Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0236

    Sag C-236/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 3. juni 2008 — Google France og Google Inc. mod Louis Vuitton Malletier

    EUT C 209 af 15.8.2008, p. 26–26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.8.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 209/26


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour de cassation (Frankrig) den 3. juni 2008 — Google France og Google Inc. mod Louis Vuitton Malletier

    (Sag C-236/08)

    (2008/C 209/39)

    Processprog: fransk

    Den forelæggende ret

    Cour de cassation (Afdelingen for Handel, Finans og Økonomi)

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgere: Google France og Google Inc.

    Sagsøgt: Louis Vuitton Malletier

    Præjudicielle spørgsmål

    1)

    Skal artikel 5, stk. 1, litra a) og b), i Rådets første direktiv 89/104/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (1) og artikel 9, stk. 1, litra a) og b), i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker (2) fortolkes således, at udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling, som stiller søgeord, der gengiver eller efterligner indregistrerede varemærker, til annoncørernes rådighed, og som i henhold til kontrakten om denne ydelse tilrettelægger en særlig målrettet reklamering ved hjælp af disse søgeord med data om salgsfremmende links til websteder, hvorfra der udbydes ulovligt kopierede varer, gør brug af disse varemærker på en måde, som indehaveren er berettiget til at forbyde?

    2)

    Vil indehaveren i tilfælde, hvor varemærkerne er velkendte varemærker, kunne modsætte sig en sådan brug på grundlag af direktivets artikel 5, stk. 2, og forordningens artikel 9, stk. 1, litra c)?

    3)

    Kan udbyderen af en søge- og annonceringsydelse mod betaling i tilfælde, hvor en sådan brug ikke udgør en brug, som vil kunne forbydes af indehaveren af varemærket i kraft af direktivet eller forordningen, anses for at levere en informationssamfundstjeneste, som består i at lagre oplysninger tilvejebragt af en tjenestemodtager i den forstand, som artikel 14 i direktiv 2000/31 af 8. juni 2000 (3) omhandler, således at selskabet først vil kunne drages til ansvar, når det er blevet underrettet af indehaveren af varemærket om annoncørens ulovlige brug af tegnet?


    (1)  EFT 1989 L 40, s. 1.

    (2)  EFT 1994 L 11, s. 1.

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8.6.2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (»Direktivet om elektronisk handel«) (EFT L 178, s. 1).


    Top