Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0335

    Sag C-335/12: Sag anlagt den 13. juli 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

    EUT C 303 af 6.10.2012, p. 14–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.10.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 303/14


    Sag anlagt den 13. juli 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

    (Sag C-335/12)

    2012/C 303/27

    Processprog: portugisisk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved A. Caeiros, som befuldmægtiget)

    Sagsøgt: Den Portugisiske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF, tiltrædelsesaktens (1) artikel 254, artikel 7 i afgørelse 85/257/EØF, Euratom (2), artikel 4, 7 og 8 i forordning (EØF) nr. 579/86 (3), artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1697/79 (4) og artikel 2, 11 og 17 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 (5), idet de portugisiske myndigheder efter Portugals tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber har afslået at stille et beløb på 785 078,50 EUR vedrørende afgifter for overskydende sukkerlagre, der ikke var blevet eksporteret, til rådighed.

    Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    Ifølge oplysninger fra de portugisiske myndigheder fremlagde virksomheden William Hinton & Sons ikke beviser for at have eksporteret dennes overskydende lagre af sukker. Den 3. december 1990 meddelte de nævnte myndigheder virksomheden, at den skulle betale et yderligere beløb på 785 078,50 EUR. Virksomheden anlagde sag til prøvelse af denne afgørelse ved Supremo Tribunal Administrativo, der forelagde flere præjudicielle spørgsmål for Domstolen. Denne afsagde den 11. oktober 2001 en kendelse i sag C-30/00 (6), William Hinton & Sons, hvori den anførte, at sådanne spørgsmål »[var] blevet rejst under en retssag mellem William Hinton & Sons Lda […] og Fazenda Pública vedrørende efteropkrævning af afgifter på William Hinton’s overskudslager af sukker«. Den 8. maj 2002 annullerede Supremo Tribunal Administrativo opkrævningen af det yderligere beløb, henset til at meddelelsen var blevet givet på et tidspunkt, hvor der var indtrådt forældelse.

    Som det synes at kunne udledes af Domstolens senere praksis — dom af 7. december 2004, sag T-240/02, Koninklijke Coöperatie Cosun mod Kommissionen. Sml. II, s. 4237, og af 26. oktober 2006, sag C-68/05 P, Koninklijke Coöperatie Cosun mod Kommissionen, Sml. I, s. 10367 — kan det nævnte beløb på 785 078,50 EUR ikke fortsat anses for at være en »efterregulering«, som er den benævnelse, det fik i den kendelse, der blev afsagt af Domstolen i sagen William Hinton & Sons, men kan anses for Fællesskabernes »egne indtægter«.

    Til trods for at denne retspraksis vedrører opkrævning af et beløb i henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2670/81 (7), fordi en nærmere bestemt mængde sukker C ikke er blevet eksporteret ud af Fællesskabet, er det sikkert, at den afgiftspligtige transaktion, for hvilken det pågældende beløb opkræves, i det væsentlige er identisk med den afgiftspligtige transaktion, for hvilken der opkræves det i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 579/86 omhandlede beløb, og som nærværende sag drejer sig om. Denne bestemmelse fastsætter opkrævning af et beløb for de mængder sukker, der overstiger overgangslageret, og som ikke er blevet eksporteret uden for Fællesskabet, idet disse i overensstemmelse med sidstnævnte forordnings artikel 5, stk. 2, betragtes som afsat på Fællesskabets indre marked.

    I henhold til artikel 2 i afgørelse 85/257 udgør indtægterne fra de afgifter og lignende, der er fastsat inden for den fælles markedsordning for sukker, »egne indtægter«.

    Det fremgår af tiltrædelsesaktens artikel 254, at det nævnte beløb falder inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker. Denne regel fastsætter, at de lagre, der skal afvikles af Den Portugisiske Republik og for dennes regning, er dem, der mængdemæssigt overstiger dem, der kan anses for at udgøre normalt overførte lagre, og at »[b]egrebet »normalt overført lager« defineres for hvert produkt i henhold til de kriterier og målsætninger, der gælder for hver fælles markedsordning«, dvs. for så vidt angår sukker, at »begrebet normalt overført lager« skal defineres på grundlag af de specifikke kriterier og formål inden for den fælles markedsordning for sukker. Fællesskabsretten vedrørende eliminering af sukkerlagre falder således inden for den nævnte fælles markedsordning.

    Forordning nr. 3771/85 (8) fastsatte på grundlag af tiltrædelsesaktens artikel 258, stk. 3, »de almindelige regler for anvendelsen af artikel 254 i tiltrædelsesakten«, definerede begrebet »produkter i fri omsætning på portugisisk område«, fastslog, at »gennemførelsesbestemmelserne« vedtages »efter fremgangsmåden i […] de tilsvarende artikler i de øvrige forordninger om fælles markedsordninger« og anførte, at »[gennemførelsesbestemmelserne] i særdeleshed [skal] omfatte […] nærmere regler for afsætning af overskudsprodukter«, og at der »kan foreskrives […] opkrævning af en afgift, såfremt en interesseret ikke overholder de nærmere regler for afsætning af overskudsprodukter«.

    Forordning nr. 579/86, der fastsatte de nærmere bestemmelser for lagrene af sukkerprodukter pr. 1. marts 1986 i Portugal blev vedtaget af Kommissionen med hjemmel i forordning nr. 3771/85 og forordning nr. 1785/81 om den fælles markedsordning for sukker. Den omstændighed, at forordningen om den fælles markedsordning for sukker er et af retsgrundlagene for forordning nr. 579/86 påviser, at sidstnævntes bestemmelser, og derfor også det førnævnte beløb, henhører under den fælles markedsordning for sukker.

