Forenede sager C-422/09, C-425/09 og C-426/09

Vassiliki Stylianou Vandorou m.fl.

mod

Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton

(anmodninger om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias)

»Artikel 39 EF og 43 EF – direktiv 89/48/EF – anerkendelse af eksamensbeviser – begrebet »erhvervserfaring««

Sammendrag af dom

Fri bevægelighed for personer – etableringsfrihed – arbejdstagere – anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationsbeviser – direktiv 89/48 – lovreguleret erhverv – erhvervserfaring – begreb

[art. 39 EF og 43 EF; Rådets direktiv 89/48, art. 1, litra e), og art. 4, stk. 1, litra b)]

En national myndighed, der har til opgave at anerkende faglige kvalifikationer, der er opnået i en anden medlemsstat, har på grundlag af artikel 39 EF og 43 EF pligt til ved fastsættelsen af eventuelle udligningsforanstaltninger, der har til formål at kompensere for væsentlige forskelle mellem den uddannelse, der er gennemført af ansøgeren, og den uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten, at tage hensyn til al praktisk erfaring, der helt eller delvis kan udligne disse forskelle.

Selv om den erfaring, sagsøgerne har erhvervet før opnåelse af det eksamensbevis, der giver dem ret til at udøve det pågældende erhverv i en medlemsstat, ikke kan anses for at omfatte udøvelsen af lovreguleret erhvervsvirksomhed, og selv om der ikke gælder nogen pligt i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b), andet afsnit, i direktiv 89/48 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed, til at tage hensyn til en praktisk erfaring, som ikke er »erhvervserfaring« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette direktivs artikel 1, litra e), skal de foranstaltninger, der træffes på grundlag af EU-retten, være i overensstemmelse med de generelle principper heri, bl.a. proportionalitetsprincippet. I denne henseende kan den effektive udøvelse af de grundlæggende friheder, der er garanteret i artikel 39 EF og 43 EF, hindres på ubegrundet vis, hvis de nationale myndigheder, der har kompetence til at anerkende eksamensbeviser, der er opnået i en anden medlemsstat, ser bort fra relevante kundskaber og kvalifikationer, som allerede er erhvervet af en ansøger, der ønsker på det nationale område at udøve et erhverv, hvortil adgangen ifølge den nationale lovgivning er betinget af opnåelse af et diplom eller erhvervsmæssige kvalifikationer. Den præcise værdi, der skal tillægges denne erfaring, skal fastsættes af den kompetente myndighed i lyset af de særlige opgaver, der er udført, de kundskaber, der er erhvervet og anvendt ved udførelsen af disse opgaver, samt det ansvar og den grad af uafhængighed, vedkommende har haft.

(jf. præmis 61, 64-66, 69 og 72 samt domskonkl.)

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

2. december 2010 (*)

»Artikel 39 EF og 43 EF – direktiv 89/48/EF – anerkendelse af eksamensbeviser – begrebet »erhvervserfaring««

I de forenede sager C-422/09, C-425/09 og C-426/09,

angående anmodninger om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) ved afgørelser af 12. maj 2009, indgået til Domstolen den 28. oktober 2009, i sagerne:

Vassiliki Stylianou Vandorou (sag C-422/09)

Vassilios Alexandrou Giankoulis (sag C-425/09)

Ioannis Georgiou Askoxilakis (sag C-426/09)

mod

Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton,

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, K. Schiemann (refererende dommer), og dommerne L. Bay Larsen og C. Toader,

generaladvokat: P. Mengozzi

justitssekretær: fuldmægtig K. Malacek,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 23. september 2010,

efter at der er afgivet indlæg af:

–        den græske regering ved E. Skandalou, som befuldmægtiget

–        Europa-Kommissionen ved G. Zavvos og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1        De præjudicielle anmodninger vedrører fortolkningen af artikel 1, litra e), og artikel 4, stk. 1, litra b), i Rådets direktiv 89/48/EØF af 21. december 1988 om indførelse af en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser for erhvervskompetencegivende videregående uddannelser af mindst tre års varighed (EFT 1989 L 19, s. 16), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/19/EF af 14. maj 2001 (EFT L 206, s. 1, herefter »direktiv 89/48«).

2        Disse anmodninger er fremsat inden for rammerne af sager mellem Vassiliki Stylianou Vandorou, Vassilios Alexandrou Giankoulis og Ioannis Georgiou Askoxilakis på den ene side og Ypourgos Ethnikis Paideias kai Thriskevmaton (ministeren for undervisning og trossamfund) på den anden side vedrørende visse afgørelser fra Symvoulio Anagnorisis Epangelmatikis Isotimias Titlon Tritovathmias Ekpaidefsis (rådet for anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelser som erhvervsmæssigt ligeværdige, herefter »Saeitte«). Ved disse afgørelser har Saeitte betinget retten for sagsøgerne i hovedsagerne til i Grækenland at udøve det erhverv, som de har ret til at udøve i andre medlemsstater, af udligningsforanstaltninger, nemlig en egnethedsprøve eller en prøvetid.

 Retsforskrifter

 EU-retlige forskrifter

3        Det fremgår af tredje og fjerde betragtning til direktiv 89/48, at direktivet har til formål at indføre en generel ordning for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser med henblik på at lette europæiske borgeres adgang til at udøve enhver form for erhvervsvirksomhed, som i værtslandet er gjort betinget af, at borgeren har gennemgået en postgymnasial uddannelse, forudsat at de er i besiddelse af et eksamensbevis, som giver adgang til disse aktiviteter, bekræfter en uddannelse af mindst tre års varighed og er udstedt i en anden medlemsstat.

4        Artikel 1 i direktiv 89/48 bestemmer:

»I dette direktiv forstås ved:

a)      eksamensbevis: ethvert eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis eller samtlige sådanne eksamensbeviser, certifikater eller andre kvalifikationsbeviser under ét

–        som er udstedt af en kompetent myndighed i en medlemsstat, der er udpeget i overensstemmelse med denne stats love eller administrative bestemmelser

–        hvoraf det fremgår, at indehaveren med positivt resultat har gennemgået en postgymnasial uddannelse af mindst tre års varighed eller af tilsvarende varighed på deltid, ved et universitet eller en anden højere læreanstalt eller ved en anden uddannelsesinstitution med tilsvarende uddannelsesniveau, og i påkommende tilfælde, at han med positivt resultat har gennemgået den erhvervsmæssige uddannelse, der kræves ud over den postgymnasiale uddannelse, og

–        hvoraf det fremgår, at indehaveren besidder de erhvervsmæssige kvalifikationer, der er påkrævet for at få adgang til et lovreguleret erhverv i den pågældende medlemsstat eller til at udøve det,

såfremt den uddannelse, som dette eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis er udstedt for, overvejende har fundet sted i Fællesskabet, eller såfremt indehaveren har en erhvervserfaring af tre års varighed attesteret af den medlemsstat, som har anerkendt et eksamensbevis, certifikat eller andet kvalifikationsbevis udstedt i et tredjeland.

