Parter
Dommens præmisser
Afgørelse

Parter

I sag T-63/12,

Oil Turbo Compressor Co. (Private Joint Stock) , Teheran (Iran), ved advokat K. Kleinschmidt,

sagsøger,

mod

Rådet for Den Europæiske Union ved M. Bishop og Z. Kupčová, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 71), for så vidt som denne retsakt vedrører sagsøgeren,

har

RETTEN (Fjerde Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, I. Pelikánová, og dommerne K. Jürimäe (refererende dommer) og M. van der Woude,

justitssekretær: fuldmægtig K. Andová,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 11. juli 2012,

afsagt følgende

Dom

Dommens præmisser

Sagens baggrund

1. Sagsøgeren, Oil Turbo Compressor Co. (Private Joint Stock), er et i Iran stiftet selskab, der driver produktionsvirksomhed, forsker og udbyder tjenesteydelser inden for gassektoren, den petrokemiske sektor og energisektoren i almindelighed. Selskabet fremstiller og markedsfører navnlig turbiner og turbokompressorer, der er tilpasset behovene hos selskabets kunder.

2. Den 26. juli 2010 vedtog Rådet for Den Europæiske Union afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT L 195, s. 39). Artikel 20, stk. 1, i afgørelse 2010/413 fastsætter, at midler og økonomiske ressourcer tilhørende personer, der er opført på listen i bilag I og II til samme afgørelse, indefryses.

3. Den 25. oktober 2010, efter vedtagelsen af afgørelse 2010/413, vedtog Rådet forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT L 281, s. 1). Artikel 16, stk. 2, litra a), i forordning nr. 961/2010 fastsætter, at alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører eller ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, enheder eller organer, der er opregnet i bilag VIII til nævnte forordning, indefryses.

4. Den 1. december 2011 vedtog Rådet afgørelse 2011/783/FUSP om ændring af afgørelse 2010/413 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 319, s. 1, herefter »den anfægtede afgørelse«), hvorved Rådet bl.a. føjede sagsøgerens navn til listen over personer og enheder i bilag II til afgørelse 2010/413.

5. Samme dag vedtog Rådet gennemførelsesforordning (EU) nr. 1245/2011 om gennemførelse af forordning nr. 961/2010 (EUT L 319, s. 11), hvorved Rådet bl.a. føjede sagsøgerens navn til listen i bilag VIII til forordning nr. 961/2010.

6. I den anfægtede afgørelse begrundede Rådet indefrysningen af sagsøgerens midler og økonomiske ressourcer på følgende måde:

»Tilknyttet Sakhte Turbopomp va Kompressor (SATAK) (aka. Turbo Manufacturer, TCMFG), der er opført på EU’s liste«.

7. Ved skrivelse af 5. december 2011 gav Rådet sagsøgeren meddelelse om dennes optagelse på listen over personer og enheder, der er opregnet i bilag II til afgørelse 2010/413 og i bilag VIII til forordning nr. 961/2010. Denne skrivelse blev returneret til Rådet med det iranske postvæsens påtegning »er flyttet«.

8. Ved skrivelse af 9. februar 2012 anmodede sagsøgeren Rådet om at tage sin afgørelse om optagelse på listen over personer og enheder, der er opregnet i bilag II til afgørelse 2010/413 og i bilag VIII til forordning nr. 961/2010, op til fornyet behandling.

Retsforhandlinger og parternes påstande

9. Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 13. februar 2012 har sagsøgeren anlagt den foreliggende sag.

10. Ved særskilt processkrift indleveret til Rettens Justitskontor samme dag har sagsøgeren begæret sagen behandlet efter den fremskyndede procedure, som er fastsat i artikel 76a i Rettens procesreglement.

11. Ved afgørelse af 13. marts 2012 tog Retten (Fjerde Afdeling) denne anmodning til følge.

12. Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret mundtlige spørgsmål fra Retten i retsmødet den 11. juli 2012.

13. Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

– Den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.

– Der anordnes en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i medfør af procesreglementets artikel 64, hvorved Rådet pålægges at fremlægge samtlige dokumenter vedrørende den anfægtede afgørelse, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

– Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

14. Rådet har nedlagt følgende påstande:

– Frifindelse.

– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige bemærkninger

15. Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført fire anbringender. De vedrører for det første et åbenbart urigtigt skøn med hensyn til de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for den anfægtede afgørelse, for det andet en tilsidesættelse af retten til en retfærdig rettergang og til en effektiv domstolsbeskyttelse, for det tredje en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og for det fjerde en tilsidesættelse af begrundelsespligten og retten til at blive hørt.

