Sag anlagt den 9. juni 2008 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik

(Sag C-248/08)

(2008/C 209/44)

Processprog: græsk

Parter

Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved Eleni Tserepa — Lacombe og A. Markoulli)

Sagsøgt: Den Hellenske Republik

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Kommissionen har i denne sag nedlagt påstand om, at Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a) og c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b), artikel 10-15, 17, 18 og 26, i forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Det bemærkes, at nærværende sag omhandler to overtrædelsesprocedurer (procedure 2001/5217 og 2006/2221), som er iværksat, fordi Den Hellenske Republik har tilsidesat forpligtelser, som påhviler den i henhold til bestemte artikler i nævnte forordning.

Forordningen bestemmer bl.a., at animalsk affald, efter unødig forsinkelse at være indsamlet, transporteret og identificeret bl.a. bortskaffes som affald, efter at være blevet forarbejdet ved de bestemte processer, som fastsættes i forordningen alt efter den kategori, hvortil det henhører [artikel 4, stk. 2, litra c), artikel 5, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, litra b)]. Forordningen fastsætter også procedurer vedrørende bortskaffelse af farligt materiale ved forbrænding [artikel 4, stk. 2, litra a)]. Forordningen opstiller ligeledes betingelserne for godkendelse af forarbejdningsanlæg for affald, mellemprodukter, anlæg til lager, forbrænding og medforbrænding, samt til forarbejdning af materialer henhørende under kategori 1 og kategori 2, oliekemiske anlæg under kategori 2 og kategori 3 samt biogas- og komposteringsanlæg (artikel 10-15). Forordningen fastsætter ligeledes betingelserne for myndighedernes godkendelse af kategori 3-forarbejdningsanlæg og anlæg til fremstilling af foder til selskabsdyrtekniske anlæg (artikel 17 og 18). Ligeledes i henhold til forordningen skal myndighederne med regelmæssige mellemrum foretage kontrol af og føre tilsyn med anlæg, der er godkendt i overensstemmelse med forordningen, i henhold til de forskellige fastsatte kriterier og træffe de nødvendige foranstaltninger, såfremt forordningens krav ikke er opfyldt (artikel 26).

Kommissionen hævder under henvisning til en række undersøgelsesbesøg fra Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor (FVO), at Den Hellenske Republik såvel ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse og i den supplerende begrundede udtalelse som efter fristerne ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at udbedre de tilsidesættelser, som den foreholdes og følgelig for at efterkomme de forpligtelser, som påhviler den i henhold til ovennævnte artikler i forordningen.

FVO har siden 2004 foretaget flere undersøgelsesbesøg i Grækenland med henblik på kontrol af tilsidesættelserne ved anvendelsen af forordningens bestemmelser. Efter at FVO havde konstateret visse fremskridt som følge af de råd, som FVO gav de Hellenske myndigheder vedrørende grundlaget for deres kontrol, og efter vedtagelsen af særlige lovbestemmelser oktober 2006 med henblik på indførelsen af de nødvendige lovbestemmelser vedrørende anvendelsen af forordningens bestemmelser, konkret for så vidt angår godkendelsen af forbrændingsanlæg og affald, fastslog FVO's inspektører gentagne gange og ved kontrol på stedet indtil april 2007, således som det også fremgår af det sidste undersøgelsesbesøg, at de Hellenske myndigheder ikke havde truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme de forpligtelser, som påhviler den i henhold til nævnte bestemmelse i forordningen.

Det bemærkes desuden, at den manglende eller tilstrækkelige gennemførelse af de nævnte forordnings bestemmelser for hovedpartens vedkommende beror på et ineffektivt samarbejde mellem de kompetente myndigheder på regionalt niveau. Som det fremgår af de græske myndigheders besvarelser vedrørende de konstateringer, som FVO angav i dens undersøgelsesrapporter, sikrede karakteren af myndighedernes officielle kontrol og de sanktioner, som var planlagt i den nationale lovgivning, ikke effektivt anvendelsen af nævnte forordning.

(1)  EUT L 273 af 10.10.2002, s. 1.