[…]

[…]

c)      lovreguleret erhverv: den eller de samlede lovregulerede erhvervsmæssige former for virksomhed, der udgør dette erhverv i en medlemsstat

d)      lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed: erhvervsmæssig virksomhed, når der enten direkte eller indirekte ifølge love eller administrative bestemmelser kræves et eksamensbevis for i en medlemsstat at optage eller udøve denne virksomhed eller en form heraf. Som en form for udøvelse af lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed betragtes bl.a.:

–        udøvelse af en aktivitet under anvendelse af en faglig titel, såfremt anvendelse af den pågældende titel er forbeholdt personer, der er i besiddelse af det i henhold til love eller administrative bestemmelser krævede eksamensbevis

–        udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed inden for sundhedssektoren, i det omfang vederlag og/eller refusion for denne virksomhed i henhold til medlemsstatens sociale sikringsordning er betinget af, at den pågældende er i besiddelse af et eksamensbevis.

[…]

e)      erhvervserfaring: faktisk og lovmæssig udøvelse af et bestemt erhverv i en medlemsstat

f)      prøvetid: udøvelse af et lovreguleret erhverv, der finder sted i værtslandet på en kvalificeret fagmands ansvar og eventuelt er ledsaget af en supplerende uddannelse. Prøvetiden afsluttes med en bedømmelse. […]

g)      egnethedsprøve: en kontrol udelukkende af ansøgerens faglige kundskaber, som foretages af værtslandets kompetente myndigheder, og hvis formål er at vurdere ansøgerens egnethed til at udøve et lovreguleret erhverv i dette land.

Med henblik på denne kontrol opstiller de kompetente myndigheder en liste over de fag, der på grundlag af en sammenligning mellem den uddannelse, der kræves i den pågældende medlemsstat, og den uddannelse, som ansøgeren har fået, ikke er omfattet af eksamensbeviset eller det eller de kvalifikationsbeviser, som ansøgeren fremlægger.

Ved egnethedsprøven skal der tages hensyn til det forhold, at ansøgeren i oprindelseslandet eller det land, han kommer fra, er en kvalificeret fagmand. Prøven skal vedrøre fag, som vælges blandt dem, der er opført på listen, og hvortil kendskab er en væsentlig forudsætning for, at ansøgeren kan udøve det pågældende erhverv i værtslandet. Prøven kan ligeledes omfatte kendskabet til den faglige etik, der gælder for de pågældende former for virksomhed i dette land. De nærmere betingelser for egnethedsprøven fastsættes af værtslandets kompetente myndigheder under overholdelse af reglerne i fællesskabsretten.

[…]«

5        I henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 89/48 gælder direktivet for enhver statsborger i en medlemsstat, der ønsker at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en værtsmedlemsstat.

6        Artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 89/48 bestemmer:

»Når der i værtslandet kræves et eksamensbevis for at optage eller udøve et bestemt lovreguleret erhverv, kan den kompetente myndighed ikke under henvisning til manglende kvalifikationer nægte en EF-statsborger adgang til at optage eller udøve et sådant erhverv på samme vilkår som dem, der gælder for landets egne statsborgere:

a)      såfremt ansøgeren er i besiddelse af det eksamensbevis, som i en anden medlemsstat er foreskrevet som betingelse for adgang til dér at optage eller udøve det samme erhverv, og som er opnået i en medlemsstat, […]«

7        Artikel 4 i direktiv 89/48 har følgende ordlyd:

»1.      Artikel 3 er ikke til hinder for, at værtslandet ligeledes af ansøgeren kræver:

a)      at han beviser, at han har erhvervserfaring, når varigheden af den uddannelse, som han i henhold til artikel 3, litra a) og b), dokumenterer at have gennemgået, er mindst et år kortere end den uddannelsestid, der kræves i værtslandet. […]

[…]

b)      at han gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige tre år, eller består en egnethedsprøve

–        når den uddannelse, han i henhold til artikel 3, litra a) og b), har fået, omfatter fag eller discipliner, der er væsentligt forskellige fra dem, der er omfattet af det eksamensbevis, som er foreskrevet i værtslandet, eller

[…]

Kræver værtslandet, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller består en egnethedsprøve, skal det først undersøge, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet i løbet af sin erhvervserfaring, er af en sådan karakter, at de helt eller delvis dækker den væsentlige forskel, der er henvist til i det foregående afsnit.

Gør værtslandet brug af denne mulighed, skal det give ansøgeren ret til at vælge mellem prøvetid og egnethedsprøve. For erhverv, for hvis udøvelse det er nødvendigt at have nøje kendskab til national ret, og i forbindelse med hvilke rådgivning og/eller bistand med hensyn til national ret indgår som et væsentligt og fast element, kan værtslandet som en fravigelse af dette princip foreskrive en prøvetid eller en egnethedsprøve. […]

2.      Værtslandet kan dog ikke anvende bestemmelserne i stk. 1, litra a) og b), kumulativt.«

 Nationale bestemmelser

 Foranstaltningerne med henblik på gennemførelsen af direktiv 89/48 i national ret

8        Præsidentielt dekret nr. 165/2000 af 23. juni 2000 (FEK A’ 149/28.6.2000), som ændret ved præsidentielt dekret nr. 373/2001 af 22. oktober 2001 (FEK A’ 251) og præsidentielt dekret nr. 385/2002 af 23. december 2002 (FEK A’ 334 herefter »dekret nr. 165/2000«), har til formål at gennemføre direktiv 89/48 i den græske retsorden.

9        Således gengiver artikel 2, stk. 5 og 7, artikel 3, artikel 4, stk. 1, litra a), og artikel 5 i dekret nr. 165/2000 ordlyden af artikel 1, litra e) og g), artikel 2, stk. 1, artikel 3, stk. 1, litra a), og artikel 4 i direktiv 89/48, som gengivet ovenfor.