16. Som led i det første anbringende har sagsøgeren for det første gjort gældende, at selskabet aldrig har været en filial af Sakhte Turbopomp va Kompressor (SATAK), og at dette selskab aldrig har været en af selskabets filialer. For det andet har Rådet forvekslet Turbo Compressor Manufacturer (TCMFG), som var et selskab, der var forbundet med sagsøgeren, med SATAK. For det tredje er det sagsøgerens opfattelse, at eftersom sagsøgeren ikke er bekendt med faktiske omstændigheder eller beviser, som godtgør, at TCMFG har deltaget i spredningsfølsomme nukleare aktiviteter og/eller i udvikling af atomvåbenfremføringsmidler eller af andre våbensystemer, er Rådets afgørelse 2011/299/FUSP af 23. maj 2011 om ændring af afgørelse 2010/413 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 136, s. 65), hvorved Rådet bl.a. føjede TCMFG til listen over personer og enheder, der er opregnet i bilag II til afgørelse 2010/413, ulovlig, for så vidt som den vedrører TCMFG. For det fjerde var der på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse ikke længere et krydsejerskab mellem sagsøgeren og TCMFG, da alle kapitalandele ejet af TCMFG var blevet afstået til D. den 6. juni 2011, og alle sagsøgerens andele i TCMFG var blevet afstået til Sa.

17. Rådet har bestridt sagsøgerens argumentation.

18. Ifølge retspraksis udstrækker domstolskontrollen med en afgørelses lovlighed sig til også at omfatte en vurdering af de forhold og omstændigheder, der er påberåbt som begrundelse herfor, og en efterprøvelse vedrørende de beviser og oplysninger, som vurderingen hviler på (jf. i denne retning Rettens dom af 14.10.2009, sag T-390/08, Bank Melli Iran mod Rådet, Sml. II, s. 3967, præmis 37 og 107).

19. Desuden skal lovligheden af en EU-retsakt i henhold til fast retspraksis bedømmes efter de faktiske og retlige omstændigheder på det tidspunkt, da retsakten blev udstedt (jf. analogt Rettens dom af 27.9.2006, sag T-322/01, Roquette Frères mod Kommissionen, Sml. II, s. 3137, præmis 325 og den deri nævnte retspraksis).

20. I den foreliggende sag har Rådet begrundet indefrysningen af sagsøgerens pengemidler og økonomiske ressourcer på følgende måde:

»Tilknyttet Sakhte Turbopomp va Kompressor (SATAK) (aka. Turbo Manufacturer, TCMFG), der er opført på EU’s liste«.

21. Det bemærkes, at sagsøgeren har medgivet at have været tilknyttet TCMFG, men sagsøgeren har fremlagt flere dokumenter, der godtgør, at der på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse den 1. december 2011 ikke længere forelå et krydsejerskab mellem selskabet og TCMFG, således at Rådets udtalelse, hvorefter selskabet på dette tidspunkt var et datterselskab af TCMFG, må anses for materielt urigtig.

22. Det fremgår således af sagen, at TCMFG har solgt alle de kapitalandele, som selskabet ejede i sagsøgeren, til D. den 6. juni 2011. Sagsøgeren har i denne forbindelse fremlagt en kopi af det for notar oprettede dokument samt en kopi, dateret den 6. juni 2011, af en bekræftelse, der attesterer betalingen af salgsprisen på 363 036 010 000 iranske rialer (IRR) (23 970 600 EUR). Herudover har sagsøgeren fremlagt en kopi af kvitteringen for betalingen af den skyldige afgift af det nævnte salg på 14 521 440 400 IRR (958 825 EUR) til den iranske skatteforvaltning. Endelig bemærkes, som anført af sagsøgeren, at TCMFG, i henhold til referatet af sit bestyrelsesmøde den 13. juni 2001, godkender salget af selskabets kapitalandele til D.

23. Sagsøgeren har ligeledes fremlagt dokumenter, der godtgør, at selskabet ikke længere ejede nogen aktier i TCMFG. Navnlig har sagsøgeren fremlagt bevis for, at selskabet solgte sine kapitalandele i TCMFG til Sa. den 8. juni 2011, nemlig en kopi af salgskontrakten, en kopi af kvitteringen for betalingen af salgsprisen svarende til et beløb på 160 772 410 000 IRR (10 612 500 EUR) samt en kopi af kvitteringen for betalingen af den skyldige afgift af det nævnte salg til den iranske skatteforvaltning på 6 430 896 400 IRR (424 621 EUR).

