—

Sagsøgerne har i denne sammenhæng bl.a. gjort gældende, at Kommissionen ved aktindsigten burde have behandlet udtalelser fra de andre adressater på klagepunktsmeddelelsen på samme måde som andre muligvis diskulperende dokumenter.

—

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at i tilfælde med en samlet og fortsat, henholdsvis enkelt og vedvarende overtrædelse udgør aktindsigt i udtalelser fra andre involverede på klagepunktsmeddelelsen det procesretlige modstykke til tilregnelse af andre deltagendes overtrædelser.

—

Sagsøgerne har derudover gjort gældende, at disse som virksomheder med sæde i den tysksprogede kanton Aargau (Schweiz) havde ret til at udveksle korrespondance med Kommissionen på tysk, da der er tale om et officielt sprog eller endog arbejdssprog for Kommissionen.

—

Sagsøgerne har i denne forbindelse anført, at et generelt udsagn om, at der foreligger en samlet og fortsat, henholdsvis enkelt og vedvarende overtrædelse, ikke er tilstrækkelig til et begrunde en kompetence for Kommissionen i forbindelse med tredjelandsovertrædelser. Derimod skal Kommissionen også i et sådant tilfælde detaljeret undersøge projekter eller adfærd uden for EØS for deres direkte, væsentlige og forudsigelige påvirkninger af EØS.

—

Der er ikke tale om samlede overtrædelser, navnlig hvad angår land- og havkabler. Der er således hverken tale om identiske varer og tjenesteydelser eller identiske fremgangsmåder, og der er alene tale om delvis sammenfald mellem de deltagende virksomheder og fysiske personer. Derudover savner overtrædelserne komplementaritet.

—

Kommissionen skal for hver virksomhed fremlægge individuelle beviskraftige og overensstemmende beviser for overtrædelsen, navnlig med hensyn til påbegyndelsen af deltagelsen, men også den uafbrudte varighed heraf.

—

Ved en alene delvis og indirekte deltagelse i en samlet og fortsat, henholdsvis enkelt og vedvarende overtrædelse skal Kommissionen konkret bevise, at den berørte virksomhed ønskede at bidrage til samtlige fælles mål, og at den havde kenskab til de andre deltageres samlede øvrige retsstridige adfærd inden for rammerne af den fælles plan, eller at den med rimelighed kunne forudse denne. Eftersom Kommissionen ikke, eller kun delvis, har kunnet føre dette bevis, burde den ikke have holdt sagsøgerne ansvarlig for den samlede konkurrencebegrænsende adfærd.

—

Det er sagsøgernes opfattelse, at afgørelsen beror på en række faktiske antagelser, med hensyn til hvilke Kommissionen ikke har ført beviskraftige og overensstemmende beviser. Navnlig med hensyn til den angivelige påbegyndelse af sagsøgernes deltagelse har Kommissionen gengivet beviser urigtigt, draget spekulative konklusioner og set bort fra alternative forklaringer, der er mindst lige så plausible.

—

Endvidere er afgørelsen selvmodsigende, eftersom den i konklusionen fastslår en enkelt og vedvarende overtrædelse, men begrunder en samlet og fortsat overtrædelse.

—

Undtagelsen fra grundreglen i bøderetningslinjernes punkt 13 ved fastlæggelsen af referenceåret er vilkårlig, især da den ikke er begrundet tilstrækkeligt.

—

Det er endvidere selvmodsigende og i strid med forbuddet mod ne bis in idem at tage udgangspunkt i en samlet og fortsat, henholdsvis enkelt og vedvarende overtrædelse ved bestemmelsen af overtrædelsens grovhed i forbindelse med beregningen af grundbeløbet, hvilken overtrædelses grovhed fastsættes ensartet til 15 %, og samtidigt fastsætte et yderligere tillæg på 2 % for deltagelse i visse dele af dette samlede kartel. Kommissionen burde allerede i grundbeløbet have taget hensyn til den omstændighed, at sagsøgerne ikke var ansvarlig for det samlede kartel.

—

Ved en klassificering af sagsøgerne som bi- eller marginaldeltagere burde Kommissionen have taget udgangspunkt i sagsøgernes faktiske rolle i kartellet, og ikke i det tilfældige og betydningsløse antal af beviser.

—

Sagsøgerne har endvidere anført, at bødenedsættelsen på 5 % er utilstrækkelig, og den afspejler ikke forskellen mellem kartelorganisatorernes og hoveddeltagernes betydning og de kun i meget begrænset omfang deltagende sagsøgeres betydning.