10      Ved artikel 10 i dekret nr. 165/2000 blev Saeitte herudover oprettet som et kollegialt organ under ministeriet for uddannelse og trossamfund, som i medfør af samme dekrets artikel 11 har til opgave at tage stilling til ansøgninger om anerkendelse af eksamensbeviser for videregående uddannelser, der er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 89/48.

 Erhvervet som maskiningeniør og som telekommunikationsingeniør

11      I Grækenland er erhvervet som maskiningeniør og som telekommunikationsingeniør lovregulerede erhverv, hvis udøvelse er forbeholdt medlemmerne af Techniko Epimelitirio tis Elladas (Grækenlands teknikerforbund, herefter »TEE«).

12      Præsidentielt dekret af 27. november og 14. december 1926 om kodificering af forskrifterne og bestemmelserne om sammensætningen af TEE (FEK A’ 430), som ændret ved lov nr. 1486/1984 (FEK A’ 161) og ved præsidentielt dekret nr. 512/1991 af 30. november og 12. december 1991 (FEK A’ 190, herefter »TEE-dekretet«), bestemmer i artikel 2, stk. 1, at som medlemmer af TEE optages alle statsborgere i en medlemsstat, »som er indehavere af et eksamensbevis fra Ethniko Metsovio Polytechneio, fra Grækenlands polytekniske læreanstalter eller fra læreanstalter på samme niveau i andre lande og har fået tilladelse til at udøve erhvervet«.

13      Erhvervsudøverne er opdelt i ni specialområder, der er opregnet i dette dekrets artikel 2, stk. 5, herunder specialet som maskiningeniør, men ikke som telekommunikationsingeniør.

14      I henhold til TEE-dekretets artikel 2, stk. 6, indplaceres specialområder, der ikke er omfattet af artikel 2, stk. 5, i det nærmest beslægtede specialområde. Uafhængigt heraf har et medlem af TEE, som er således registreret, de erhvervsmæssige rettigheder, der hører til det specialområde eller blot til den specialisering, der er anført i tilladelsen til at udøve erhvervet, som fastsat i den til enhver tid gældende lovgivning.

15      TEE-dekretets artikel 4, stk. 3, bestemmer bl.a., at TEE afholder eksaminer og udsteder tilladelser til at udøve erhvervet som ingeniør i overensstemmelse med de gældende bestemmelser samt fører et register over ingeniører.

16      I denne sammenhæng tillægges TEE i henhold til artikel 1 og 4 i lov nr. 1225/1981 af 30. og 31. december 1981 (FEK B’ 713) kompetencen til at meddele tilladelse til erhvervsudøvelse i Grækenland for ingeniører med eksamensbevis fra græske videregående uddannelsesinstitutioner samt fra ligeværdige videregående uddannelsesinstitutioner i udlandet. I henhold til artikel 1, stk. 3, i samme lov gælder det også i de tilfælde, hvor ingeniører har eksamensbeviser fra videregående uddannelsesinstitutioner i udlandet med specialer, der ikke svarer til de specialer, som ingeniører med eksamensbevis fra videregående uddannelsesinstitutioner i Grækenland har.

17      I medfør af lov nr. 1225/1981 blev der udstedt en fællesministeriel bekendtgørelse ED 5/4/339 af 14. september og 5. oktober 1984 fra ministeren for offentlige arbejder og ministeren for undervisning og trossamfund, som fastsatte proceduren for TEE’s udstedelse af tilladelse til at udøve ingeniørerhvervet.

 Tvisterne i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

 Sag C-422/09 (Vandorou)

18      Efter at have gennemført studier og aflagt eksaminer på postgraduateniveau ved London Guildhall University (Det Forenede Kongerige) fra september 1994 til februar 1997, opnåede Vassiliki Stylianou Vandorou graden »Master of Business Administration«. Under studietiden havde hun arbejdet i Det Forenede Kongerige, bl.a. for selskabet Elf Oil Ltd (herefter »Elf Oil«).

19      Den 15. august 1997 indmeldte Vassiliki Stylianou Vandorou sig i Association of Chartered Certified Accountants (foreningen af autoriserede revisorer i Det Forenede Kongerige, herefter »ACCA«). Efter at have gennemført en række eksaminer og gennemført den krævede godkendte praktik inden for regnskab og revision, blev hun officielt medlem af denne faglige organisation den 17. april 2000 og fik titlen »Chartered Certified Accountant« (autoriseret revisor). I den mellemliggende periode havde Vassiliki Stylianou Vandorou arbejdet i Grækenland i revisionsaktieselskabet Pricewaterhouse Coopers (herefter »Pricewaterhouse Coopers«).

20      Den 10. april 2002 indgav Vassiliki Stylianou Vandorou en anmodning til Saeitte med henblik på anerkendelsen af hendes ret til at udøve erhvervet som revisor og skatterådgiver i Grækenland.

21      Hun fremlagde attester, som bekræftede, at hun havde ret til at udøve erhvervet som »Chartered Certified Accountant« i Det Forenede Kongerige, og beskrev de aktiviteter, som denne profession omfatter. Hun henviste desuden til sin erhvervsfaring fra Elf Oil og Pricewaterhouse Coopers og fremlagde tilsvarende dokumentation udstedt af disse selskaber.

22      Ved afgørelse nr. 80 af 23. marts 2004 (herefter »den første anfægtede afgørelse«) fastslog Saitte for det første, at arbejdet som revisor er et lovreguleret erhverv både i Grækenland og i Det Forenede Kongerige, og at Vassiliki Stylianou Vandorou som indehaver af titlen »Chartered Certified Accountant«, som den faglige organisation ACCA i Det Forenede Kongerige har tildelt hende, skulle anses for indehaver af et eksamensbevis som revisor i henhold til direktiv 89/48/EØF og dekret nr. 165/2000. Herefter fandt Saitte, at Vassiliki Stylianou Vandorou skulle pålægges nogle udligningsforanstaltninger »på grund af væsentlige forskelle i uddannelsesforløbet i forhold til revisoruddannelsen i Grækenland«. Det blev herefter besluttet, at der skulle nedsættes et tremandsudvalg, der skulle specificere indholdet af de foranstaltninger, som sagsøgeren skulle pålægges.

