedes i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 2006/126 til ansøgere, der har bestået en praktisk prøve, og som, hvis den nationale lovgiver bestemmer dette, har bestået en praktisk prøve og/eller en lægeundersøgelse.

44

Det kan ikke nægtes, at dette krav om, at førere af knallerter skal erhverve teoretiske kundskaber og eventuelt praktiske færdigheder, har til formål at forbedre færdselssikkerheden på vejene. Derudover gør kravet om forudgående erhvervelse af et kørekort, som generaladvokaten har anført i punkt 54 i sit forslag til afgørelse, det muligt at anvende de nationale forskrifter for inddragelse, suspension, fornyelse og annullation af kørekortet over for førere af knallerter i tilfælde af overtrædelser af færdselsloven.

45

Som den rumænske og slovakiske regering med rette har anført i deres skriftlige indlæg, ville en fortolkning af artikel 13, stk. 2, i direktiv 2006/126, der forbød medlemsstaterne at skærpe de betingelser for at opnå ret til at føre knallert på offentlig vej, der fandt anvendelse inden den 19. januar 2013, som følge deraf være i strid med det formål om at forbedre færdselssikkerheden, som EU-lovgiver har ønsket at forfølge.

46

Det må således fastslås, at det følger af såvel en systematisk som en formålsbestemt fortolkning af direktiv 2006/126, at dette direktivs artikel 13, stk. 2, kun vedrører besiddelse af kørekort og officielle dokumenter, der svarer dertil, som udtrykkeligt bemyndiger deres indehaver til at føre et køretøj.

47

Hvad nærmere angår de i hovedsagen omhandlede faktiske omstændigheder, fremgår det af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at Costin Popescu før den 19. januar 2013 var berettiget til at føre et køretøj, der hørte under kategorien for knallerter, i Rumænien, idet han var indehaver af en registreringsattest for en quadricykel, der blev sidestillet med en knallert, og et certifikat, der attesterede, at han havde gennemført et kursus i færdselsloven for at kunne føre knallert på offentlig vej. Da han ikke var indehaver af et kørekort eller et tilsvarende dokument, kan han derfor ikke påberåbe sig den beskyttelse, der foreskrives i direktivets artikel 13, stk. 2, med henblik på at få anerkendt sin ret til fortsat at føre knallert på offentlig vej af de rumænske myndigheder, uden at han skal opfylde yderligere formaliteter, og med henblik på at få udstedt et officielt dokument, der attesterer denne ret.

48

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal spørgsmålet besvares med, at bestemmelserne i direktiv 2006/126 og navnlig direktivets artikel 13, stk. 2, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning vedtaget med henblik på at gennemføre dette direktiv i den nationale retsorden, som fjerner retten til at føre knallert, uden at føreren er indehaver af et kørekort, hvis erhvervelse er betinget af, at den pågældende består prøver eller eksamener, der svarer til dem, der skal bestås for at erhverve ret til at føre andre motorkøretøjer.

49

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Fjerde Afdeling) for ret:

Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort og navnlig direktivets artikel 13, stk. 2, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning vedtaget med henblik på at gennemføre dette direktiv i den nationale retsorden, som fjerner retten til at føre knallert, uden at føreren er indehaver af et kørekort, hvis erhvervelse er betinget af, at den pågældende består prøver eller eksamener, der svarer til dem, der skal bestås for at erhverve ret til at føre andre motorkøretøjer.