Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0418

    Sag T-418/14: Sag anlagt den 25. maj 2014 — Sina Bank mod Rådet

    EUT C 282 af 25.8.2014, p. 40–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    25.8.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 282/40


    Sag anlagt den 25. maj 2014 — Sina Bank mod Rådet

    (Sag T-418/14)

    2014/C 282/53

    Processprog: engelsk

    Parter

    Sagsøger: Sina Bank (Teheran, Iran) (ved advokaterne B. Mettetal og C. Wucher-North)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

    Sagsøgerens påstande

    Rådets afgørelse efter vurdering indeholdt i bekendtgørelse af 15. marts 2014 til de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2010/413/FUSP (1) og i Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 (2) om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT C 77, s. 1), hvorved fastslås, at Rådets afgørelse 2010/413/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 fortsat skal berøre sagsøgeren direkte, annulleres.

    Bilag IX, punkt I.B.8 til Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 annulleres, da det fortsat berører sagsøgeren direkte, som fastslået i bekendtgørelse af 15. marts 2014.

    Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne omkostninger samt betale sagsøgerens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

    1.

    Første anbringende om, at Rådets afgørelse efter vurdering indeholdt i meddelelse af 15. marts 2014 har tilsidesat de proceduremæssige krav om at give en passende begrundelse og at overholde retten til forsvar og retten til effektiv domstolsbeskyttelse.

    2.

    Andet anbringende om, at Sina Bank ikke er tilknyttet interesser i forbindelse med »Daftar« og hverken bidrager økonomisk til finansieringen af statens såkaldte strategiske interesser eller dets nukleare program. Det væsentlige kriterium for opførelse i de anfægtede retsakter er således ikke opfyldt for Sina Banks vedkommende, og/eller Rådet foretog et åbenbart urigtigt skøn i forhold til at fastslå, om disse kriterier var opfyldt. Rådet anvendte heller ikke det korrekte kriterium.


    (1)  Rådets afgørelse af 26.7.2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39).

    (2)  Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 af 23.3.2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EU) nr. 961/2010 (EUT L 88, s. 1).


    Top