Appel iværksat den 26. februar 2013 af Alfier Costruzioni Srl m.fl. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 12. december 2012 i sag T-261/00, Sacaim SpA m.fl. mod Europa-Kommissionen

(Sag C-95/13 P)

2013/C 129/14

Processprog: italiensk

Parter

Appellanter: Alfier Costruzioni Srl m.fl.. (ved avvocati A. Vianello, A. Bortoluzzi og A. Veronese)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Den Italienske Republik og Sacaim SpA m.fl.

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for appellen gjort gældende, at der er blevet begået retlige fejl ved anvendelsen af de principper, som Domstolen har fastlagt i dommen i sagen Comitato Venezia vuole vivere hvad angår dels Kommissionens begrundelsespligt i forhold til beslutninger om statsstøtte, dels fordelingen af bevisbyrden med hensyn til forudsætningerne i artikel 107, stk. 1, TEUF.

Retten har i den appellerede kendelse ikke efterkommet Domstolens afgørelse i dom af 9. juni 2011 i sagen Comitato Venezia vuole vivere, som fastslår, at Kommissionens beslutning »skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de nationale myndigheder kan gennemføre den«. Selv om beslutningen ikke indeholdt alle de oplysninger, der var nødvendige for, at de nationale myndigheder kunne gennemføre den, fastslog Retten ikke, at den metode, som Kommissionen anvendte ved vedtagelsen af den anfægtede beslutning, var mangelfuld, hvilket indebærer en retlig fejl.

På baggrund af principper, som Domstolen har fastlagt i dommen i sagen Comitato Venezia vuole vivere tilkommer det i forbindelse med en tilbagesøgning medlemsstaten — og dermed ikke den enkelte modtager — i det konkrete tilfælde at godtgøre, at forudsætningerne i artikel 107, stk. 1, TEUF foreligger. I den foreliggende sag har Kommissionen i den anfægtede beslutning imidlertid undladt at præcisere »fremgangsmåden« for en sådan efterprøvelse. Følgelig har Den Italienske Republik, eftersom den ikke råder over de nødvendige oplysninger for at i forbindelse med tilbagesøgningen at godtgøre, om de tildelte fordele for modtagerne udgør statsstøtte — med lov nr. 228 af 24. december 2012 (artikel 1, stk. 351ff.) — besluttet at vende bevisbyrden, hvilket er i strid med praksis fra Fællesskabets domstole. Ifølge den italienske lovgiver tilkommer det navnlig ikke staten, men derimod den enkelte virksomhed, som modtager støtten tildelt i form af nedsættelse af sociale bidrag, at godtgøre, at de omhandlede fordele ikke fordrejer konkurrencen eller påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne, idet der i modsat fald opstilles en formodning om, at den tildelte fordel er egnet til at fordreje konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Alt dette er klart i strid med principperne fastslået ved dommen i sagen Comitato Venezia vuole vivere.