24. Under retsmødet har Rådet erkendt, at det ikke bestrider rigtigheden af disse forhold. Det må derfor lægges til grund, at selv om TCMFG ejede kapitalandele i sagsøgeren indtil den 6. juni 2011, er den anfægtede afgørelse baseret på en faktisk urigtig forudsætning, idet – som nævnt i præmis 19 ovenfor – lovligheden af denne retsakt skal bedømmes på det tidspunkt, da retsakten blev vedtaget, dvs. den 1. december 2011, på hvilket tidspunkt TCMFG havde solgt alle de omhandlede kapitalandele.

25. Denne konklusion ændres på ingen måde af de af Rådet fremførte argumenter.

26. I svarskriftet har Rådet gjort gældende, at salget af TCMFG’s og sagsøgerens krydsejede kapitalandele udelukkende er sket for at give indtryk af en selskabsspaltning og skjule det egentlige ejerskab, hvilket indebærer, at de forhold, som begrunder sagsøgerens optagelse på listen over personer og enheder, der er opregnet i bilag II til afgørelse 2010/413, forelå på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse og fortsat gør det. I øvrigt har Rådet under retsmødet hævdet, at TCMFG, på trods af det nævnte salg, fortsat havde forbindelser til sagsøgeren.

27. I denne forbindelse bemærkes, som nævnt i præmis 20 ovenfor, at Rådet i den anfægtede afgørelse har begrænset sig til at anføre den omstændighed, at sagsøgeren var et datterselskab af SATAK, også kaldet TCMFG. Rådet har på ingen måde gjort gældende, at TCMFG, selv om selskabet ikke længere ejede nogen kapitalandele i sagsøgeren, udøvede en faktisk kontrol over sagsøgeren, fordi der ved overdragelsen af kapitalandelene var tale om en handling, som havde til formål at omgå anvendelsen af de retsforskrifter, hvorefter Rådet kan optage de enheder, som ejes eller kontrolleres af personer og enheder, der har direkte tilknytning til eller yder støtte til Irans spredningsfølsomme nukleare aktiviteter, eller til udvikling af atomvåbenfremføringsmidler, på listen over personer og enheder, der er opregnet i bilag II til afgørelse 2010/413.

28. Det bemærkes endvidere, at Rådet under retsmødet udtrykkeligt har erkendt, at det har fremsat en ny begrundelse i svarskriftet og under den mundtlige forhandling for at begrunde optagelsen af sagsøgeren på den nævnte liste, idet Rådet ikke var i besiddelse af de relevante elementer til støtte for denne begrundelse på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede afgørelse.

29. Retten skal imidlertid bemærke, at lovligheden af den anfægtede afgørelse kun kan bedømmes ud fra de faktiske og retlige omstændigheder, på grundlag af hvilke den er blevet vedtaget, og ikke ud fra omstændigheder, som Rådet er blevet bekendt med efter vedtagelsen af den pågældende afgørelse, endog selv om Rådet måtte være af den opfattelse, at de pågældende omstændigheder med rette kunne begrunde den pågældende afgørelse. Retten kan således ikke imødekomme Rådets anmodning om endeligt at ændre de grunde, som denne afgørelse er baseret på (jf. analogt Rettens dom af 28.3.2012, sag T-190/10, Egan og Hackett mod Parlamentet, præmis 102 og 103 og den deri nævnte retspraksis).

30. På baggrund af det ovenstående bør det første anbringende tiltrædes. Heraf følger, at den anfægtede afgørelse bør annulleres, for så vidt som den angår sagsøgeren, idet det hverken er fornødent at gennemgå parternes øvrige anbringender og argumenter eller pålægge Rådet at fremlægge de dokumenter, som sagsøgeren har omtalt i sin anden påstand.

Sagens omkostninger

31. I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Rådet har tabt sagen, bør det pålægges det at betale sagsøgerens omkostninger i overensstemmelse med dennes påstand herom.

Afgørelse

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Fjerde Afdeling):

1) Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som den vedrører Oil Turbo Compressor Co. (Private Joint Stock).

2) Rådet for Den Europæiske Union bærer sine egne omkostninger og betaler Oil Turbo Compressors omkostninger.