23      På grundlag af afgørelsen fra dette tremandsudvalg besluttede Saeitte herefter ved afgørelse nr. 89 af 25. oktober 2004 (herefter »den anden anfægtede afgørelse«) at pålægge Vassiliki Stylianou Vandorou som udligningsforanstaltning for at få tilladelse til at udøve erhvervet som revisor og skatterådgiver i Grækenland at bestå en egnethedsprøve i græsk ret, specifikt i selskabs-, erhvervs-, arbejds- og skatteret, fordi udøvelsen af erhvervet som revisor og skatterådgiver forudsætter et nøje kendskab til national ret. På grundlag af artikel 5 i dekret nr. 165/2000, der har til formål at gennemføre artikel 4, stk. 1, litra b), tredje afsnit, i direktiv 89/48, præciserede Saeitte desuden, at Vassiliki Stylianou Vandorou ikke frit kunne vælge mellem egnethedsprøve og prøvetid, eftersom erhvervet som revisor og skatterådgiver er et erhverv, »for hvis udøvelse det er nødvendigt at have nøje kendskab til national ret, og i forbindelse med hvilket rådgivning og/eller bistand med hensyn til national ret indgår som et væsentligt og fast element«.

24      Endelig fastslog Saeitte, at den erhvervserfaring, Vassiliki Stylianou Vandorou havde opnået i Grækenland inden for rammerne af sit arbejde for Pricewaterhouse Coopers, ikke kunne tages i betragtning. Betingelserne i artikel 2, stk. 5, i dekret nr. 165/2000, der – i overensstemmelse med artikel 1, litra e), i direktiv 89/48 – definerer udtrykket »erhvervserfaring« som »faktisk og lovmæssig udøvelse af et bestemt erhverv i en medlemsstat«, var nemlig ikke opfyldt, fordi Vassiliki Stylianou Vandorou ikke havde tilladelse til at udøve erhvervet som revisor i Grækenland i den periode, hvor hun erhvervede den nævnte erfaring.

25      Vassiliki Stylianou Vandorou anlagde herefter to sager ved Symvoulio tis Epikrateias til prøvelse af henholdsvis den første og den anden anfægtede afgørelse.

26      For så vidt angår søgsmålet til prøvelse af den første anfægtede afgørelse er Symvoulio tis Epikrateias af den opfattelse, at denne afgørelse bør annulleres, eftersom den er utilstrækkeligt begrundet, for så vidt som den pålægger Vassiliki Stylianou Vandorou udligningsforanstaltninger. Saeitte har nemlig blot generelt og vagt henvist til »væsentlige forskelle i uddannelsesforløbet«, mens den retteligt havde pligt til, på specifik og præcis måde, at henvise til de fag eller discipliner, der er omfattet af den uddannelse, som Vassiliki Stylianou Vandorou har gennemført, og til de fag eller discipliner, der er omfattet af det tilsvarende græske eksamensbevis, identificere forskellene mellem disse fag eller discipliner og formulere en vurdering, der er fuldstændigt og særligt begrundet med hensyn til de pågældende forskelles indholdsmæssige karakter.

27      Hvad angår søgsmålet anlagt til prøvelse af den anden afgørelse har den forelæggende ret fastslået, at gyldigheden heraf afhænger af gyldigheden af den første anfægtede afgørelse, og at annullation af den første derfor vil medføre annullation af den anden.

28      Imidlertid er Symvoulio tis Epikrateias af den opfattelse, at der i denne sammenhæng ligeledes skal tages stilling til det annullationsanbringende, hvorefter begrundelsen for den anden anfægtede afgørelse er behæftet med retlige fejl, idet Saeitte i denne afgørelse lagde til grund, at det ved vurderingen af, om Vassiliki Stylianou Vandorou skulle pålægges udligningsforanstaltninger, ikke var nødvendigt at tage hensyn til den erhvervserfaring, hun havde erhvervet i Grækenland. Efter den forelæggende rets opfattelse er en stillingtagen til dette anbringende nødvendig for at identificere de spørgsmål, som den kompetente nationale myndighed skal uddybe efter annullation af de anfægtede afgørelser, for på en præcis måde at fastlægge dennes forpligtelser på det tidspunkt, hvor den skal efterkomme dommen om annullation, og for herved – også af procesøkonomiske hensyn – at give Vassiliki Stylianou Vandorou en fuldstændig og effektiv retsbeskyttelse.

29      På denne baggrund har Symvoulio tis Epikrateias besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal der ved »erhvervserfaring« som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 89/48 […], der tages i betragtning af den kompetente nationale myndighed ved bedømmelsen af, om de kundskaber, den pågældende har erhvervet på grundlag af denne erfaring, er tilstrækkelig til helt eller delvis at dække den væsentlige forskel, der er konstateret mellem de fag og discipliner, som er omfattet af den uddannelse, den pågældende har fået i oprindelsesmedlemsstaten, og dem, det tilsvarende eksamensbevis i værtsmedlemsstaten dækker, også forstås erfaring, som kumulativt har følgende karakteristika:

a)      den er opnået af den pågældende efter erhvervelsen af det eksamensbevis, der sikrer vedkommende adgang til et konkret lovreguleret erhverv i oprindelsesmedlemsstaten

b)      den er opnået inden for rammerne af en i værtsmedlemsstaten udøvet erhvervsmæssig virksomhed, der ganske vist ikke er identisk med det lovregulerede erhverv, som den pågældende i sin ansøgning i henhold til direktiv 89/48 søger om ret til at udøve (og som i øvrigt ikke kan udøves lovligt i værtsmedlemsstaten, før ansøgningen er godkendt), men som dog efter den faktiske vurdering foretaget af den nationale myndighed, der har kompetence til at vurdere ansøgningen, er en erhvervsmæssig virksomhed, som synes beslægtet med det ovennævnte lovregulerede erhverv, og

c)      den skønnes ifølge den anførte nationale myndigheds faktiske vurdering på grund af sin ovennævnte beslægtede karakter tilstrækkelig til i hvert fald delvis at dække de væsentlige forskelle mellem de fag og discipliner, som den pågældende har erhvervet kundskaber i under sin uddannelse i oprindelsesmedlemsstaten, og de fag og discipliner, som er omfattet af det tilsvarende eksamensbevis i værtsmedlemsstaten?«

 Sag C-425/09 (Giankoulis)

30      Vassilios Alexandrou Giankoulis er indehaver af et eksamensbevis fra institut for mekanik på Technologiko Ekpaideftiko Idryma i Kavala (Grækenland) og en »Master of Science«-grad fra Cranfield Institute of Technology (Det Forenede Kongerige) inden for området mekanik i produktionssystemer.

