Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62008CN0118

    Sag C-118/08: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 18. marts 2008 — Transportes Urbanos y Servicios Generales, SAL mod Administración del Estado

    EUT C 128 af 24.5.2008, p. 24–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    24.5.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 128/24


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 18. marts 2008 — Transportes Urbanos y Servicios Generales, SAL mod Administración del Estado

    (Sag C-118/08)

    (2008/C 128/44)

    Processprog: spansk

    Den forelæggende ret

    Tribunal Supremo

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Transportes Urbanos y Servicios Generales, SAL

    Sagsøgt: Administración del Estado

    Præjudicielt/Præjudicielle spørgsmål

    Er det i strid med ækvivalensprincippet og effektivitetsprincippet, at Tribunal Supremo, Spanien, i dommene af 29. januar 2004 og 24. maj 2005 anvender forskellig retspraksis med hensyn til erstatningssøgsmål mod staten i dennes egenskab af lovgiver, alt afhængig af om sådanne søgsmål har baggrund i administrative afgørelser vedtaget i medfør af en lov, som er blevet fundet forfatningsstridig, eller har baggrund i anvendelse af en bestemmelse, som er blevet fundet i strid med fællesskabsretten?


    Top