Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0257

    Sag C-257/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. december 2011 — Försäkringskassan mod Elisabeth Bergström (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta förvaltningsdomstolen (tidligere Regeringsrätten) — Sverige) (Vandrende arbejdstagere — social sikring — aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer — forordning (EØF) nr. 1408/71 — statsborger i en medlemsstat, der har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i Schweiz — tilbagevenden til oprindelseslandet)

    EUT C 39 af 11.2.2012, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    11.2.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 39/4


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. december 2011 — Försäkringskassan mod Elisabeth Bergström (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Högsta förvaltningsdomstolen (tidligere Regeringsrätten) — Sverige)

    (Sag C-257/10) (1)

    (Vandrende arbejdstagere - social sikring - aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer - forordning (EØF) nr. 1408/71 - statsborger i en medlemsstat, der har haft erhvervsmæssig beskæftigelse i Schweiz - tilbagevenden til oprindelseslandet)

    (2012/C 39/05)

    Processprog: svensk

    Den forelæggende ret

    Högsta förvaltningsdomstolen (tidligere Regeringsrätten)

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Försäkringskassan

    Sagsøgt: Elisabeth Bergström

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Högsta förvaltningsdomstolen (tidligere Regeringsrätten) — fortolkning af artikel 3, stk. 1, og artikel 72 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT 1971 II, s. 366), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 3427/89 af 30. oktober 1989 (EFT L 331, s. 1), samt af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer (EFT 2002 L 114, s. 6) — retten til børnepasningsydelser (föräldrapenning) — national lovgivning, som betinger retten til familieydelser, der er højere end den garanterede grundtakst, af, at der er tilbagelagt en periode af en vis længde med tilknytning til en sygesikringsordning — størrelsen af familieydelser fastsat på grundlag af indkomsten fra erhvervsmæssig beskæftigelse i denne medlemsstat — person, som har bopæl i en medlemsstat (Sverige), men har tilbagelagt hele den referenceperiode, der anvendes til at fastsætte højere familieydelser, under en sygesikringsordning i en anden stat (Schweiz)

    Konklusion

    1)

    Artikel 8, litra c), i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, og artikel 72 i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1386/2001 af 5. juni 2001, skal fortolkes således, at den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning retten til en familieydelse, såsom den i hovedsagen omhandlede, er underlagt en betingelse om, at der er tilbagelagt forsikrings- eller beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig erhvervsvirksomhed, med henblik på tildelingen af denne familieydelse skal tage hensyn til sådanne perioder, som i deres helhed er tilbagelagt på Det Schweiziske Forbunds område.

    2)

    Nævnte aftales artikel 8, litra a), samt artikel 3, stk. 1, artikel 23, stk. 1 og 2, artikel 72 og afsnit N, nr. 1), i bilag VI til forordning nr. 1408/71, som ændret ved forordning nr. 1386/2001, skal fortolkes således, at når størrelsen af en familieydelse, såsom den i hovedsagen omhandlede, skal fastsættes i henhold til reglerne om ydelser ved sygdom, skal dette beløb for en person, som har tilbagelagt de beskæftigelsesperioder, der er nødvendige med henblik på at erhverve denne ret, på en anden kontraherende parts område i periodernes helhed, beregnes under hensyntagen til indkomsten for en person, som har erfaring og kvalifikationer, der kan sammenlignes med den pågældendes, og som udøver et tilsvarende erhverv på området i den medlemsstat, hvor der anmodes om ydelsen.


    (1)  EUT C 195 af 17.7.2010.


    Top