Appel iværksat den 11. juni 2012 af You-Q BV til prøvelse af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 29. marts 2012 i sag T-369/10 — You-Q BV mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-294/12 P)

2012/C 303/22

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: You-Q BV (ved advocaat G.S.C.M. van Roeyen)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Apple Corps Limited

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Med det første anbringende har appellanten gjort gældende, at vise dele af Rettens gengivelse af sagens baggrund, nærmere bestemt vise dele af præmis 9, 12, 14, 17 og 53, ikke er korrekt foretaget og er i strid med artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (1). For det første fastslog Retten fejlagtigt, at de ældre varemærker, som Apple Corps har støttet sig på, omfatter et velkendt varemærke, idet Retten ikke fastslog denne status og endvidere ikke angav hvilket varemærke, der skulle anses for et velkendt varemærke. Disse konstateringer fra Rettens side er fejlagtige og er i strid med princippet om klarhed. For det andet tog Retten ikke korrekt hensyn til »arten af de varer eller tjenesteydelser, som de omtvistede varemærker hver er registreret for, herunder graden af disse varers eller tjenesteydelsers nærhed eller manglende lighed, samt den berørte kundekreds«, hvilken pligt følger af Domstolens dom i sag C-252/07 Intel Corporation, Sml. I, s. 8823.

Med det andet anbringende har appellanten gjort ni klagepunkter gældende, der er rettet mod den af Retten afsagte appellerede dom, og som alle er støttet på tilsidesættelse af artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009. For det første klager appellanten over det af Retten i præmis 24, 55, 56, 57 og 58 fejlagtigt fastslåede med hensyn til den manglende lighed mellem varerne og tjenesteydelserne og med hensyn til de ældre varemærkers særpræg. For det andet har appellanten anfægtet det i den appellerede doms præmis 26 fastslåede, hvorved Retten i strid med artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 foretog en adskillelse af den i denne bestemmelse fastsatte beskyttelse fra de varer og tjenesteydelser, som et renommeret varemærke er registreret for, og fra de andre betingelser for beskyttelse i henhold til den nævnte artikel (skade på det ældre varemærkes særpræg, skade på det ældre varemærkes renommé, utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg eller renommé). For det tredje har appellanten anfægtet det i den appellerede doms præmis 31 og 54 fastslåede, at de ældre varemærkers særpræg og renommé skulle have været undersøgt på baggrund af det ansøgte varemærkes opfattelse i den relevante kundekreds, idet You-Q i sin stævnings punkt 39 anfører: »Det skal endvidere bemærkes, at appelkammeret med urette ikke — som det skulle have gjort — fastlagde den kundekreds, hvis opfattelse, der skulle tages hensyn til ved bedømmelsen af det ældre varemærkes særpræg og renommé. Ifølge Intel er dette forbrugere af de varer og tjenesteydelser, som det ældre varemærke er registreret for«. For det fjerde har appellanten anfægtet det af Retten fastslåede, at appelkammeret fastslog, at den relevante kundekreds, i relation til hvilken de ældre varemærker havde et renommé, består af den brede offentlighed. For det femte har appellanten anfægtet Rettens konstatering, hvorefter bedømmelsen af, om der foreligger et renommé ifølge You-Q skal foretages på baggrund af den omhandlede kundekreds, dvs. en specialiseret kundekreds og har endvidere anfægtet Rettens betragtninger vedrørende den relevante kundekreds, navnlig en overlapning i den relevante kundekreds, hvilket ikke kan udgøre en faktor ved bedømmelsen af, om et ældre varemærke har et renommé. For det sjette har appellanten anfægtet det af Retten fastslåede vedrørende, hvad der kræves for at kunne fastslå, at der foreligger et meget stort og meget betydeligt renommé i forhold til de omhandlede varer og tjenesteydelser. For det syvende har appellanten anfægtet det af Retten fastslåede vedrørende tegnenes lighed. For det ottende har appellanten anfægtet Rettens foretagelse af den samlede vurdering og de relevante faktorer, der indgår i denne vurdering, med henblik på at fastslå den krævede forbindelse. Endelig har appellanten anfægtet den af Retten foretagne anvendelse og fortolkning af betingelserne i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009, hvorefter den utilbørlige udnyttelse må ske i forhold til de ældre varemærkers særpræg eller renommé.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).