1

Den 29. oktober 2010 indgav Alifoods, SA, en ansøgning om registrering af et EF-varemærke til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (herefter »Harmoniseringskontoret«) i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

2

Varemærket, der er søgt registreret, er følgende figurtegn:

3

De varer og tjenesteydelser, som varemærkeansøgningen vedrørte, henhører under klasse 29, 32 og 35 i Nicearrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og svarer for hver enkelt af disse klasser til følgende beskrivelse:

4

EF-varemærkeansøgningen blev offentliggjort i EF-Varemærketidende nr. 4/2011 af 7. januar 2011.

5

Den 7. april 2011 rejste sagsøgeren, Aldi Einkauf GmbH & Co. OHG, indsigelse mod registreringen af det ansøgte varemærke for de ovenfor i præmis 3 nævnte tjenesteydelser i henhold til artikel 41 i forordning nr. 207/2009.

6

Indsigelsen var støttet på følgende ældre varemærker:

7

Begrundelsen, der er blevet påberåbt til støtte for indsigelsen, er den i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 anførte.

8

Den 7. februar 2012 forkastede indsigelsesafdelingen indsigelsen i sin helhed.

9

Den 22. februar 2012 indgav sagsøgeren i henhold til artikel 58-64 i forordning nr. 207/2009 en klage til Harmoniseringskontoret over indsigelsesafdelingens afgørelse.

10

Ved afgørelse af 25. februar 2013 (herefter »den anfægtede afgørelse«) afslog Fjerde Appelkammer ved Harmoniseringskontoret klagen.

11

For det første fandt appelkammeret, at idet sagsøgeren kun havde forelagt et uddrag fra Harmoniseringskontorets database, havde denne ikke godtgjort det internationale varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang i henhold til regel 19, stk. 1, og stk. 2, litra a), nr. ii), i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker (EFT L 303, s. 1), med senere ændringer. Appelkammeret forkastede derfor indsigelsen, for så vidt som den var støttet på nævnte varemærke (den anfægtede afgørelses punkt 10-13).

[udelades]

17

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

18

Harmoniseringskontoret har nedlagt følgende påstande:

22

Sagsøgeren har i det væsentlige gjort gældende, at appelkammeret har begået en retlig fejl, idet det forkastede indsigelsen, der var støttet på det internationale varemærke, med den begrundelse, at der ikke forelå bevis for det nævnte varemærkes eksistens.

23

Harmoniseringskontoret har bestridt grundlaget for dette argument.

24

Det bemærkes, at i henhold til ordlyden af regel 20, stk. 1, i forordning nr. 2868/95 afvises indsigelsen som grundløs, hvis den indsigende part ikke inden udløbet af den i samme forordnings regel 19, stk. 1, fastsatte frist har godtgjort sit ældre varemærkes eller sin ældre rettigheds eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang og sin ret til at gøre indsigelse.

25

Nævnte forordnings regel 19 har følgende ordlyd:

[…]«

26

I den anfægtede afgørelses punkt 13 fastslog appelkammeret, at selv om det ældre ordmærke ALDI, der er registreret under nr. 870896, er et internationalt varemærke, har sagsøgeren kun indgivet et uddrag fra Harmoniseringskontorets database. I samme punkt fandt appelkammeret derfor, at et sådan uddrag ikke udgør en kopi af det relevante registreringsbevis eller ethvert andet tilsvarende dokument, der hidrører fra den administration, hvor nævnte varemærke er blevet registreret, i dette tilfælde Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO).

27

Det bemærkes, at sagsøgeren ikke har bestridt, at denne kun har indgivet et uddrag fra Harmoniseringskontorets database, og at sagsøgeren i stævningen præciserer, at denne har indgivet et »officielt uddrag fra [Harmoniseringskontorets] online database«, hvilket ligeledes fremgår af de administrative sagsakter fra sagen ved Harmoniseringskontoret.

28

Det skal derfor konstateres, at eftersom Harmoniseringskontoret ikke er kompetent i forbindelse med håndteringen af internationale registreringer og ikke er den administration, ved hvilken nævnte varemærke er blevet registreret som omhandlet i regel 19, stk. 2, litra a), nr. ii), i forordning nr. 2868/95, udgør det dokument, som sagsøgeren har indgivet, ikke et bevis for det påberåbte internationale varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang som omhandlet i denne bestemmelse. Appelkammerets bedømmelse skal dermed tiltrædes i denne sammenhæng.

29

For fuldstændighedens skyld skal det præciseres – således som appelkammeret tilsyneladende har gjort ved i den anfægtede afgørelses punkt 13 at henvise til dets tidligere beslutningspraksis – at nævnte bedømmelse støttes af en formålsfortolkning af den relevante lovgivning. I henhold til artikel 152 i forordning nr. 207/2009 omhandler bekendtgørelsen vedrørende en international registrering, hvor Det Europæiske Fællessskab er designeret, kun visse oplysninger, herunder en kopi af varemærket samt numrene på de klasser af varer og tjenesteydelser, som ansøgningen om beskyttelse vedrører, men ikke listen over disse varer eller tjenesteydelser. Den nævnte liste er ikke oversat af Harmoniseringskontoret og er derfor alene tilgængelig på de tre sprog, som WIPO har anvendt til bekendtgørelsen af den internationale registrering, dvs. engelsk, spansk og fransk.

30

Såfremt en sådan oplysning, der er offentliggjort af Harmoniseringskontoret, skal anses for at være tilstrækkelig som bevis for det omhandlede varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang, og den internationale registrering, der designerer Fællesskabet, i denne henseende skal behandles som et EF-varemærke, følger det heraf, at dette varemærke ville opnå en særbehandling. Eftersom de dokumenter, der beviser eksistensen af de ældre rettigheder, i alle indsigelsesprocedurer, herunder dem, der behandles på et andet sprog end de sprog, som WIPO anvender i forbindelse med offentliggørelsen af de internationale registreringer, skal være tilgængelige på sagsbehandlingssproget for alle sådanne ældre rettigheder, er de internationale registreringer, hvor Fællesskabet er designeret, således undtaget i denne sammenhæng i tilfælde, hvor sagsbehandlingssproget for indsigelsen er et af de to andre af Harmoniseringskontorets officielle sprog, dvs. tysk eller italiensk. I disse tilfælde er listen over de påberåbte varer eller tjenesteydelser nemlig ikke tilgængelig på sagsbehandlingssproget. En sådan særbehandling er imidlertid hverken fastsat i forordning nr. 207/2009 eller i forordning nr. 2868/95.

31

Hvis den oplysning, som Harmoniseringskontoret har offentliggjort, kun skulle anses for at være tilstrækkelig som bevis for det omhandlede varemærkes eksistens, gyldighed og beskyttelsesomfang i indsigelsessager, hvor sagsbehandlingssproget er sammenfaldende med et af de tre sprog, som WIPO anvender i forbindelse med offentliggørelsen af internationale registreringer, ville en sådan situation ydermere ikke alene være i strid med ordlyden og fortolkningen af den omhandlede lovgivning, men også på det retlige plan skabe usikkerhed og ulighed.

32

Heraf fremgår, at appelkammeret i den anfægtede afgørelses punkt 13 med rette konkluderede, at indsigelsen skulle forkastes som ugrundet, for så vidt som den var støttet på det internationale varemærke.

33

Det følger af det anførte, at det første anbringende skal forkastes.

[udelades]

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Niende Afdeling):