Appel iværksat den 20. maj 2008 af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til prøvelse af dom afsagt den 28. februar 2008 af Retten i Første Instans (Femte Afdeling) i sag T-215/06, American Clothing Associates mod KHIM

(Sag C-208/08 P)

(2008/C 209/32)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved A. Folliard-Monguiral, som befuldmægtiget)

Den anden part i appelsagen: American Clothing Associates SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten har til støtte for sin appel påberåbt sig et enkelt anbringende om tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra h), i forordningen om EF-varemærker, sammenholdt med artikel 6 c i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883, som revideret og ændret (2). Modsat det af Retten fastslåede finder sidstnævnte artikel, som artikel 7, stk. 1, litra h), i forordningen om EF-varemærker henviser til, nemlig både anvendelse på varemærker, der betegner varer, og varemærker, der betegner tjenesteydelser.

Appellanten har i denne henseende først og fremmest anført, at Retten har begået en retlig fejl ved at fortolke Pariserkonventionens artikel 6 c bogstaveligt og isoleret, uden hensyntagen til bestemmelsens ånd og konventionen i almindelighed, der med de ændringer, som blev indført i Lissabon den 31. oktober 1958, har udvidet bestemmelserne om varemærker til at omfatte servicemærker med undtagelse af visse bestemmelser, som ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

Sagsøgeren har for det andet gjort gældende, at fællesskabslovgiver selv bestrider, at det er nødvendigt at foretage en sondring mellem varemærker for varer og servicemærker, da artikel 29 i EF-varemærkeforordningen, som gennemfører Pariserkonventionens artikel 4 A vedrørende prioritet, udtrykkeligt nævner tjenesteydelser omfattet af en varemærkeansøgning.

Sagsøgeren har for det tredje anført, at artikel 16 i den traktat om varemærkeret, der blev vedtaget i Genève den 27. oktober 1994, i modsætning til det, Retten fastslog i den appellerede dom, skal fortolkes således, at den klarlægger anvendelsesområdet for Pariserkonvention, dog uden at udvide anvendelsesområdet til situation, som konventionen udelukker i den nuværende affattelse.

Endelig har sagsøgeren fremhævet, at Domstolen i en nyligt afsagt dom selv — i det mindste implicit — har anerkendt, at Pariserkonventionen kræver ligebehandling mellem varemærker for varer og servicemærker.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT 1994 L 11, s. 1).

(2)  United Nations Treaty Series, bind 828, nr. 11847, s. 108.