1.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 373/10

—

Artikel 1, stk. 1, litra d), sammenholdt med artikel 1, stk. 2, i Europa-Kommissionens afgørelse af 25. juli 2012 i statsstøttesag SA.28487 (C 16/2009 ex N 254/2009), hvorefter den finansieringsgaranti, Østrig har ydet Bayerische Landesbank, udgør statsstøtte fra Republikken Østrig til Bayerische Landesbank i artikel 107, stk. 1, TEUF’s forstand og er forenelig med det indre marked i betragtning af de tilsagn, der er afgivet i bilag I og III, og på de betingelser, der er fastsat i bilag III, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1)

Første anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til at blive hørt

Med dette anbringende gør sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke hørte sagsøgeren, før den erklærede den af sidstnævnte iværksatte foranstaltning for statsstøtte. Derfor havde sagsøgeren ikke mulighed for at redegøre for det faktiske retlige indhold af aftalen eller for at meddele senere ændringer af de faktiske omstændigheder.

2)

Andet anbringende vedrører manglende opfyldelse af begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF

Sagsøgeren har i denne henseende anført, at Kommissionen ikke i sin afgørelse har begrundet, hvorfor den omhandlede foranstaltning skal anses for at udgøre statsstøtte, herunder hvorfor statsstøtten er forenelig med det indre marked. Dermed var det hverken muligt for den berørte at opnå kendskab til grundlaget for vedtagelsen af retsakten eller for Unionens retsinstanser at udøve deres prøvelsesret.

3)

Tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 107 TEUF og 108 TEUF

Det er efter sagsøgerens opfattelse i strid med artikel 107 TEUF og 108 TEUF at anse den omhandlede foranstaltning for at udgøre statsstøtte, der er forenelig med det indre marked. Sagsøgeren har i den forbindelse anført, at der ikke betales nogen markedsbestemt godtgørelse for den omhandlede foranstaltning, og at denne ikke har nogen indvirkning på den finansielle stabilitet eller på bankernes udlånsvirksomhed i den medlemsstat, konkret Østrig, hvor foranstaltningen er iværksat, samt at Østrig ikke kan føre nogen passende kontrol med, om de resultater, der eventuelt måtte være tilsigtet i andre medlemsstater, opnås.

4)

Fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af artikel 125 TEUF

Sagsøgeren har i denne forbindelse anført, at en medlemsstat i henhold til artikel 125, stk. 1, TEUF ikke hæfter for og ikke påtager sig forpligtelser indgået af centralregeringer, regionale, lokale eller andre offentlige myndigheder i en anden medlemsstat. Da dette imidlertid ville være konsekvensen af den anfægtede kommissionsafgørelse, gør sagsøgeren en tilsidesættelse af artikel 125 TEUF gældende.

5)

Femte anbringende vedrører sagsøgtes inkompetence

Efter sagsøgerens opfattelse har Kommissionen i det foreliggende tilfælde truffet afgørelse om faktiske omstændigheder, der i virkeligheden ikke opstod i den form. Dermed har Kommissionen overskredet sin saglige kompetence.