Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62014TN0261

Sag T-261/14 P: Appel iværksat den 25. april 2014 af Robert Walton til prøvelse af Personalerettens kendelse af 27. februar 2014 i sag F-32/13, Walton mod Kommissionen

EUT C 235 af 21.7.2014, p. 25–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

21.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 235/25


Appel iværksat den 25. april 2014 af Robert Walton til prøvelse af Personalerettens kendelse af 27. februar 2014 i sag F-32/13, Walton mod Kommissionen

(Sag T-261/14 P)

2014/C 235/34

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Robert Walton (Oxford, Det Forenede Kongerige) (ved advokat F. Moyse)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Personalerettens kendelse af 27. februar 2014 i sag F-32/13, Walton mod Kommissionen, ophæves.

Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at denne undersøger det i stævningen påberåbte tredje anbringende og træffer afgørelse vedrørende de to øvrige anbringender i overensstemmelse med den appellerede dom.

Appelindstævnte tilpligtes at betale sagens omkostninger i appelsagen og i sagen for førsteinstansen.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fire anbringender.

1.

Det første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 36 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, idet Personaleretten ikke begrundede sin afgørelse og undlod at træffe afgørelse vedrørende et anbringende, der blev fremsat i første instans.

2.

Det andet anbringende er, at princippet om afgørelsers materielle retskraft er tilsidesat, idet Personaleretten gav en forkert retlig kvalifikation af genstand og årsag i de omhandlede afgørelser og domme i forhold til genstanden for stævningen i første instans.

3.

Det tredje anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang.

4.

Det fjerde anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af retten til forsvar og af den berettigede forventning, som omgiver en undskyldelig vildfarelse fra appellantens side.


Top