EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62014CN0270
Case C-270/14 P: Appeal brought on 3 June 2014 by Debonair Trading Internacional Ld a against the judgment of the General Court (Ninth Chamber) delivered on 3 April 2014 in Case T-356/12: Debonair Trading Internacional Ld a v Office for Harmonisation in the Internal Market (Trade Marks and Designs) (OHIM)
Sag C-270/14 P: Appel iværksat den 3. juni 2014 af Debonair Trading Internacional Ld a til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 3. april 2014 i sag T-356/12, Debonair Trading Internacional Ld a mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Sag C-270/14 P: Appel iværksat den 3. juni 2014 af Debonair Trading Internacional Ld a til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 3. april 2014 i sag T-356/12, Debonair Trading Internacional Ld a mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
EUT C 303 af 8.9.2014, p. 14–15
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
8.9.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 303/14 |
Appel iværksat den 3. juni 2014 af Debonair Trading Internacional Lda til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 3. april 2014 i sag T-356/12, Debonair Trading Internacional Lda mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
(Sag C-270/14 P)
2014/C 303/18
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Debonair Trading Internacional Lda (ved barrister T. Alkin)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Domskonklusionens punkt 2, hvorved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) blev frifundet, ophæves. |
— |
Sagen hjemvises til Retten med henblik på en fornyet prøvelse på grundlag af gældende ret. |
— |
Indstævnte tilpligtes at betale de omkostninger, der er afholdt i sagen for Retten og for Domstolen. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har gjort et enkelt anbringende gældende, nemlig tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), EF-varemærkeforordningen (1). Appellanten har nærmere bestemt anført, at Retten fejlagtigt begrænsede betingelserne for, hvornår risiko for forveksling kan opstå mellem en »familie« af varemærker og et senere varemærke. Subsidiært har appellanten anført, at Retten ikke foretog en helhedsvurdering af risikoen for forveksling, der tog hensyn til alle relevante faktorer.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).