31      Den 17. april 1996 blev Vassilios Alexandrou Giankoulis ansat af selskabet Elliniki Viomichania Alouminiou ΑΕ (herefter »Elliniki Viomichania Alouminiou«). Han arbejdede i selskabets smelteanlæg som vedligeholdelsesingeniør indtil den 31. december 1997 og som ansvarlig for vedligeholdelsen af maskiner i smelteanlægget indtil den 31. december 2000.

32      Siden den 12. juli 2000 har Vassilios Alexandrou Giankoulis været medlem af Institution of Mechanical Engineers (forbund for maskiningeniører i Det Forenede Kongerige). Ifølge en erklæring af 8. november 2000 fra denne organisation er han berettiget til at benytte titlen som »Chartered Engineer«. Hans optagelse i registret over »Chartered Engineers« skete på grundlag af hans akademiske kvalifikationer samt den erhvervserfaring, han havde erhvervet i Grækenland.

33      Siden den 1. januar 2002 har Vassilios Alexandrou Giankoulis arbejdet som vedligeholdelsesingeniør i den fælles afdeling for smelteanlæg og kontinuerlig støbning i Elliniki Viomichania Alouminiou.

34      Den 9. marts 2001 indgav Vassilios Alexandrou Giankoulis en ansøgning til Saeitte om tilladelse til at udøve erhvervet som maskiningeniør i Grækenland. Ud over beviser for sin ovennævnte akademiske uddannelse fremlagde han en bekræftelse vedrørende sin erhvervserfaring fra Elliniki Viomichania Alouminiou.

35      Efter adskillige møder, der kun førte til afgørelser om udsættelse af vurderingen af hans ansøgning, tilkendegav Saeitte ved afgørelse nr. 42 af 8. april 2002 (herefter »den tredje anfægtede afgørelse«), at den uddannelse, som Vassilios Alexandrou Giankoulis havde gennemført ved Technologiko Ekpaideftiko Idryma i Kavala, var væsentligt forskellig fra den tilsvarende uddannelse ved de polytekniske afdelinger på de videregående uddannelsesinstitutioner i Grækenland, og at den erhvervserfaring, han havde opnået i Grækenland, ikke ligger inden for erhvervet som maskiningeniør. Saeitte fastslog videre, at Vassilios Alexandrou Giankoulis for at dække disse væsentlige forskelle i uddannelsen skulle pålægges udligningsforanstaltninger, og der blev nedsat et tremandsudvalg til at fastlægge indholdet af disse foranstaltninger.

36      Det således nedsatte udvalg indstillede i sit protokollat af 12. november 2002, at Vassilios Alexandrou Giankoulis skulle gå op til en prøve eller gennemføre tre års praktik på fire fagområder for at beherske emnerne inden for en maskiningeniørs grundlæggende viden, og på syv fagområder for at dække den viden, som hører til erhvervet som elektroingeniør.

37      Efter to gange at have truffet beslutning om udsættelse af afgørelsen, vedtog Saeitte afgørelse nr. 87 af 21. december 2004 (herefter »den fjerde anfægtede afgørelse«) og besluttede kun at tage udvalgets indstilling til følge, for så vidt den vedrørte maskiningeniørerhvervet. Saeitte pålagde herefter Vassilios Alexandrou Giankoulis som udligningsforanstaltning at gå op til en prøve eller gennemføre tre års praktik under tilsyn i følgende fag inden for maskiningeniørområdet: »termoteknik – termiske motorer – termiske anlæg – køleanlæg – klimaanlæg – løfteanlæg – hydrauliske anlæg og pumpeanlæg«.

38      Vassilios Alexandrou Giankoulis anlagde herefter sag ved Symvoulio tis Epikrateias med påstand bl.a. om annullation af den tredje og den fjerde anfægtede afgørelse.

39      For så vidt angår den tredje anfægtede afgørelse er Symvoulio tis Epikrateias af den opfattelse, at denne afgørelse bør annulleres, eftersom den er utilstrækkeligt begrundet, for så vidt som den pålægger Vassilios Alexandrou Giankoulis udligningsforanstaltninger. Saeitte har nemlig blot generelt og vagt henvist til væsentlige forskelle i Vassilios Alexandrou Giankoulis’ uddannelse, mens den retteligt havde pligt til, på specifik og præcis måde, at henvise til de fag eller discipliner, der er omfattet af den uddannelse, som Vassilios Alexandrou Giankoulis har gennemført, og til de fag eller discipliner, der er omfattet af den uddannelse, som i Grækenland i overensstemmelse med loven gør det muligt at udøve det lovregulerede erhverv som maskiningeniør, identificere forskellene mellem disse fag eller discipliner og formulere en vurdering, der er fuldstændigt og særligt begrundet med hensyn til de pågældende forskelles indholdsmæssige karakter.

40      Hvad angår den fjerde anfægtede afgørelse har den forelæggende ret fastslået, at gyldigheden heraf afhænger af gyldigheden af den tredje anfægtede afgørelse, og at annullation af den tredje derfor vil medføre annullation af den fjerde.

41      Imidlertid er Symvoulio tis Epikrateias af den opfattelse, at der i denne sammenhæng ligeledes skal tages stilling til det annullationsanbringende, hvorefter begrundelsen for den fjerde anfægtede afgørelse er behæftet med retlige fejl, idet Saeitte ved godkendelsen af tremandsudvalgets rapport lagde til grund, at der ved pålæggelsen af udligningsforanstaltninger ikke skulle tages hensyn til den erhvervserfaring, han havde erhvervet i Grækenland. Efter den forelæggende rets opfattelse er en stillingtagen til dette anbringende nødvendig for at identificere de spørgsmål, som den kompetente nationale myndighed skal uddybe efter annullation af de anfægtede afgørelser, for på en præcis måde at fastlægge dennes forpligtelser på det tidspunkt, hvor den skal efterkomme dommen om annullation, og for herved – også af procesøkonomiske hensyn – at give Vassilios Alexandrou Giankoulis en fuldstændig og effektiv retsbeskyttelse.

42      Inden for rammerne af prøvelsen af dette anbringende er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt Vassilios Alexandrou Giankoulis’ erhvervserfaring, der er opnået efter erhvervelsen af titlen »Chartered Engineer«, er »erhvervserfaring«, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 89/48.

