Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62010CA0087

    Sag C-87/10: Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juni 2011 — Electrosteel Europe sa mod Edil Centro SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Ordinario di Vicenza — Italien) (Retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning (EF) nr. 44/2001 — specielle kompetenceregler — artikel 5, nr. 1), litra b), første led — retten på opfyldelsesstedet for den kontraktmæssige forpligtelse, som ligger til grund for sagen — salg af varer — leveringssted — kontrakt, der indeholder klausulen: »Levering: ab fabrik« )

    EUT C 226 af 30.7.2011, p. 6–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.7.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 226/6


    Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 9. juni 2011 — Electrosteel Europe sa mod Edil Centro SpA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale Ordinario di Vicenza — Italien)

    (Sag C-87/10) (1)

    (Retternes kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område - forordning (EF) nr. 44/2001 - specielle kompetenceregler - artikel 5, nr. 1), litra b), første led - retten på opfyldelsesstedet for den kontraktmæssige forpligtelse, som ligger til grund for sagen - salg af varer - leveringssted - kontrakt, der indeholder klausulen: »Levering: ab fabrik«)

    2011/C 226/09

    Processprog: italiensk

    Den forelæggende ret

    Tribunale Ordinario di Vicenza

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Electrosteel Europe sa

    Sagsøgt: Edil Centro SpA

    Sagens genstand

    Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunale Ordinario di Vicenza — fortolkning af artikel 5, nr. 1, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1) — specielle kompetenceregler — begrebet »det sted, hvor varerne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret« — det endelige bestemmelsessted for de i kontrakten omhandlede varer eller det sted, hvor sælgeren opfylder sin leveringsforpligtelse

    Konklusion

    Artikel 5, nr. 1), litra b), første led, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at stedet, hvor varerne er blevet eller skulle have været leveret i henhold til aftalen i forbindelse med forsendelseskøb, skal fastlægges på grundlag af kontraktbestemmelserne.

    Med henblik på at bedømme, om leveringsstedet er bestemt »i henhold til aftalen«, må den nationale ret, for hvilken sagen er indbragt, tage hensyn til alle denne aftales relevante begreber og klausuler, som gør det muligt klart at bestemme leveringsstedet, herunder de begreber og klausuler, der i almindelighed er anerkendt og fastsat ved sædvane i international handel, såsom Incoterms (»international commercial terms«), der er udarbejdet af Det Internationale Handelskammer, i den version, der blev offentliggjort i 2000.

    Hvis det ikke er muligt at fastlægge leveringsstedet på dette grundlag uden at henholde sig til den materielle ret, som finder anvendelse på kontrakten, er dette sted det sted, hvor varerne fysisk overdrages til køberen, hvorved han får eller skulle have fået den faktiske råderet over disse varer på salgstransaktionens endelige bestemmelsessted.


    (1)  EUT C 100 af 17.4.2010.


    Top