Ovaj je dokument isječak s web-mjesta EUR-Lex
Dokument 62012CN0202
Case C-202/12: Reference for a preliminary ruling from the Gerechtshof ’s Gravenhage (Netherlands) lodged on 30 April 2012 — Innoweb B.V. v Wegener ICT Media B.V., Wegener Mediaventions B.V.
Sag C-202/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te ’s-Gravenhage (Nederlandene) den 30. april 2012 — Innoweb BV mod Wegener ICT Media BV og Wegener Mediaventions BV
Sag C-202/12: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te ’s-Gravenhage (Nederlandene) den 30. april 2012 — Innoweb BV mod Wegener ICT Media BV og Wegener Mediaventions BV
EUT C 243 af 11.8.2012., str. 2–3
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
11.8.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 243/2 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Gerechtshof te ’s-Gravenhage (Nederlandene) den 30. april 2012 — Innoweb BV mod Wegener ICT Media BV og Wegener Mediaventions BV
(Sag C-202/12)
2012/C 243/03
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Gerechtshof te ’s-Gravenhage
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Innoweb BV
Sagsøgte: Wegener ICT Media BV og Wegener Mediaventions BV
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal direktivets (1) artikel 7, stk. 1, fortolkes således, at der er tale om genanvendelse (tilgængeliggørelse) af hele eller en væsentlig del af indholdet, vurderet kvalitativt eller kvantitativt, af en database, som udbydes (online) via et websted, såfremt en tredjemand via en af ham udbudt dedicated metasøgemaskine giver almenheden mulighed for at gennemsøge hele indholdet af denne database eller en væsentlig del heraf i »realtime« ved at udføre en »oversat« søgeordre fra en bruger på søgemekanismen på det websted, på hvilket databasen udbydes? |
2) |
I benægtende fald, hvad gælder da, såfremt tredjemanden efter modtagelse af resultaterne af søgeordren sender den enkelte bruger en ganske lille del af indholdet af databasen eller viser det for sidstnævnte på sit eget websted og i dettes format? |
3) |
Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 og 2 betydning, at tredjemanden til stadighed gennemfører disse handlinger, og dagligt udfører 100 000 søgeordrer fra brugere via sin egen søgemaskine i »oversat« form og gør de modtagne resultater tilgængelige for de forskellige brugere på den måde, der er beskrevet ovenfor? |
4) |
Skal direktivets artikel 7, stk. 5, fortolkes således, at det her omhandlede forbud gælder gentagne og systematiske genanvendelser af uvæsentlige dele af databasens indhold, som strider mod en normal udnyttelse af basen, eller som skader databasefremstillerens legitime interesser urimeligt, eller er det tilstrækkeligt, at der er tale om gentagne eller systematiske genanvendelser? |
5) |
Såfremt det må kræves, at der er tale om gentagne og systematiske genanvendelser, hvad er
|
6) |
Skal direktivets artikel 7, stk. 5, fortolkes således, at det heri indeholdte forbud ikke gælder, såfremt en tredjemand gentagne gange kun gør uvæsentlige dele af indholdet af databasen pr. søgeordre tilgængelig for de enkelte brugere af denne tredjemands metasøgemaskine? |
7) |
I bekræftende fald, er dette også tilfældet, såfremt den kumulative virkning af den gentagne genanvendelse af uvæsentlige dele er, at en væsentlig del af databasens indhold gøres tilgængelig for de enkelte brugere tilsammen? |
8) |
Skal artikel 7, stk. 5, fortolkes således, at denne artikels betingelser er opfyldt, såfremt der er tale om handlinger, som der ikke er givet tilladelse til, og som bevirker, at hele eller en væsentlig del af indholdet af en beskyttet database ved den kumulative virkning af genanvendelsen gøres tilgængelig for almenheden, eller må det også gøres gældende og bevises, at disse handlinger strider mod en normal udnyttelse af basen eller skader databasefremstillerens legitime interesser urimeligt? |
9) |
Må det antages, at den investering, som databasens fremstiller har foretaget, påføres en alvorlig skade, såfremt der er tale om de førnævnte handlinger? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11.3.1996 om retlig beskyttelse af databaser, EFT L 77, s. 20.