Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013TA0348

    Sag T-348/13: Rettens dom af 24. september 2014 — Kadhaf Al Dam mod Rådet (Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen — indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer — begrundelsespligt — åbenbart fejlagtigt skøn — begrænsning af en annullations tidsmæssige virkninger — ansvar uden for kontraktforhold)

    EUT C 388 af 3.11.2014, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    3.11.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 388/16


    Rettens dom af 24. september 2014 — Kadhaf Al Dam mod Rådet

    (Sag T-348/13) (1)

    ((Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen - indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer - begrundelsespligt - åbenbart fejlagtigt skøn - begrænsning af en annullations tidsmæssige virkninger - ansvar uden for kontraktforhold))

    2014/C 388/20

    Processprog: fransk

    Parter

    Sagsøger: Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam (Kairo, Egypten) (ved advokat H. de Charette)

    Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved A. Vitro og V. Piessevaux, som befuldmægtigede)

    Sagens genstand

    Dels påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT L 58, s. 53), af Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen (EUT L 58, s. 1), af Rådets afgørelse 2013/182/FUSP af 22. april 2013 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT L 111, s. 50), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 689/2014 af 23. juni 2014 om gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 204/2011 (EUT L 183, s. 1), og af Rådets afgørelse 2014/380/FUSP af 23. juni 2014 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP (EUT L 183, s. 52), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren, og dels påstand om erstatning for den skade, som disse retsakter har forvoldt.

    Konklusion

    1)

    Rådets afgørelser 2013/182/FUSP af 22. april 2013 og 2014/380/FUSP af 23. juni 2014 om ændring af afgørelse 2011/137/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen annulleres, for så vidt som de fastholder Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dams navn på listerne i bilag I og IV til Rådets afgørelse 2011/137/FUSP af 28. februar 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.

    2)

    Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 689/2014 af 23. juni 2014 om gennemførelse af artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) nr. 204/2011 annulleres, for så vidt som den fastholder Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dams navn på listen i bilag III til Rådets forordning (EU) nr. 204/2011 af 2. marts 2011 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Libyen.

    3)

    Virkningerne af afgørelse 2013/182/FUSP, af afgørelse 2014/380 og af gennemførelsesforordning nr. 689/2014 opretholdes, for så vidt angår Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam, indtil udløbet af appelfristen for denne dom eller, såfremt appel er iværksat inden for denne frist, indtil Domstolens afgørelse i denne henseende.

    4)

    I øvrigt frifindes Rådet for Den Europæiske Union.

    5)

    Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam betaler de omkostninger, som er afholdt af Rådet for Den Europæiske Union, og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sit krav om erstatning.

    6)

    Rådet for Den Europæiske Union betaler de omkostninger, som er afholdt af Ahmed Mohammed Kadhaf Al Dam, og bærer sine egne omkostninger i forbindelse med kravet om annullation.


    (1)  EUT C 298 af 12.10.2013.


    Top