43      På denne baggrund har Symvoulio tis Epikrateias besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Svarer begrebet »erhvervserfaring« i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 89/48 […] til begrebet »erhvervserfaring«, som det defineres i artikel 1, litra e), i samme direktiv, og kan der herved også forstås den erfaring, som kumulativt har følgende karakteristika:

a)      den er opnået af den pågældende efter erhvervelsen af det eksamensbevis, der sikrer vedkommende adgang til et konkret lovreguleret erhverv i oprindelsesmedlemsstaten

b)      den er opnået inden for rammerne af udøvelsen af samme erhverv, som der er ansøgt om med henvisning til direktiv 89/48 (jf. udtrykkene »the profession concerned«, »la profession concernée«, »der betreffende Beruf«, som anvendes i henholdsvis den engelske, franske og tyske version af direktivet), og

c)      den pågældende erhvervsmæssige virksomhed er udøvet lovligt, dvs. på vilkår og betingelser ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har fundet sted, således at det er udelukket også at tage hensyn til den erfaring, der er opnået i det konkrete erhverv i værtsmedlemsstaten før godkendelsen af ansøgningen, da det pågældende erhverv ikke kan udøves lovligt i værtslandet, før ansøgningen er godkendt (selvfølgelig med forbehold af anvendelsen af samme direktivs artikel 5, som på visse betingelser – med henblik på en fuldførelse af den erhvervsuddannelse, der ikke blev fuldført i oprindelsesmedlemsstaten – tillader, at erhvervet udøves i værtsmedlemsstaten med støtte fra en kvalificeret fagmand)?«

 Sag C-426/09 (Askoxilakis)

44      Ioannis Georgiou Askoxilakis er indehaver af et eksamensbevis i fysik fra institut for fysik ved Kretas Universitet (Grækenland) samt en mastergrad i informationsteknologi fra institut for elektro- og informationsteknologi ved Technische Universität München (Tyskland). På grundlag af sidstnævnte har sagsøgeren tilladelse til at udøve erhvervsmæssig virksomhed i Tyskland inden for området kommunikationsteknologi.

45      Den 21. oktober 2003 indgav Ioannis Georgiou Askoxilakis en ansøgning til Saeitte om tilladelse til i Grækenland at udøve erhvervet som kommunikationsingeniør. Ud over beviser for sin akademiske uddannelse fremlagde han en bekræftelse fra informatikafdelingen ved Institut for teknologi og forskning (herefter »ITF«) på, at han arbejdede her i perioden fra den 1. august 2002 til den 28. februar 2003 inden for rammerne af instituttets forskningsprogrammer, og at han fra den 1. marts 2003 var ansat som videnskabelig specialtekniker ved laboratoriet for »telekommunikation og netværk«. På anmodning fra Saeitte fremlagde Ioannis Georgiou Askoxilakis en yderligere bekræftelse fra ITF med en mere detaljeret beskrivelse af hans arbejde ved dette institut.

46      Ved afgørelse nr. 87 af 21. september 2004 (herefter »den femte anfægtede afgørelse«) besluttede Saeitte at pålægge Ioannis Georgiou Askoxilakis udligningsforanstaltninger for at dække de væsentlige forskelle mellem den uddannelse, han havde gennemført, og de områder, der er omfattet af den uddannelse til IT-, telekommunikations- og netværksingeniør, som de græske polytekniske læreanstalter giver. Saeitte besluttede desuden at nedsætte et tremandsudvalg for at fastsætte indholdet af disse udligningsforanstaltninger.

47      Det således nedsatte udvalg foreslog i sin rapport af 10. februar 2005 en egnethedsprøve eller en prøvetid på tre år på følgende fagområder: »A. Design af digitale, elektriske og analoge kredsløb. Netværksanalyse. B. Computere. Mikroprocessorsystemer. Styresystemer til computere. Design og implementering af programmeringssprog. Algoritmer og kompleksitet. Datastrukturer og databaser. Softwareteknologi. C. Telekommunikation og netværk. Modulation, søgeteknik og analyse og propagation af signaler. Trådløse forbindelser og propagation. Internettet og dets anvendelse«.

48      Ved afgørelse nr. 96 af 8. marts 2005 (herefter »den sjette anfægtede afgørelse«) besluttede Saeitte at følge denne rapport og pålagde Ioannis Georgiou Askoxilakis de ovennævnte udligningsforanstaltninger uden at tage hensyn til den erhvervserfaring, han havde erhvervet hos ITF.

49      Ioannis Georgiou Askoxilakis anlagde herefter sag, bl.a. til prøvelse af den femte og den sjette anfægtede afgørelse.

50      For så vidt angår den femte anfægtede afgørelse er Symvoulio tis Epikrateias af den opfattelse, at denne afgørelse bør annulleres, eftersom den er utilstrækkeligt begrundet, for så vidt som den pålægger Ioannis Georgiou Askoxilakis udligningsforanstaltninger. Saeitte har nemlig blot generelt og vagt henvist til »væsentlige forskelle« i Ioannis Georgiou Askoxilakis’ uddannelse, mens den retteligt havde pligt til, på specifik og præcis måde, at henvise til de fag eller discipliner, der er omfattet af den uddannelse, som Ioannis Georgiou Askoxilakis har gennemført, og til de fag eller discipliner, der er omfattet af den uddannelse, som i Grækenland gør det muligt at udøve erhvervet som telekommunikationsingeniør, identificere forskellene mellem disse fag eller discipliner og formulere en vurdering, der er fuldstændigt og særligt begrundet med hensyn til de pågældende forskelles indholdsmæssige karakter.

51      Hvad for det andet angår den sjette anfægtede afgørelse har den forelæggende ret fastslået, at gyldigheden heraf afhænger af gyldigheden af den femte anfægtede afgørelse, og at annullation af den femte derfor vil medføre annullation af den sjette.

52      Imidlertid er Symvoulio tis Epikrateias af den opfattelse, at der i denne sammenhæng ligeledes skal tages stilling til det annullationsanbringende, hvorefter begrundelsen for den sjette anfægtede afgørelse er behæftet med retlige fejl, idet Saeitte ikke tog hensyn til den erhvervserfaring, Ioannis Georgiou Askoxilakis havde henvist til. Efter den forelæggende rets opfattelse er en stillingtagen til dette anbringende nødvendig for at identificere de spørgsmål, som den kompetente nationale myndighed skal uddybe efter annullation af de anfægtede afgørelser, for på en præcis måde at fastlægge dennes forpligtelser på det tidspunkt, hvor den skal efterkomme dommen om annullation, og for herved – også af procesøkonomiske hensyn – at give Ioannis Georgiou Askoxilakis en fuldstændig og effektiv retsbeskyttelse.

