Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62012CN0263

    Sag C-263/12: Sag anlagt den 25. maj 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

    EUT C 217 af 21.7.2012, p. 13–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.7.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 217/13


    Sag anlagt den 25. maj 2012 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik

    (Sag C-263/12)

    2012/C 217/30

    Processprog: græsk

    Parter

    Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved M. Patakia og B. Stromsky)

    Sagsøgt: Den Hellenske Republik

    Sagsøgerens påstande

    Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 3 og 4 i afgørelsen og i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde idet den ikke inden for den foreskrevne frist har foretaget alle nødvendige foranstaltninger for tilbagesøgning af den statsstøtte, som Grækenland har ydet til Ellinikos Chrysos A.E. [C 48/2008 (ex NN 61/2008)], som blev erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked i henhold til artikel 1 i Kommissionens afgørelse af 23. februar 2011 (meddelt under nummer K(2011) 1006), eller, under alle omstændigheder, ikke har givet Kommissionen meddelelse om de i henhold til denne artikel foretagne foranstaltninger på tilstrækkelig vis.

    Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

    1)

    Den 23. februar 2011 traf Kommissionen afgørelse om, at den statsstøtte på 15,34 mio. EUR, som Grækenland ulovligt ydede selskabet Ellikinos Chrysos A.E. i strid med artikel 108, stk. 3, TEUF ved et salg af aktiver og grund under deres værdi og en fritagelse for hertil knyttede afgifter med det formål at sikre beskæftigelsen og beskytte miljøet og skabe et incitament for potentielle købere af Kassandra-minerne, var uforenelig med det indre marked (1). Ved samme afgørelse pålagde Kommissionen Den Hellenske Republik at tilbagesøge statsstøtten fra støttemodtageren med renter. Den Hellenske Republik forpligtedes ligeledes til at holde Kommissionen orienteret om de nationale foranstaltninger, der blev truffet for at efterkomme denne afgørelse.

    2)

    Den Hellenske Republik anmodede om en forlængelse af den pålagte frist på to måneder for forelæggelse af oplysninger, hvilket Kommissionen ikke indrømmede på grundlag af manglende begrundelse herfor.

    3)

    På trods af Kommissionens rykkerskrivelser til Den Hellenske Republik af 19. maj 2011 og 14. juli 2011 blev der ikke inden for den foreskrevne frist leveret nogen oplysninger til Kommissionen om de trufne foranstaltninger til gennemførelse af Kommissionens afgørelse.

    4)

    Den 8. maj 2012 gav de græske myndigheder Kommissionen meddelelse om deres skrivelse dateret 25. april 2012, hvorved de krævede tilbagebetaling af statsstøtten fra selskabet Ellinikos Chrysos A.E. inden for en frist på tredive dage. Kommissionen har imidlertid fremhævet, at det beløb, der tilbagesøges, ikke er nævnt i den pågældende skrivelse. Det bemærkes, at selv om statsstøttens hovedstol blev beregnet af Kommissionen i afgørelsen, har de græske myndigheder ikke beregnet beløbet for renterne, som de skulle, og de nævner ikke disse i deres krav til selskabet. Under alle omstændigheder har denne første handling fra de græske myndigheders side først fundet sted fjorten måneder efter Kommissionens afgørelse, og Kommissionen har ikke siden modtaget nogen oplysninger om tilbagesøgningen af den omtvistede statsstøtte.


    (1)  Artikel 1 i Kommissionens afgørelse af 23.2.2011 om Grækenlands statsstøtte C 48/08 (ex NN 61/08) til Ellinikos Xrysos SA.


    Top