Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62013FN0065

    Sag F-65/13: Sag anlagt den 2. juli 2013 — ZZ mod Kommissionen

    EUT C 377 af 21.12.2013, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.12.2013   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 377/24


    Sag anlagt den 2. juli 2013 — ZZ mod Kommissionen

    (Sag F-65/13)

    2013/C 377/56

    Processprog: italiensk

    Parter

    Sagsøger: ZZ (ved advokat L. Mansullo)

    Sagsøgt: Europa-Kommissionen

    Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten

    Annullation af afslaget på sagsøgerens ansøgning til Kommissionen om, at sidstnævnte betaler ham et beløb på 10 000 EUR som følge af det tab, han angiveligt har lidt ved fremsendelsen af en skrivelse, hvori han bl.a. fik meddelelse om, at Kommissionen har modregnet hans ansøgninger om godtgørelse af de sagsomkostninger, som Kommissionen var blevet dømt til at betale, med de beløb, han skyldte Kommissionen.

    Sagsøgerens påstande

    Annullation af afgørelsen om afslag, uanset dens tilblivelsesform, på ansøgningen om erstatning af 20. juni 2012, som var indeholdt i skrivelsen af 20. juni 2012.

    Annullation af skrivelsen af 27. august 2012 med angivelsen »Ref.Ares(2012)1003126 — 27. august 2012« øverst til højre på den første af de tre sider, som skrivelsen indeholder, en skrivelse, som sagsøgeren modtog den 9. oktober 2012.

    Om fornødent annullation af afgørelsen om afslag, uanset dens tilblivelsesform, på klagen af 24. oktober 2012.

    Om fornødent annullation af skrivelsen af 11. februar 2013 med referencen HR.D.2/MB/ac 170184, affattet på italiensk, som bestod af to sider, maskinskrevne på forsiden, og som sagsøgeren modtog den 22. marts 2013.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren et beløb på 10 000 EUR med tillæg af renter på 10 % p.a. med årlig opskrivning at regne fra den 21. juni 2012 og indtil den dag, hvor førnævnte beløb betales.

    Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.


    Top