    Det nævnte beløb på 785 078,50 EUR kan betegnes som Fællesskabets »egne indtægter«, således som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a), i afgørelse 85/257, idet det er en indtægt fra »[de afgifter] og lignende, der er fastsat inden for den fælles markedsordning for sukker«, afledt af den særlige ordning for Den Portugisiske Republik, fastsat på tidspunktet for denne medlemsstats tiltrædelse, dvs. et beløb som de portugisiske myndigheder burde have opkrævet i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 579/86.

    Forordning nr. 3771/85 fastsætter ifølge dennes artikel 1 »de almindelige regler for anvendelsen af artikel 254 i tiltrædelsesakten« og bestemmer i dennes artikel 3, stk. 1, litra b), andet led, at »som produkter i fri omsætning på portugisisk område anses […] produkter […] der er indført i Portugal […] for hvilke indførselsformaliteterne er afsluttet, og de pligtige toldafgifter og andre afgifter med tilsvarende virkning er opkrævet i Portugal, og for hvilke der ikke er indrømmet fuldstændig eller delvis refusion af disse afgifter«. Det andet led i artikel 3, stk. 1, litra b), i forordning nr. 3771/85 omfatter alle de produkter, »der er indført i Portugal«, derfor ligeledes dem, der hidrører fra andre medlemsstater.

    Følgelig kunne og skulle sukkeret fra Danmark inkluderes i beregningen pr. 1. marts 1986 af lagrene af sukker i fri omsætning på portugisisk område. Det er de portugisiske myndigheders opfattelse, at den mængde sukker (796 821 kilo), der blev importeret i henhold til »importerklæring nr. 246« ikke — selv hvis Danmark under den foreliggende sags omstændigheder anses for at være et tredjeland — bør inkluderes i beregningen af disse lagre, idet det omhandlede sukker efter de nævnte myndigheders opfattelse ikke pr. 1. marts 1986 befandt sig i fri omsætning.

    Kommissionen deler ikke denne opfattelse, idet Tribunal Tributário de Segunda Instância i sin dom af 26. marts 1996 anså det for bevist, at der den 27. februar 1986 var foretaget toldbehandling af det pågældende sukker, og at dette samme dag var overgået til fri omsætning og forbrug.

    Hverken afgørelse 85/257 eller de afgørelser, der senere har erstattet den, eller forordning nr. 1552/89, der fastsætter kriterierne for, hvornår »egne indtægter« skal stilles til rådighed for Kommissionen, betinger tilrådighedsstillelsen af disse indtægter af, at de er opført på Fællesskabets budget. Tiltrædelsesaktens artikel 371 og 372 har til formål at tilpasse anvendelsen af afgørelse 85/257 til den særlige situation, der vedrører Portugals tiltræden, og de er ikke til hinder for, at indtægter fra det beløb, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning nr. 579/86, dvs. 785 078,50 EUR i det foreliggende tilfælde, betegnes som egne indtægter.

    Betegnelsen af et beløb som Fællesskabets egne indtægter er udledt af fællesskabsretten og i særdeleshed af afgørelse 85/257, uden at det derved har nogen relevans, hvilken betegnelse medlemsstaterne måtte give det.

    I overensstemmelse med retspraksis er det ufornødent at påvise, at tabet af egne indtægter er forårsaget af en fejl hos den ene eller anden nationale myndighed. Det er tilstrækkeligt, at det på grundlag af en endelig afgørelse truffet af Supremo Tribunal Administrativo er fastslået, at debitor ikke var forpligtet til at betale afgifterne, og at denne omstændighed er direkte knyttet til de portugisiske myndigheders sene reaktion i 1990. Domstolen gav Kommissionen medhold i denne opfattelse i dom af 15. november 2005, sag C-392/02, Kommissionen mod Danmark, Sml. I, s. 9811.

    Supremo Tribunal Administrativos dom af 8. maj 2002 fastslår, at Kommissionens opfattelse er retligt korrekt, dvs. at det skyldige beløb ikke blev meddelt debitor i rette tid, dvs. inden for fristen på tre år, at det derfor ikke var muligt at foretage opkrævning, og at de tilsvarende egne indtægter derfor ikke kunne stilles til Kommissionens rådighed.


    (1)  Akt vedrørende vilkårene for Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne (EFT 1985 L 302, s. 23).

    (2)  Rådets afgørelse 85/257/EØF, Euratom, af 7.5.1985 om Fællesskabernes ordning med egne indtægter (EFT L 128, s. 15).

    (3)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 579/86 af 28.2.1986 om de nærmere bestemmelser for lagrene af sukkerprodukter pr. 1. marts 1986 i Spanien og Portugal (EFT L 57, s. 21).

    (4)  Rådets forordning (EØF) nr. 1697/79 af 24.7.1979 om opkrævning af import- og eksportafgifter, der ikke er opkrævet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfører en forpligtelse til at betale sådanne afgifter (EFT L 197, s. 1).

    (5)  Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29.5.1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom, om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter (EFT L 155, s. 1).

    (6)  Sml. I, s. 7511.

    (7)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2670/81 af 14.9.1981 om gennemførelsesbestemmelser for produktion udover kvoterne inden for sukkersektoren (EFT L 262, s. 14).

    (8)  Rådets forordning (EØF) nr. 3771/85 af 20.12.1985 om lagre af landbrugsprodukter i Portugal (EFT L 362, s. 21).


    Top