53      Inden for rammerne af undersøgelsen af dette anbringende er den forelæggende ret i tvivl om, hvorvidt Ioannis Georgiou Askoxilakis’ erhvervserfaring hos ETR er »erhvervserfaring«, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 89/48.

54      På denne baggrund har Symvoulio tis Epikrateias besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Svarer begrebet »erhvervserfaring« i artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 89/48 […] til begrebet »erhvervserfaring«, som det defineres i artikel 1, litra e), i samme direktiv, og kan der herved forstås den erfaring, som kumulativt har følgende karakteristika:

a)      den er opnået af den pågældende efter erhvervelsen af det eksamensbevis, der sikrer vedkommende adgang til et konkret lovreguleret erhverv i oprindelsesmedlemsstaten

b)      den er opnået inden for rammerne af udøvelsen af samme erhverv, som der er ansøgt om med henvisning til direktiv 89/48 (jf. udtrykkene »the profession concerned«, »la profession concernée«, »der betreffende Beruf«, som anvendes i henholdsvis den engelske, franske og tyske version af direktivet), og

c)      den pågældende erhvervsmæssige virksomhed er udøvet lovligt, dvs. på vilkår og betingelser ifølge lovgivningen i den medlemsstat, hvor virksomheden har fundet sted, således at det er udelukket også at tage hensyn til den erfaring, der er opnået i det konkrete erhverv i værtsmedlemsstaten før godkendelsen af ansøgningen, da det pågældende erhverv ikke kan udøves lovligt i værtsmedlemsstaten, før ansøgningen er godkendt (selvfølgelig med forbehold af anvendelsen af samme direktivs artikel 5, som på visse betingelser – med henblik på en fuldførelse af den erhvervsuddannelse, der ikke blev fuldført i oprindelsesmedlemsstaten – tillader, at erhvervet udøves i værtsmedlemsstaten med støtte fra en kvalificeret fagmand)?«

55      Ved kendelse afsagt af Domstolens præsident den 3. februar 2009 er sag C-422/09, C-425/09 og C-426/09 blevet forenet med henblik på den skriftlige og mundtlige forhandling samt dommen.

 Om de præjudicielle spørgsmål

56      Det fremgår af sagsakterne for Domstolen, at hver af de tre sagsøgere i hovedsagerne ønsker at udøve et lovreguleret erhverv i Grækenland på grundlag af deres ret til at udøve et tilsvarende lovreguleret erhverv i en anden medlemsstat. I alle tilfældene har Saeitte fastslået, at der er væsentlige forskelle mellem den uddannelse, som sagsøgerne i hovedsagerne har gennemført, og den, der normalt kræves med henblik på udøvelsen af det tilsvarende lovregulerede erhverv i Grækenland, og denne myndighed har derfor fundet det nødvendigt at pålægge udligningsforanstaltninger i medfør af artikel 4 i direktiv 89/48.

57      Ved fastlæggelsen af omfanget af disse udligningsforanstaltninger har Saeitte lagt til grund, at den erhvervserfaring, der er erhvervet af sagsøgerne i hovedsagerne, ikke kan tages i betragtning, uden dog at tage stilling til, om denne erfaring helt eller delvis kunne dække de væsentlige forskelle mellem uddannelserne.

58      Med de præjudicielle spørgsmål, der skal besvares under ét, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, i hvilket omfang en national myndighed, der har til opgave at anerkende faglige kvalifikationer, der er opnået i andre medlemsstater, har pligt til ved fastsættelsen af eventuelle udligningsforanstaltninger, der har til formål at kompensere for væsentlige forskelle mellem den uddannelse, der er gennemført af ansøgeren, og den uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten, at tage højde for praktisk erfaring, der helt eller delvis kan dække disse forskelle.

59      I denne henseende skal det indledningsvis fastslås, at den erhvervserfaring, der er opnået af sagsøgerne i hovedsagerne inden for rammerne af deres arbejde, ikke på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt for Domstolen, kan anses for »erhvervserfaring« som omhandlet i artikel 1, litra e), i direktiv 89/48.

60      Dette begreb omfatter, således som det fremgår af definitionen i denne bestemmelse, sammenholdt med samme direktivs artikel 1, litra a), c) og d), udøvelsen af lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed, når der ifølge love eller administrative bestemmelser normalt kræves et »eksamensbevis« som omhandlet i nævnte artikel 1, litra a), for at optage eller udøve denne virksomhed.

61      Den erfaring, sagsøgerne i hovedsagerne har erhvervet før opnåelse af det eksamensbevis, der giver dem ret til at udøve det pågældende erhverv i en medlemsstat, kan ikke anses for at omfatte udøvelsen af sådan lovreguleret erhvervsvirksomhed. Dette er navnlig tilfældet for den erfaring, som Vassiliki Stylianou Vandorou erhvervede ved Elf Oil og Pricewaterhouse Coopers, inden hun blev medlem af ACCA, samt den erfaring, som Vassilios Alexandrou Giankoulis erhvervede ved Elliniki Viomichania Alouminiou, før han blev medlem af Institution of Mechanical Engineers i Det Forenede Kongerige.

62      Endvidere kan et arbejde, der er udført i en medlemsstat, hvor der endnu ikke er opnået ret til at udøve dette erhverv, i princippet heller ikke anses for udøvelse af lovreguleret erhvervsmæssig virksomhed selv efter opnåelse af et eksamensbevis, der giver ret til at udøve det pågældende erhverv i en anden medlemsstat.

63      Den erfaring, som Vassiliki Stylianou Vandorou har erhvervet i kraft af sit arbejde hos Pricewaterhouse Coopers i Grækenland efter at være blevet medlem af ACCA, kan ikke kvalificeres som »erhvervserfaring« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 1, litra e), i direktiv 89/48. Det samme gælder for så vidt angår den erfaring, der er opnået af Vassilios Alexandrou Giankoulis ved Elliniki Viomichania Alouminiou, efter at han blev medlem af Institution of Mechanical Engineers i Det Forenede Kongerige, og den erfaring, der er erhvervet af Ioannis Georgiou Askoxilakis ved ITF.

