Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62011CN0449

    Sag C-449/11 P: Appel iværksat den 1. september 2011 af Solvay Solexis SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-195/06 P, Solvay Solexis mod Kommissionen

    EUT C 311 af 22.10.2011, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    22.10.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 311/29


    Appel iværksat den 1. september 2011 af Solvay Solexis SpA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Udvidede Afdeling) den 16. juni 2011 i sag T-195/06 P, Solvay Solexis mod Kommissionen

    (Sag C-449/11 P)

    2011/C 311/48

    Processprog: italiensk

    Parter

    Appellant: Solvay Solexis SpA (ved avvocati T. Salonico, G.L. Zampa og G. Barone)

    Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

    Appellanten har nedlagt følgende påstande

    Den appellerede dom ophæves, og beslutningen annulleres, for så vidt som de fastslår Ausimonts deltagelse i overtrædelsen før maj — september 1997, og følgelig foretages der en ny beregning af den bøde, som appellanten er blevet pålagt i beslutningens artikel 2.

    Den appellerede dom ophæves, og beslutningen annulleres, for så vidt som de for perioden efter maj — september 1997 ikke anerkender den mindre grovhed af Ausimonts adfærd på grund af selskabets manglende deltagelse i aftalen om begrænsning af produktionskapaciteten, og for så vidt som de placerer selskabet i en forkert kategori med henblik på fastsættelse af bødens grundbeløb, og følgelig foretages der en ny beregning af den bøde, som appellanten er blevet pålagt i beslutningens artikel 2.

    Subsidiært ophæves den appellerede dom for så vidt angår de dele, der er omhandlet ovenfor, og sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer en ny afgørelse.

    Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

    Anbringender og væsentligste argumenter

    I.

    Tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og artikel 2 i forordning nr. 1/2003 (1), selvmodsigende og utilstrækkelig begrundelse og hermed forbundet åbenbart urigtig gengivelse af beviserne, for så vidt det ikke er godtgjort, at Ausimonts adfærd fra maj 1995 til september 1997 kan anses for at udgøre en del af en »aftale« eller »samordnet praksis« samt manglende begrundelse af afvisningen af de objektive beviser, som appellanten har fremlagt for at vise, at Ausimonts adfærd i denne periode var stærkt konkurrenceorienteret og selvstændig.

    II.

    Tilsidesættelse af principperne om ligebehandling, forbud mod forskelsbehandling og retssikkerhed også i lyset af den manglende overholdelse af retningslinierne fra 1998 for beregningen af bøder (2) og manglende begrundelse samt åbenbart urigtig gengivelse af beviserne hvad angår bedømmelsen af grovheden af Ausimonts adfærd og fastsættelse af sanktionen over for selskabet.


    (1)  EUT L 1, s. 1.

    (2)  EFT 1998 C 9, s. 3.


    Top