25.8.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 282/55

—

Europa-Kommissionens afgørelse K(2013) 9101 endelig af 22. januar 2014 annulleres, for så vidt som Kommissionen fandt, at støtten ydet til Saremar til udøvelse af reklameaktiviteter, og de sikkerheder (bankgarantier og hensigtserklæringer), som blev stillet af Regione Sardegna, ikke udgør statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Med det første anbringende om en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, har Grandi Navi Veloci gjort gældende, at afgørelsen er behæftet med en mangel hvad angår konklusionen om, at der ikke foreligger en økonomisk fordel for Saremar med hensyn til modydelsen betalt af Regione Sardegna for påståede reklameaktiviteter. Ifølge sagsøgeren har Kommissionen tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, for så vidt som den fandt, at prisen betalt af Regione Sardegna som modydelse for reklameaktiviteterne, der var betroet Saremar for en modydelse på 3 0 00  000 EUR, var i overensstemmelse med markedsværdien, og at kravet om en økonomisk fordel for modtageren ikke er opfyldt.

2.

Med det andet anbringende har Grandi Navi Veloci for det første gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn hvad angår den fastslåede uegnethed at den metode, der er anvendt af den af Tribunale di Genova udpegede syn- og skønsmand, og for det andet bestridt Kommissionens adfærd, hvad angår den mangelfulde sagsoplysning og tilsidesættelsen af princippet om god forvaltningsskik.

3.

Med det tredje anbringender har Grandi Navi Veloci gjort gældende, at afgørelsens begrundelse er selvmodigende og utilstrækkelig i henhold til artikel 296 TEUF hvad angår kvalificeringen af foranstaltninger, der er forbundet med de påståede reklameaktiviteter, som ikke at udgøre støtte.

4.

Med det fjerde anbringende har Grandi Navi Veloci for det første gjort gældende, at der er sket en tilsidesættelse og urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF hvad angår konklusionen af, at der ikke foreligger statsstøtte hvad angår bankgarantierne og hensigtserklæringer, og for det andet den forbundne tilsidesættelse af pligten til at begrunde afgørelsen i henhold til artikel 296 TEUF.