Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0467

    Sag C-467/10: Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. marts 2012 — straffesag mod Baris Akyüz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Gießen — Tyskland) (Direktiv 91/439/EØF og 2006/126/EF — gensidig anerkendelse af kørekort — en medlemsstats nægtelse af at anerkende gyldigheden af et kørekort udstedt i en anden medlemsstat i forhold til en person, der ikke opfylder de fysiske og psykiske krav til egnethed til at føre et motorkøretøj ifølge førstnævnte stats lovgivning)

    EUT C 118 af 21.4.2012, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    21.4.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 118/4


    Domstolens dom (Anden Afdeling) af 1. marts 2012 — straffesag mod Baris Akyüz (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Gießen — Tyskland)

    (Sag C-467/10) (1)

    (Direktiv 91/439/EØF og 2006/126/EF - gensidig anerkendelse af kørekort - en medlemsstats nægtelse af at anerkende gyldigheden af et kørekort udstedt i en anden medlemsstat i forhold til en person, der ikke opfylder de fysiske og psykiske krav til egnethed til at føre et motorkøretøj ifølge førstnævnte stats lovgivning)

    2012/C 118/06

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Landgericht Gießen

    Part i hovedsagen

    Baris Akyüz

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Landgericht Gießen — fortolkning af artikel 1, stk. 2, og artikel 8, stk. 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort (EFT L 237, s. 1) samt af artikel 2, stk. 1, og artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (EUT L 403, s. 18) — gensidig anerkendelse af kørekort — en medlemsstats nægtelse af at anvende gyldigheden af et kørekort udstedt i en anden medlemsstat i forhold til en person, der ikke opfylder de fysiske og psykiske krav til egnethed til at føre motorkøretøj ifølge førstenævnte stats retsforskrifter

    Konklusion

    1)

    Såvel artikel 1, stk. 2, sammenholdt med artikel 8, stk. 2 og 4, i Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort, som artikel 2, stk. 1, sammenholdt med artikel 11, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, skal fortolkes således, at de er til hinder for en værtsmedlemsstats lovgivning, der gør det muligt for denne inden for sit område at nægte at anerkende et kørekort, der er udstedt i en anden medlemsstat, når indehaveren af dette kørekort ikke har været omfattet af nogen af denne værtsmedlemsstat truffen foranstaltning som omhandlet i nævnte artikel 8, stk. 4, i direktiv 91/439 eller artikel 11, stk. 4, andet afsnit, i direktiv 2006/126, men i den sidstnævnte stat er blevet nægtet udstedelse af et første kørekort med den begrundelse, at de fysiske og psykiske krav til egnethed til på betryggende vis at føre motorkøretøj ikke var opfyldt i henhold til denne stats lovgivning.

    2)

    De nævnte sammenholdte bestemmelser skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en værtsmedlemsstats lovgivning, der gør det muligt for denne inden for sit område at nægte at anerkende et kørekort, der er udstedt i en anden medlemsstat, når det på grundlag af uanfægtelige oplysninger hidrørende fra den udstedende medlemsstat godtgøres, at kørekortindehaveren på tidspunktet for udstedelsen af dette kørekort ikke opfyldte det i artikel 7, stk. 1, litra b), i direktiv 91/439 og i artikel 7, stk. 1, litra e), i direktiv 2006/126 fastsatte krav om sædvanlig bopæl. I denne henseende kan den omstændighed, at den udstedende medlemsstat ikke fremsender disse oplysninger til værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder direkte, men udelukkende indirekte i form af en meddelelse fra tredjemand, ikke i sig selv udelukke, at disse oplysninger kan anses for at hidrøre fra den udstedende medlemsstat, for så vidt som de stammer fra en af den sidstnævnte medlemsstats myndigheder.

    Det påhviler den forelæggende ret at undersøge, om oplysninger, der er opnået under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende, kan kvalificeres som oplysninger, der hidrører fra den udstedende medlemsstat, og i givet fald bedømme de nævnte oplysninger og vurdere, ved at tage hensyn til samtlige omstændigheder i den sag, der verserer for den, om de udgør uanfægtelige oplysninger, som attesterer, at indehaveren af kørekortet ikke havde sædvanlig bopæl på den sidstnævnte stats område på tidspunktet for udstedelsen af sit kørekort.


    (1)  EUT C 328 af 4.12.2010.


    Top