—

Sagsøgeren gør herved gældende, at sagsøgte for sagsøgeren har fastlagt en for lav referenceværdi og har tildelt sagsøgeren en for lav kvote for 2015. Sagsøgeren anfægter, at Kommissionen i forbindelse med sin beregning har taget hensyn til udviklingen af lagerbeholdningerne i referenceårene.

—

Sagsøgeren gør gældende, at ordlyden af, tilblivelseshistorien for, systematikken i og formålet med forordning nr. 517/2014 ikke retfærdiggør, at der tages hensyn til udviklingen af lagerbeholdningerne.

—

Sagsøgeren gør i forbindelse med dette anbringende gældende, at den årlige udvikling af lagerbeholdningerne ikke er egnet til — i forhold til importører og eksportører, der ikke er producenter — at fastslå den mængde, der rent faktisk er blevet markedsført, men derimod forvrænger fastlæggelsen af disse til skade for sagsøgeren.

—

Sagsøgeren gør herved gældende, at dette selskab som følge af, at der er blevet taget hensyn til den årlige udvikling af lagerbeholdningerne i referenceårene med urette stilles ringere end importører, der i løbet af referenceåret har afstået deres lagerbeholdninger og ikke opbevaret disse ind i det nye år.

—

Endvidere bliver sagsøgeren som importer også med urette stillet ringere end producenterne, fordi en hensyntagen til udviklingen af de årlige lagerbeholdninger gør det muligt for producenterne på passende måde at vise den mængde, der rent faktisk er blevet markedsført, mens denne mængde forvrænges til skade for sagsøgeren.

—

Sagsøgeren gør herved navnlig gældende, at den anfægtede afgørelse ikke opfylder kravene til begrundelsespligten, og at det navnlig ikke er tydeligt, hvorledes de angivne ton CO2-ækvivalenter er blevet sammensat for sagsøgeren.