64      Følgelig gælder der ingen pligt i medfør af artikel 4, stk. 1, litra b), andet afsnit, i direktiv 89/48 til at tage hensyn til en praktisk erfaring som den, der er erhvervet af sagsøgerne i hovedsagerne, som ikke er »erhvervserfaring« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i dette direktivs artikel 1, litra e).

65      Det skal imidlertid understreges, at de foranstaltninger, der træffes på grundlag af EU-retten, skal være i overensstemmelse med de generelle principper heri, bl.a. proportionalitetsprincippet. Det følger i denne henseende af Domstolens praksis, at rækkevidden af artikel 4 i direktiv 89/48, som udtrykkeligt tillader udligningsforanstaltninger, skal begrænses til tilfælde, der står i et rimeligt forhold til det tilstræbte formål (jf. dom af 19.1.2006, sag C-330/03, Colegio, Sml. I, s. 801, præmis 24, og af 17.4.2008, sag C-197/06, Van Leuken, Sml. I, s. 2627, præmis 39).

66      Som Domstolen i øvrigt allerede har fastslået, kan den effektive udøvelse af de grundlæggende friheder, der er garanteret i artikel 39 EF og 43 EF, hindres på ubegrundet vis, hvis de nationale myndigheder, der har kompetence til at anerkende eksamensbeviser, der er opnået i en anden medlemsstat, ser bort fra relevante kundskaber og kvalifikationer, som allerede er erhvervet i en anden medlemsstat af en ansøger, der ønsker på det nationale område at udøve et erhverv, hvortil adgangen ifølge den nationale lovgivning er betinget af opnåelse af et diplom eller erhvervsmæssige kvalifikationer (jf. i denne retning dom af 7.5.1991, sag C-340/90, Vlassopoulou, Sml. I, s. 2357, præmis 15, og af 8.7.1999, sag C-234/97, Fernández de Bobadilla, Sml. I, s. 4773, præmis 33).

67      Inden de pålægger udligningsforanstaltninger, der skal dække forskellene mellem den uddannelse, der er gennemført i oprindelsesmedlemsstaten, og den, der kræves i en ansøgers værtsmedlemsstat, påhviler det derfor de kompetente nationale myndigheder at tage stilling til, om de kundskaber, ansøgeren har erhvervet, herunder de kundskaber, der er erhvervet i værtsmedlemsstaten inden for rammerne af praktisk erfaring, kan dokumentere, at vedkommende har de kundskaber, der kræves af værtsmedlemsstaten (jf. i denne retning Vlassopoulou-dommen, præmis 20, Fernández de Bobadilla-dommen, præmis 33, dom af 13.11.2003, sag C-313/01, Morgenbesser, Sml. I, s. 13467, præmis 62, og af 10.12.2009, sag C-345/08, Peśla, endnu ikke trykt i Samling af Afgørelser, præmis 41).

68      Den erfaring, der er opnået ved udøvelse af det lovregulerede erhverv i oprindelsesmedlemsstaten, vil ganske vist oftest være den mest relevante erfaring inden for rammerne af denne vurdering, hvilket fuldt ud begrunder den udtrykkelige forpligtelse for den kompetente myndighed i en medlemsstat, som er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra b), andet afsnit, i direktiv 89/48, til at tage hensyn til en sådan erfaring.

69      I det omfang enhver praktisk erfaring med udøvelsen af beslægtet virksomhed kan bidrage til at udvide ansøgerens kundskaber, påhviler det ikke desto mindre den kompetente myndighed at tage hensyn til enhver praktisk erfaring, der kan være nyttig i forhold til udøvelsen af det erhverv, hvortil der ønskes adgang. Den præcise værdi, der skal tillægges denne erfaring, skal fastsættes af den kompetente myndighed i lyset af de særlige opgaver, der er udført, de kundskaber, der er erhvervet og anvendt ved udførelsen af disse opgaver, samt det ansvar og den grad af uafhængighed, vedkommende har haft.

70      I denne sammenhæng skal det bemærkes, at udøvelsen af virksomhed i tilknytning til et lovreguleret erhverv under en kvalificeret fagmands kontrol og ansvar i værtsmedlemsstaten som oftest, om end den ikke i sig selv udgør udøvelse af det pågældende lovregulerede erhverv i denne medlemsstat, giver vedkommende relevante kundskaber af en vis værdi. Selv om man, således som det ligeledes er gjort gældende af Europa-Kommissionen, ikke kan ligestille lovmæssig og ulovmæssig erfaring, gælder det ikke desto mindre, i modsætning til de betænkeligheder, som den græske regering udtrykte i retsmødet, at udøvelsen af erhvervsmæssig virksomhed inden for sådanne rammer ikke kan anses for ulovmæssig, fordi vedkommende under disse omstændigheder ikke selv udøver det lovregulerede erhverv.

71      Det skal tilføjes, at pligten til at tage hensyn til al sagsøgerens relevante erfaring ikke bortfalder som følge af, at der udstedes direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser (jf. i denne retning dom af 14.9.2000, sag C-238/98, Hocsman, Sml. I, s. 6623, præmis 23 og 31, og af 16.5.2002, sag C-232/99, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 4235, præmis 22, samt Morgenbesser-dommen, præmis 58).

72      I lyset af alle disse betragtninger skal de forelagte spørgsmål besvares med, at en national myndighed, der har til opgave at anerkende faglige kvalifikationer, der er opnået i en anden medlemsstat, på grundlag af artikel 39 EF og 43 EF har pligt til ved fastsættelsen af eventuelle udligningsforanstaltninger, der har til formål at kompensere for væsentlige forskelle mellem den uddannelse, der er gennemført af ansøgeren, og den uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten, at tage hensyn til al praktisk erfaring, der helt eller delvis kan dække disse forskelle.

 Sagens omkostninger

73      Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

En national myndighed, der har til opgave at anerkende faglige kvalifikationer, der er opnået i en anden medlemsstat, har på grundlag af artikel 39 EF og 43 EF pligt til ved fastsættelsen af eventuelle udligningsforanstaltninger, der har til formål at kompensere for væsentlige forskelle mellem den uddannelse, der er gennemført af ansøgeren, og den uddannelse, der kræves i værtsmedlemsstaten, at tage hensyn til al praktisk erfaring, der helt eller delvis kan dække disse forskelle.

Underskrifter

---

* Processprog: græsk.